Grækenland nægter at blive Europas Libanon

En gruppe østeuropæiske landes beslutning om at bremse flygtningestrømmen gennem Balkan skaber kaos i Grækenland. Athen truer med at blokere EUs beslutningsproces i protest.

Flygtninge og migranter bevæger sig fortsat mod den græsk-makedonske grænse i tusindvis, selv om Østrig og en række østeuropæiske lande har indført kvoter for, hvor mange de vil lukke igennem fra Grækenland.
Flygtninge og migranter bevæger sig fortsat mod den græsk-makedonske grænse i tusindvis, selv om Østrig og en række østeuropæiske lande har indført kvoter for, hvor mange de vil lukke igennem fra Grækenland.

BARCELONA: Der er kun gået få dage, siden en gruppe østeuropæiske lande med Østrig i spidsen besluttede at bremse migrationsstrømmen gennem Balkan. Men længere tid tager det ikke at hobe mindst 20.000 flygtninge op på den græske side af grænsen til Makedonien. Og selv om landene fredag besluttede at tillade en daglig kvote på 580 personer, kan restriktionerne hurtigt skabe kaotiske tilstande.

Grækenland har ganske vist gennem de seneste måneder øget kapaciteten på sine asylcentre med opførelsen af nye såkaldte hotspot. Men dels er her langtfra plads til alle i den nuværende situation, dels nægter mange flygtninge at blive i centrene. Mens nogle er indkvarteret i gymnastiksale og sportshaller stillet til rådighed af lokale myndigheder rundt om i landet, sover andre under åben himmel, på pladser i byerne eller på marker og i skove. For manges vedkommende uden organiseret adgang til mad, tæpper og medicin.

Langt hovedparten af flygtningene har kun én ting i hovedet. De vil væk fra det forarmede Grækenland og videre nordpå til det »rigtige« Europa. Og for at forhindre titusinder i at klumpe sig sammen i grænseområdet, indførte de græske myndigheder fredag et midlertidigt stop for overførsler fra modtagelejrene på øerne i det Ægæiske Hav til fastlandet. Ifølge hjælpeorganisationen Læger uden Grænser anvender politi og militærfolk desuden magt for at transportere flygtningene sydpå igen.

Kold krig mellem Wien og Athen

Situationen ligner med andre ord forstadiet til det skrækscenarium, som den græske migrationsminister, Ioannis Mouzalas, torsdag i afmægtigt raseri protesterede imod:

»Grækenland nægter at lade sig forvandle til et opbevaringssted for menneskeskæbner. Vi vil ikke være Europas Libanon,« sagde ministeren med henvisning til det lille mellemøstlige land, der huser over halvanden million flygtninge, og tilføjede:

»Heller ikke, hvis vi bliver betalt for det.«

Den skarpe udtalelse blev fulgt op med en blandt EU-lande helt uhørt gestus, da Grækenland hjemkaldte sin ambassadør i Wien. Det skete i protest mod, at grækerne ikke var inviteret med til onsdagens møde i den østrigske hovedstad. Samt især mod beslutningen om at oprette kvoter for syriske og irakiske flygtninge og at afvise alle andre, herunder den store gruppe af afghanere.

Fredag fortsatte den kolde krig mellem Athen og Wien, da Alexis Tsipras’ regering afviste en anmodning fra den østrigske indenrigsminister, Johanna Mikl-Leitner, om at komme på besøg for at rede trådene ud. Mikl-Leitner har ført an i kritikken af Grækenland for mangelfuld bevogtning af EUs ydre grænse.

»Grækerne siger altid, at det er umuligt at kontrollere den ydre grænse. Men hvis de er ude af stand til det, er det netop et godt argument for, at vi andre bliver nødt til at tage vores forholdsregler,« sagde hun forleden.

Sarkastisk Tsipras

Den græske vrede gælder imidlertid ikke kun Østrig og de øvrige lande bag grænse-aftalen men hele det europæiske samarbejde – eller mangel på samme. Premierminister Alexis Tsipras truede onsdag med at blokere EUs beslutningsproces, hvis medlemslandene ikke omgående kommer i gang med at omsætte de løsninger, man for længst er blevet enige om på flygtningeområdet, til praksis.

»Grækenland godkender ingen nye aftaler, før medlemslandene begynder at leve op til deres ansvar. Hvis nogen vil rejse grænsehegn, skal de vide, at Grækenland ikke vil se passivt til,« sagde Tsipras og mindede om, hvordan Grækenland under sommerens gældskrise blev kritiseret for at bryde de aftaler, landet havde indgået.

»Det princip gælder åbenbart kun nogle og ikke andre,« tilføjede han sarkastisk.

Bekymring i Rom og Bruxelles

Når den græske leder føler sig isoleret og ugleset af resten af Europa, er det denne gang imidlertid ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden. Både EU-systemet og store lande som Tyskland, Frankrig og Italien deler Athens vrede over den østrigsk anførte enegang. Dels af principielle årsager. Dels, for Italiens vedkommende, »for at undgå at blive det næste offer for de facto-eksklusion (af Schengen-samarbejdet, red.), hvis situationen forværres yderligere«, som avisen La Stampa formulerer det.

Også i Bruxelles bekymrer de seneste dages begivenheder. EUs præsident, Donald Tusk, besøger i næste uge Østrig, Slovenien, Kroatien, Makedonien og Grækenland for at klinke skårene forud for topmødet med Tyrkiet 7. marts og EU-topmødet ti dage senere. Og det er ved at være sidste udkald, hvis ikke flygtningekrisen skal kvæle det europæiske samarbejde definitivt, mener Le Monde.

»Ellers vil fremtidens historikere efter al sandsynlighed udpege denne affære og årene 2015-2016 som den begivenhed, der indleder opløsningen af Europa,« skriver den franske avis i en leder.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.