Analyse:

Global agenda giver sved på panden

Når den 42. udgave af årsmødet i World Economic Forum skydes i gang i morgen, er det igen lykkedes for organisationens stifter, Klaus Schwab, at omdanne Davos til et unikt globalt samlingspunkt.

I de næste fem dage strømmer mere end 2.600 ledere fra politik, erhvervsliv, universiteter og interesseorganisationer til den lille schweiziske bjergby for at definere og diskutere tidens vigtigste økonomiske og politiske strømninger.

Temaet hedder ”The Great Transformation: Shaping New Models”. Den abstrakte overskrift behøver man ikke at opholde sig længe ved, for realiteterne er skåret ud i pap ved indgangen til årsmødet: Ligegyldigt, hvor man kigger hen i begyndelsen af 2012, tårner udfordringerne sig op.

Læs også: Danskerne i Davos

Som optakt til mødet har toneangivende internationale magasiner udgivet temanumre om verdens tilstand, og i morgen udkommer Financial Times med “The World 2012”, og her vil Davos-folket kunne læse analyser om verdens alt for mange epicentre:

  • Økonomisk hviler verden på en knivsæg. USA kæmper med gældsproblemer, som der ikke er politisk vilje til at løse i et valgår, hvor indsatsen er Det Hvide Hus. I Europa syder euro-krisen, mens en ny finanspagt er på tegnebordet med Nicolas Sarkozy og Angela Merkel som chefdesignere. Debatten om det rette balancepunkt mellem gældskontrol, reformer og investeringer raser. Finanssektoren er under angreb, og en særskat på finansielle transaktioner er på dagsordenen.
  • USAs globale indflydelse svinder, især på grund af økonomien. Amerikanerne koncentrerer og fokuserer i stigende grad deres udenrigs- og sikkerhedspolitik mod Stillehavsregionen, hvor Kina udgør USA’s strategiske hovedudfordring.
  • Efter årtier med imponerende vækstrater står Kina overfor et lederskifte på et tidspunkt, hvor kravet om sociale og politiske reformer øges parallelt med, at det bliver svære at holde den økonomiske motor i samme omdrejninger. Købekraften i Vesten svigter. Der er frygt for boble-økonomi i den kinesiske boligsektor, og eksperter peger på, at demografien – med en aldrende befolkning – vil presse Kina. Imens venter flere hundrede millioner af fattige kinesere utålmodigt på at få del i velstanden. Eksternt vokser spændingerne mellem Kina og flere nabolande, som bekymres over Kinas selvbevidste optræden i disputter om bl.a. olie- og gasforekomster i grænseområder.
  • Indien er i modsætning til Kina et demokrati, befolkningen er ung, og veluddannede indere starter nye succesrige virksomheder i eksprestempo - men landet hæmmes af dårlig administration, korruption, ringe infrastruktur og et samfundssystem, hvor millioner af fattige låses fast i armod.
  • Vladimir Putin er på vej tilbage som præsident i Rusland. Til stor fortrydelse for omverdenen, men også for flere og flere russere, som åbenlyst viser deres modvilje og efterspørger ægte demokrati.

I Europa fortsætter kampen for euroen, mens en ny finanspagt bygges op. Økonomer skriger efter reformer af arbejdsmarkeds- og velfærdssystemerne. Og politikerne er i gang – men i kapløb med tiden. Flere af de store ledere er under pres. Nicolas Sarkozy kæmper for at fastholde præsidentposten ved forårets valg. Angela Merkel kæmper for at fastholde sin position. Og i England slås David Cameron med en vaklende økonomi og en krise i forhold til EU.

¤ Det arabiske forår blev miraklet i 2011, men 2012 kan meget vel vise, at miraklernes tid er forbi. Set med Vestens øjne er udviklingen foruroligende i Ægypten og Libyen. I Syrien fastholder regimet på brutal vis sin magt. Og imens øger iranerne deres indflydelse i regionen.

Det særlige ved mødet i World Economic Forum er ikke, at udfordringerne sættes til diskussion. Det ekstraordinære er, at så mange af verdens mest indflydelsesrige og indsigtsfulde mennesker på én gang - og på samme sted - er samlet for at analysere, diskutere og pege på løsninger.