Fredsforhandlinger om Sydsudan er udskudt

Et planlagt møde mellem de stridende parter i Sydsudan er blevet udskudt.

SYDSUDAN: Der kommer ikke nogen løsning på striden i Sydsudan lørdag.

Her var der planlagt fredsforhandlinger i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa, mellem de sydsudanesiske stridende parter. Men forhandlingerne er blevet udskudt, siger kilder fra både regeringen og oppositionen, skriver AFP.

De to parter mødtes kortvarigt fredag, men ifølge Sydsudans informationsminister, Michael Makuei, venter man nu på at høre fra holdet af forhandlere, der forsøger at mægle mellem parterne.

»Lederne af de to delegationer har brug for at blive enige om en dagsorden,« siger talsmand for oppositionen, Yohanis Musa Pouk, der forventer, at det vil ske søndag eller mandag.

Kampene i Sydsudan, der brød ud for tre uger siden, har udviklet sig til en etnisk konflikt mellem Salva Kiirs dinkastamnme og Riek Machars nuerstamme, har drevet flere end 200.000 indbyggere på flugt og har kostet et endnu ukendt antal mennesker livet.

Der er dog næppe tvivl om, at de døde skal tælles i tusinder.

FN rapporterer ifølge Reuters om summariske henrettelser af civile og tilfangetagne soldater og om »opdagelse af store mængder lig« i såvel hovedstaden Juba, i Bor og i Malakal, der er hovedstad i delstaten Upper Nile i det nordlige Sydsudan.

Salva Kiir, der fyrede sin rival Riek Machar som vicepræsident i sommer, har udelukket at dele magten med oprørslederen, som til gengæld har krævet sine støtter løsladt fra fængsel som gengæld for at indlede fredsforhandlinger.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.