Glenn Greenwald: Nogle spionerer de mod, nogle spionerer de med, men de fleste lande falder i begge kategorier

Afsløringerne af USAs angiveligt systematiske aflytning af toppolitikere har gjort luften over Atlanten kold. Bag de verdensomspændende afsløringer står især journalisten Glenn Greenwald, som Berlingske har besøgt i Brasilien. Han varsler, at der er historier om Danmark på vej.

»Selvfølgelig er det min forpligtelse ikke at bringe uskyldige menneskers liv i fare,« sagde Glenn Greenwald til Berlingske, da vi mødte ham i Rio de Janeiro.
»Selvfølgelig er det min forpligtelse ikke at bringe uskyldige menneskers liv i fare,« sagde Glenn Greenwald til Berlingske, da vi mødte ham i Rio de Janeiro.
RIO DE JANEIRO: Glenn Greenwalds forældre er begyndt at spørge, om han ikke snart har skrevet nok.

Greenwald kan heller ikke længere rejse frit. Hans partner har allerede oplevet at blive tilbageholdt i ni timer i en lufthavn i London. Og Greenwald bliver efter al sandsynlighed konstant overvåget.

Glenn Greenwalds liv er ændret, for altid.

Den amerikanske jurist og journalists hverdag blev med ét forvandlet, da han for fem måneder siden kom i kontakt med whistlebloweren Edward Snowden. Snowden havde via sit job i den amerikanske efterretningstjeneste skaffet tusinder af yderst fortrolige dokumenter om efterretningstjenesters overvågning af borgere, og han valgte at betro disse dokumenter til Greenwald.

Greenwald har delt nogle af dokumenterne med toneangivende internationale medier og har selv researchet og skrevet en lang række af artiklerne i bl.a. britiske The Guardian. Efter at Edward Snowden fik midlertidigt asyl i Rusland, sidder Greenwald som en af de eneste personer i verden på Snowdens tophemmelige materiale.

»Det er angstprovokerende og stressende at være den person, som skal være ansvarlig for at beslutte, hvordan titusinder af yderst fortrolige dokumenter bliver præsenteret for verden,« siger Glenn Greenwald.

Berlingske har mødt Greenwald i Rio de Janeiro i Brasilien. Greenwald har indvilget i et interview på et hotelværelse. Han ankommer i jeans og lys skjorte og løsthængende rygsæk. Afsløringerne om overvågning har ikke kun gjort Greenwald til en eftersøgt mand blandt efterretningstjenesterne.

Under en stor journalistkonference i Rio vil journalister fra hele verden tale med ham. Hans mobil kimer konstant.

Greenwald tager det som en selvfølge, at han er under minutiøs overvågning. Både elektronisk og fysisk. Ellers ville efterretningstjenesterne nærmest ikke gøre deres arbejde, mener han. Han ved, at han ikke bare kan rejse til USA. Men Greenwald understreger, at han ikke ser sig om efter mistænkelige biler på gaden, når han træder ud af sit hjem:

»Nogle af mine venner læser medicin. Når man konstant studerer sygdomme og symptomer, kan man faktisk ende med at overbevise sig selv om, at man selv er syg. Det sker for enkelte medicinstuderende. Jeg vil ikke give efter for den slags paranoia.«

Indtil nu er det lykkedes Snowden og Greenwald at sætte særligt de amerikanske og britiske efterretningstjenester under pres. Daniel Ellsberg, som for fire årtier siden var whistleblower bag de opsigtsvækkende Pentagon Papers om den amerikanske regerings fortielse af engagementet i Vietnam, har kaldt Snowdens dokumenter for den vigtigste læk i amerikansk historie. Ser man på kæden af de historier, som det fortrolige materiale allerede har udløst, har Ellsberg formentlig ret.

Her blot et udpluk:

Den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency (NSA) har haft adgang til såkaldte metadata over telefonopkald hos teleselskabet Verizon. NSAs særlige Prism-program giver tjenesten adgang til billeder, lyd, video, chat og e-mail hos bl.a. Google, Facebook, Skype og Youtube. Den britiske efterretningstjeneste Government Communications Headquarters’ (GCHQ) Tempora-overvågningsprogram giver myndighederne mulighed for at overvåge kolossale mængder data fra fiberoptiske kabler. Dokumenterne har også vist, at der skete systematisk aflytning af toppolitikere og embedsmænd under G20-mødet i London i 2009, hvor GCHQ hackede politiske lederes e-mail og mobiler.

Afsløringerne blev debatteret livligt på EU-topmødet i denne uge og har fået statsledere som Frankrigs Francois Hollande og Tysklands Angela Merkel til at afkræve personlige svar fra USAs Barack Obama, ligesom de har taget initiativ til helt nye spilleregler for efterretningstjenester.

Spørger man Glenn Greenwald, hvilket overordnet billede afsløringerne tegner, svarer han:

»Al form for elektronisk kommunikation fra og mellem mennesker bliver indsamlet, gemt og analyseret af USA og dets allierede. De arbejder meget tæt med andre lande. Nogle spionerer de mod, nogle spionerer de med, men de fleste lande falder i begge kategorier. Det overordnede mål er at indsamle al form for kommunikation mellem mennesker.«

Og det har vidtrækkende konsekvenser, mener Greenwald:

»Staten ved næsten alt om, hvad befolkningen foretager sig, og befolkningen ved næsten intet om, hvad staten foretager sig. Magtbalancen er ved at skifte radikalt.«

Snowdens dokumenter har også udløst historier om aflytning af topledere i Brasilien og Mexico, mens Danmark er blevet nævnt sammen med en håndfuld andre lande, der har aftaler om at udlevere data til USA. Senest er det kommet frem, at NSA har aflyttet 35 statslederes telefoner, angiveligt også den tyske kansler Angela Merkels.

Og om få måneder vil danskerne også få at vide, hvad NSA foretager sig i Danmark, varsler Greenwald. Han vil på nuværende tidspunkt ikke gå i detaljer med oplysningerne om Danmark, men siger:

»Sverige og Danmark har begge meget tætte forhold til NSA og har adopteret mange af deres metoder. Som resultat er deres tankegang meget ens.«

Greenwald er bevidst om, at han med Snowdens dokumenter kan påvirke befolkningens opfattelse af stater og efterretningstjenester, men forsøger alligevel at nedtone sin egen rolle.

»Jeg synes ikke, at jeg er speciel. Der er journalister i krigszoner, journalister, der undersøger mafiaen, og journalister, der undersøger diktaturer og regimer. Hvis du laver god journalistik, gør du magtfulde mennesker vrede.«

Greenwald er født i New York i 1967 og opvokset i Lauderdale Lakes i Florida. Som blot 17-årig forsøgte han forgæves at komme i byrådet. Han uddannede sig til jurist og var i 10 år praktiserende advokat med borgerrettigheder som kerneområde, inden han skiftede til journalistik. Han er især kendt for sine klummer og blogs, bl.a. om den amerikanske stats miskreditering af CIA-agenten Valerie Plame. I dag bor Greenwald i yderkanten af Rio de Janeiro med sin partner David Miranda, én kat og ti hunde.

Midt i august i år mærkede Miranda, at det har konsekvenser alene at være partner med Glenn Greenwald. I Heathrow Airport i London blev Miranda tilbageholdt med henvisning til en særlig antiterrorparagraf, som tillader, at myndighederne stopper, ransager og udspørger folk i op til ni timer, uden at de formelt er arresteret. I mere end 97 pct. af tilfældene får de tilbageholdte lov at gå efter mindre end en time. David Miranda blev tilbageholdt kl. 8.05. Han blev frigivet 17.00. Politifolk konfiskerede hans mobil, bærbar, kamera og USB-stik. Myndighedernes kendskab til Mirandas rejsemønster understreger, at både Greenwald og hans nærmeste med al sandsynlighed bliver overvåget, indskyder Greenwald.

»At de tog min partner og ikke mig, gav en følelse af sårbarhed. Jeg kunne intet gøre den dag,« siger Glenn Greenwald.

Hans forældre bor fortsat i Florida i USA. De er bekymrede over sønnens rolle.

»De bliver ved med at spørge: Er du nødt til at skrive flere historier? Er det ikke nok? De støtter mig meget. Men det også er hårdt for dem, når de for eksempel tænder for CNN, og der er en debat om, hvorvidt jeg bør arresteres.«

Indtil nu har ingen stater forsøgt at retsforfølge Greenwald for at have viderebragt fortrolige informationer.

Alene Greenwalds møde med Edward Snowden er en historie i sig selv.

Snowden forsøgte allerede at kontakte Greenwald i slutningen af 2012. Men det lykkedes ikke Snowden at få Greenwald til at installere et krypteringsprogram, og så henvendte han sig i stedet til dokumentaristen Laura Poitras i Berlin. Snowden vidste, at Poitras havde kontakt til Greenwald. Poitras accepterede at kommunikere krypteret, og hun erfarede, at Snowden havde interessante informationer og viderebragte sin viden til Greenwald. I maj bad Snowden dem begge om at rejse til Hongkong. De skulle indfinde sig foran en bestemt restaurant i Kowloon-området og afvente en mand, der bar en Rubiks-terning. Manden var Snowden.

Greenwald forstillede sig, at personen bag dokumenterne var en erfaren agent, måske 60-65 år. I stedet mødte han en mand, der ikke var fyldt 30. 
Gennem flere dage blev Snowden interviewet af Greenwald og Poitras. Hvad var hans motiv? Hvordan kunne han være sikker på dokumenternes ægthed? Havde han overvejet konsekvenserne for verden? For ham selv? Under interviewene tog de batterierne ud af deres mobiltelefoner og placerede telefonerne i hotelværelsets køleskab. De ville ikke aflyttes. Mens trekløveret fortsat var i Hongkong, blev de første artikler publiceret i The Guardian.

Under opholdet i Hongkong blev Greenwald imponeret af Snowden.

»Det var fantastisk inspirerende at se en så ung person handle så modigt i forsvar for vigtige politiske værdier. Og gennem sit valg bogstaveligt ændre verden. Det opildnede også til selv at tage affære.«

Snowden var en usædvanlig whistleblower.

Ofte insisterer whistleblowere på anonymitet. Men Snowden ville stå offentligt frem. Verden skulle vide, hvem der stog bag lækagen, og Snowden ville forhindre en klapjagt på sine kolleger. Da Greenwald og Poitras forlod Hongkong, var Greenwald sikker på, at næste gang de så Snowden, ville det være fra en retssal iført håndjern og orange fangedragt.

»Han vidste, at han kunne ende i fængsel resten af sine dage,« siger Greenwald.

Mange lande var i spil, da Snowden havde brug for asyl, men tilbuddene smuldrede i takt med presset fra USA, og så endte det med, at Snowden i stedet fik midlertidig tilladelse til at blive i Rusland. I dag kommunikerer Snowden og Greenwald næsten dagligt, oplyser Greenwald. Krypteret, naturligvis.

Greenwald tilføjer, at Snowden bruger megen tid foran en computer og ikke er meget ude.

»Men han har det godt. Alene det faktum, at han ikke er i fængsel, men er relativt fri og kan deltage i den debat, som han har skudt i gang, er noget, han er meget taknemmelig og glad for. Han føler, at der bliver lagt mærke til hans budskab.«

Snowden har foreløbig opnået ét års asyl i Rusland. Greenwald kalder Snowdens fremtid for usikker. Greenwald tilføjer også, at Snowden har sikret, at indholdet af dokumenterne vil komme frem, uanset hvad der sker med Snowden og Greenwald.

»Sandheden kan ikke stoppes,« refererer Greenwald Snowden for at have fortalt.

Greenwald bliver ofte mødt med argumentet om, at det vel ikke gør noget, at efterretningstjenesten kigger med, så længe man ikke har noget at skjule. Men så plejer han at spørge, om han må få adgang til vedkommendes kalender, e-mail, sms’er og samtlige indgående og udgående opkald på mobiltelefonen. Hvad ville du selv svare?

»Alle ved, der er nogle ting, man kun gør, når andre ikke holder øje. Der er mange eksempler på, at man gerne vil være privat: lås på badeværelset, password til e-mailkontoen eller et nyt navn til sig selv på internettet. Hvis man hele tiden føler, man som menneske er udsat for andres undersøgende blik, bliver man mere konform, og ens handlerum bliver indskrænket.«

Det har han og avisen The Guardian også oplevet. Britiske myndigheder har tvunget redaktører på avisen til at smadre harddrives med Snowdens sprængfarlige dokumenter. Og megen elektronisk korrespondance over mail og telefon med redaktionen har været bandlyst. Redaktørerne har været nødt til at flyve til Rio.

Greenwald fremhæver netop, at efterretningstjenesternes overvågning undergraver teknologiens udvikling:

»Overvågningsstaten har potentialet til at tage dette værktøj, internettet, som kunne være tidernes største opfindelse til frigørelse af mennesket, og vende det til det modsatte: et af de værste og mest ondsindede værktøjer til undertrykkelse. Alt, hvad vi gør, ligger på nettet, og hvis det bliver kontrolleret mere end nogensinde af staten, så bliver det til et værktøj for tvang og kontrol. Jeg tror, vi står ved en skillevej.«

Få timer før interviewet er det kommet frem, at Greenwald skal være med til at etablere et nyt medie. Greenwald kalder det for et »enestående journalistisk drømmeprojekt.«

Det nye medie vil gøre op med normale tankegange i mediehuse, eksempelvis kommer journalisterne til at bestemme over redaktørerne. Greenwald mener, at traditionelle medier i dag er for hæmmede til at udfordre stater og magtfulde institutioner, fordi det eksempelvis kan få økonomiske konsekvenser for mediet. Direkte adspurgt, om han opfatter sig selv som journalist eller aktivist, svarer Greenwald:

»Alle journalister er aktivister på den måde, at de har visse antagelser, og at de fremhæver visse interesser. For mig er det ikke et spørgsmål om at have holdninger eller ej. Alle har holdninger. Spørgsmålet er, om du er ærlig om dem, eller om du uærligt prøver at forholde dem for dine læsere. Jeg synes, det er langt mere ærligt, at sige: Dette er mine holdninger; tag det med i dine overvejelser.«

De seneste uger er efterretningstjenesterne begyndt at slå tilbage på historierne baseret på Snowdens dokumenter. USA benægter officielt, at man aflytter Angela Merkels telefon, selv om Det Hvide Hus ikke vil svare på, om det tidligere er sket. Den amerikanske efterretningschef, James Clapper, har desuden afvist, at NSA optog mere end 70 mio. telefonopkald i Frankrig på blot én måned. Og det vakte også opsigt, da chefen for den britiske efterretningstjeneste MI5, Andrew Parker, i denne måned advarede om, at læk om efterretningstjenesterne var en ren gave til terrorister.

Sammen med en stribe britiske aviser bragte The Daily Telegraph for eksempel 9. oktober i år en forsideartikel om advarslen. Kun med Parker som kilde. Greenwald mener, det er et godt eksempel på, hvor ukritisk journalister agerer over for myndigheder.

»Terrorister har altid vidst, at amerikanske og britiske efterretningstjenester er i stand til at overvåge deres e-mail, telefonsamtaler og al form for kommunikation. De eneste, der har lært noget nyt af vores artikler, er almindelige, uskyldige mennesker. De har fået at vide, at overvågningssystemet er rettet mod dem. Når chefer fra MI5 eller andre myndigheder siger, at nationernes sikkerhed er blevet skadet af vores journalistik, er det i virkeligheden deres egen troværdighed, der har lidt et knæk. De prøver at beskytte deres mulighed for at handle, som de vil, uden at nogen opdager det.«

Greenwald fastslår, at han og hans samarbejdspartnere har været bevidste om ansvaret for at analysere dokumenterne til bunds, før de blev publiceret. Men hvad hvis hans artikler alligevel ender med at true borgernes sikkerhed?

»Selvfølgelig er det min forpligtelse ikke at bringe uskyldige menneskers liv i fare. Derfor er jeg meget nøje med dokumenterne. Det er årsagen til, at vi – på trods af at vi har titusinder af dokumenter – indtil nu kun har publiceret nogle hundrede.«

Berlingske mødte Glenn Greenwald på et hotel i Rio de Janeiro.
Berlingske mødte Glenn Greenwald på et hotel i Rio de Janeiro.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.