Frankrigs oversete old boys-jihadister

Såvel Kouachi-brødrene som deres bekendte Amedy Coulibaly fløj trods mangeårig ekstremisme under radaren, indtil de fredag blev dræbt.

32-årige Cherif Kouachi (tv.) blev sammen med broderen, Saïd, i går dræbt af franske specialstyrker. Det skete efter et intenst gidseldrama i byen Dammartin-en-Goële, der ligger 50 kilometer nord for Paris.
32-årige Cherif Kouachi (tv.) blev sammen med broderen, Saïd, i går dræbt af franske specialstyrker. Det skete efter et intenst gidseldrama i byen Dammartin-en-Goële, der ligger 50 kilometer nord for Paris.

BARCELONA: Det er endnu uvist, om de seneste dages hæsblæsende helvede af attentater, skudepisoder og gidseldramaer i Paris var led i en koordineret aktion. Men det virker ikke usandsynligt. De jævnaldrende gerningsmænd bag terrorhandlingerne havde nemlig kendt hinanden i årevis. Og under alle omstændigheder kom såvel Chérif og Saïd Kouachi, der stod bag onsdagens blodbad på Charlie Hebdo, som den følgende dags politimorder, Amedy Coulibaly, til at dele skæbne, da franske sikkerhedsstyrker sent fredag eftermiddag stort set samtidig skød og dræbte dem alle.

Dermed synes i hvert tilfælde første kapitel i det terrordrama, der begyndte med onsdagens massakre, at være fortalt til ende. Men når støvet har lagt sig, og krudtrøgen er forsvundet efter gårsdagens aktioner i henholdsvis omegnsflækken Dammartin-en-Goële og udkantskvarteret Porte de Vincennes, vil franskmændene sidde tilbage med en lang række spørgsmål af såvel politisk som »militær« karakter. Og et af de mest påtrængende vil være, hvordan det kunne gå til, at tre mænd, som har været i sikkerhedsstyrkernes søgelys siden begyndelsen af 00erne, kunne sprede død og ødelæggelse i hovedstaden gennem tre lange dage, uden at nogen tilsyneladende var kommet under vejr med deres planer.

Fokus på en ny generation

Hvis Chérif og Saïd Kouachi havde været rockere, ville de have haft status som et par måske nok hårdkogte men også lettere afdankede hangarounds. Sådan må det i hvert tilfælde have taget sig ud, når analytikerne i den franske efterretningstjeneste, indtil onsdagens voldsomme massakre, gennemgik deres alenlange lister over farlige islamister.

For, jo, Kouachi-brødrene havde naturligvis begge været med i miljøet omkring det såkaldte Buttes Chaumont-netværk, der med base i Paris’ 19. arrondissement, som et af de første i Frankrig kort efter årtusind­skiftet begyndte at hverve jihadister til krigen i Irak. En organisation, hvor også Coulibaly trådte sine islamistiske barnesko.

Den yngste af brødrene, Chérif, nåede selv at løse billet til Damaskus, hvorfra han ville rejse videre til kampen mod de »vantro«. Men den på det tidspunkt 22-årige fransk-algerier nåede ikke at komme af sted, inden han i 2005 blev arresteret og fængslet for terrorvirksomhed.

Efterretningstjenesten må også have vidst, at storebroder Saïd i 2011 havde været på træningslejr i Yemen, hvor han gennem nogle måneder modtog undervisning i våbenbrug af lokale al-Qaeda-grupper, samt at han figurerede på de amerikanske myndigheders no fly-lister.

Men ingen af de to havde – ifølge de oplysninger som hidtil er sluppet ud – deltaget i hverken krigshandlinger eller attentater. Og set i forhold til, at op mod 1.000 franske jihadister de seneste år er valfartet til Syriens og Iraks konflikter, hvorfra mange er vendt hjem med frisk kamperfaring, var Kouachi-brødrene ikke blandt de mest sandsynlige kandidater til at planlægge et terroranslag i Frankrig.

Den gamle garde

»Siden begyndelsen af den syriske krise har efterretningstjenesten frygtet, at de unge jihadister trænet dernede skulle udføre terrorhandlinger på fransk grund. Da det kom til stykket, blev det frygtede spektakulære attentat imidlertid ikke udført af unge rekrutter men af to medlemmer af den gamle garde, som, man troede, var kommet til fornuft,« konstaterer avisen Le Monde sammenbidt i en baggrundsartikel.

At myndighederne ikke gav højere prioritet til den overvågning af Kouachi-brødrene, som ifølge premierminister Manuel Valls rent faktisk fandt sted, var set i bakspejlet naturligvis en forfærdelig fejlvurdering. Men skyldes den, som regeringschefen samtidig fastslog, at man nu engang ikke kan »reducere risikoen til nul«? Eller havde den franske efterretningstjeneste samtidig stirret sig en smule blind på den omfangsrige generation af hellige krigere med forbindelse til det nye sort, Islamisk Stat?

Oplagt synes det i hvert tilfælde, at der efter Charlie Hebdo-massakren og dens dramatiske efterspil er al mulig grund til at holde skarpt øje med såvel old boys-jihadisterne som deres traditionelle reference, al-Qaeda-netværket, der trods den nye syrisk-irakisk baserede organisations »pressetække« stadig har afgørende indflydelse i mange lande, både i og udenfor Europa.

Oldboysnetværk

Alene navnene i Chérif Kouachis omgangskreds syntes at berettige til permanent mandsopdækning. Fra Buttes Chaumont-netværket kendte han Boubaker al-Hakim, der blandt andet har mordet på de verdslige tunesiske politikere Chokri Belaïd og Mohamed Brahmi i 2013 på samvittigheden.

Under et fængselsophold i 2005-2006 fik han et nært forhold til Djamel Beghal, der var dømt for et attentatforsøg mod den amerikanske ambassede i Paris i 2001, og som forinden havde frekventeret den berygtede Finsbury-moské i London. Det var via venskabet med Beghal, at den yngste af Kouachi-brødrene i 2010 igen kom i politiets søgelys i forbindelse med forsøget på at hjælpe en fremtrædende islamist med at flygte fra fængslet. En sammensværgelse, som også Amedy Coulibaly samt den senere berygtede Islamisk Stat-bøddel, Salim Benghalem, angiveligt deltog i.

Meget tyder imidlertid på, at den tilsyneladende mindre socialt anlagte Saïd Kouachis forbindelser i Yemen spillede en afgørende rolle i forbindelse med attentatet mod Charlie Hebdo. Ifølge Berlingskes oplysninger havde han i det arabiske land et møde med imamen Anwar al-Awlaki, kort inden denne blev dræbt i 2011. Var det den indflydelsesrige yemenitisk-amerikanske al-Qaeda-leder eller én af hans efterfølgere, som bestilte aktionen mod vittighedsbladet?

Kouachi-brødrene tog sig i hvert fald hele to gange under onsdagens dramatiske forløb tid til omhyggeligt at instruere overlevende vidner om, at »æren« for blodbadet tilfaldt al-Qaeda i Yemen. Hvorfor det lå dem så meget på sinde, får vi næppe nogensinde at vide. I hvert fald ikke fra deres egen mund, som blev lukket for evigt af en kugleregn, da mørket fredag eftermiddag faldt på over de seneste dages hårdt plagede franske hovedstadsregion.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.