Franske byer forbyder antisemitisk komiker

Marseille og Bordeaux har forbudt den franske komiker Dieudonne M’bala M'bala at optræde i deres byer. Og også den franske præsident har opfordret sit folk til at udvise infleksibilitet overfor komikeren, der optræder med provokerende antisemitiske shows.

FRANKRIG: Mandag aften annoncerede borgmestrene i Marseille og Bordeaux, at den franske komiker Dieudonne M’bala M'bala, der gang på gang er blevet kritiseret for at optræde med voldsomt provokerende antisemitisk materiale, ikke er velkommen til at optræde i deres byer på hans turne, der begynder torsdag, oplyser Reuters.

Dieudonne M’bala M'bala, der er bedst er kendt under sit fornavn, har nemlig fremsagt satiriske jokes, som menes at medføre yderligere splittelse mellem Frankrigs store muslimske og jødiske samfund.

»Jeg opfordrer alle statens repræsentanter til at være på vagt og infleksible. Ingen skal være i stand til at bruge shows til at provokere og åbent fremme antisemitiske ideer,« sagde den franske præsident Francois Hollande mandag ifølge Reuters.

Dieudonne har ved flere tidligere lejligheder været i stærk modvind, blandt andet da han i forbindelse med Europa-parlamentsvalget i 2009 holdt en hadefuld tale i spidsen for et antizionistisk parti, der sammen med højreekstremistiske aktivister ville stille op til valget. Efterfølgende blev komikeren idømt en bøde for indholdet i sin tale.

Dieudonnes politiske satire fik dog vind i sejlende, da den tidligere franske landsholdsangriber Nicolas Anelka for nylig fejrede et mål for sin engelske klub, West Bromwich Albion, i Premier League, med en salut som Dieudonne selv gør brug af, der ligeledes er kritiseret for at have stærk antisemitisk betydning, oplyser Reuters. Anklagerne mod Dieudonne har nu betydet, at hans advokater har advaret om, at de vil tage juridiske midler i brug for at forsvare komikerens ytringsfrihed.

»Ytringsfrihed er ikke forgodtbefindende for hverken regeringen eller komikere. Ytringsfriheden er det, der gør det muligt at gøre det, der er allersværest mellem mennesker - at sige, hvad man føler, til nogen,« lyder meldingen fra advokaterne.

Ifølge Reuters går Dieudonne og hans advokaters kritik af den socialistiske regering i Frankrig særligt på, at regeringen bruger opstanden omkring Dieudonnes udtalelser til at samle deres vælgere forud for forårets kommunal- og europavalg.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.