Fredsmægler vil have FN-resolution i Syrien

Hvad der var en umulig opgave for Kofi Annan, forsøger den internationale fredsmægler i Syrien, Lakhdar Brahimi, sig nu med: En resolution fra FNs sikkerhedsråd for Syrien.

SYRIEN: FN skal igen forsøge sig med en resolution for Syrien, så der igen kan skabes fred i det borgerkrigshærgede land. Det mener FNs internationale fredsmægler i Syrien, Lakhdar Brahimi, skriver Reuters.

Søndag bad han det internationale samfunds stærke kræfter om at stå sammen om en Sikkerhedsrådsresolution på baggrund af den aftale, som de nåede frem til i juni om at få indsat en overgangsregering i Syrien.

Men det er den russiske udenrigsminister ikke med på. Sergei Lavrov afviste på en pressekonference i Cairo, at der er brug for en resolution og gjorde opmærksom på, at ved at støtte op om oprørerne, sørger specielt Vesten for, at volden fortsætter. Og med de kommentarer understreger han splittelse over, hvad der skal og kan gøres ved den syriske borgerkrig.

Rusland og Kina, som begge er permanente medlemmer af FNs sikkerhedsråd har tre gange nedlagt veto mod en FN-resolution med vestlige fingeraftryk. Resolutioner, som fordømmer præsident Assads regering for voldshandlinger.

Tidligere har Kofi Annan, forhenværende FN-generalsekretær, forsøgt sig på Brahimis post, men på grund af manglende succes og tro på, at FN kunne løse den syriske konflikt, forlod han jobbet. Specielt fordi Rusland og Kina umuliggjorde FNs indblanden.

Nu forsøger Brahimi så at gøre det, som Annan måtte opgive.

- Jeg opfordrer medlemsstaterne i Sikkerhedsrådet til at fortsætte forhandlingerne for at nå frem til en resolution, lyder det fra fredsmægleren, som er udpeget af FN og Den Arabiske Liga.

Tidligere har han arbejdet for en våbenhvile hen over Eid-fejringen i sidste måned, men det mislykkedes.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.