Gambleren fra den arabiske halvø

I løbet af et år på tronen har kong Salman kastet Saudi-Arabien ud i en blodig krig i Yemen og smadret de diplomatiske forbindelser til Iran. Men i dag ved alle, hvem kongen af Saudi Arabien er. Vi portrætterer den saudiske konge.

Den 80-årige kong Salman har overrasket ved at føre en meget aktiv og aggressiv udenrigspolitik. Foto: AFP
Den 80-årige kong Salman har overrasket ved at føre en meget aktiv og aggressiv udenrigspolitik. Foto: AFP

JERUSALEM: Brobyggeren er begyndt at brænde broer.

Da Saudi-Arabiens 80-årige kong Salman overtog magten efter kong Abdullahs død for et år siden, blev han omtalt som en snedig og respekteret leder, med ekspertise i at agere mellemmand i familiestridigheder. En mand, der kender aktørerne på hjemmefronten, og som forstår, hvad der skal til for at holde sammen på nationen på tværs af etniske og religiøse tilhørsforhold. Analytikere spåede, at han nok ville holde sig på samme spor som sin forgænger.

Kong Salman har stort set gjort det modsatte siden. Og i dag fremstår han som en vred, nærmest skruppelløs leder, der vover at placere sig på tærsklen til en omfattende regional krise. Måske endda krig med Iran.

Først satte han saudiske styrker ind i krigen i Yemen, blot to måneder efter han var blevet udnævnt. Så gav han kronprins Muqrin sparket og indsatte sin egen nevø, Mohammed Bin Nayef, på pladsen som arvtager og indenrigsminister. Han udstyrede sin egen 30-årige søn, Mohammed Bin Salman, med en titel som vicekronprins og forsvarsminister. Og som afslutning på et i forvejen turbulent første troneår var det kong Salman, der gav ordren til at lade 47 personer henrette den 2. januar 2016.

Mohammed Bin Nayef overværede personligt henrettelsen af blandt andre den shiamuslimske sheik Nimr al-Nimr, der nu er anledning til en galopperende diplomatisk krise mellem Iran og Saudi-Arabien.

Den diplomatiske bro, der langsomt er blevet bygget mellem Saudi Arabien og Iran de seneste år, er nu blevet brændt på få dage. Og Saudi-Arabiens afbrydelse af diplomatiske forbindelser med Iran har skabt en dominoeffekt i regionen, hvor andre sunni-muslimske lande også afbryder eller nedtoner diplomatisk kontakt til Iran. Heriblandt Sudan, Kuwait, Qatar, Djibouti og De Forenede Arabiske Emirater.

»Det er en ekstremt irrationel og uovervejet beslutning,« siger Christopher Davidson, professor i mellemøstpolitik ved Durham Universitet, til AP.

»Salman er en mand, der løber en risiko,« siger Bruce Ridel, en tidligere CIA-agent og præsidentrådgiver, til Globe and Mail.

Ford Fraker, USAs tidligere ambassadør i den saudiske hovedstad Riyadh, kalder den seneste udvikling for »ægte forandring«.

»For første gang indtager Saudi-Arabien en aktiv lederrolle,« siger han til nyhedskanalen NPR og antyder som mange andre, at kong Salman har overrasket ved at føre en meget aktiv og til tider aggressiv udenrigspolitik.

Den måske mest udbredte forklaring blandt observatører er, at der er rod i det saudiske kongehus, og at kong Salman derfor sparker til de regionale konflikter for at få Saudi-Arabiens egne interne forhold bakset på plads. I løbet af 2015 er kong Salman kommet under stigende pres fra kritikere inden for kongestyrets egne rækker. Han er blevet omtalt som dement, og udenlandske diplomater antyder, at han kan være ved at miste grebet på indenrigsfronten.

Og derfor vender han sig mod ydre udfordringer.

Men mange spørger sig selv, om kong Salman egentlig har en plan, eller om han til dels lader sig styre af sin egen vrede og sin søn, den meget unge og uerfarne forsvarsminister Mohammed Bin Salman.

For kong Salman er konflikten med Iran med til at ryste saudierne sammen mod en ydre regional fjende. I opgøret med Iran nyder han både støtte fra strammerne og de mere moderate i kongedømmet. Men i modsætning til kong Abdullah, der generelt set forsøgte at undgå direkte konfrontationer med landets egen shiamuslimske befolkning, står kong Salman i en situation, hvor krisen med Iran også risikerer at udvikle sig til en krise med Saudi-Arabiens egen shiamuslimske befolkning.

Det gør ham populær blandt nogle af regionens lande, der hylder den hårde tone over for Iran og over for de grupper i befolkningen, der opfordrer til oprør. I Egypten har man besluttet at opkalde en ny by efter kong Salman. Officielt er begrundelsen, at Saudi-Arabien er med til at fremme den egyptiske økonomi. Men uofficielt menes årsagen også at være, at man i Egypten ser et slægtsfællesskab med en konge, der forsøger at udfordre Iran og samtidig bekæmper interne oprørsgrupper.

Spørgsmålet er, om kong Salmans Saudi-Arabien vil få noget ud af kongedømmets nye stil. Hans forgænger var også utilfreds med USAs politik i regionen og så også Iran som den største regionale trussel. Men sammenlignet med kong Abdullah er kong Salmans stil meget mere konfliktsøgende og aggressiv.

Shashank Joshi, der er seniorforsker på Royal United Services Institute i London, er blandt dem, der ikke tror, kong Salman vil få noget ud af at være konfliktsøgende.

»Vrede er ikke en form for politik,« siger han til NPR, og antyder, at han hverken tror, den nye saudiske politik vil få USA til at ændre sin politik over for Iran eller krigen i Syrien.

Men Saudi-Arabien har følt vrede og frustration længe. Især fordi opfattelsen i kongedømmet er, at USA svigter i Mellemøsten og lader Iran vinde magt på Saudi-Arabiens bekostning. Den vrede kom til udtryk bag lukkede døre under kong Abdullah. I løbet af kong Salmans første 12 måneder som konge hænges både vrede og frustration ud til offentligt skue.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.