Frankrig øger sikkerhedsberedskabet

Den franske præsident Francois Hollande har skærpet sikkerheden i landet efter militæroperationer i Afrika og trusler fra islamistiske grupper.

I Somalia døde to franske soldater lørdag i et forsøg på at befri et fransk gidsel (foto), som ifølge Francois Hollande også mistede livet under den mislykkede operation. 17 terrorister mistede livet.
I Somalia døde to franske soldater lørdag i et forsøg på at befri et fransk gidsel (foto), som ifølge Francois Hollande også mistede livet under den mislykkede operation. 17 terrorister mistede livet.

Frankrigs præsident, Francois Hollande, har forhøjet sikkerhedsberedskabet omkring offentlige bygninger, jernbaner og lufthavne efter trusler om terrorangreb fra islamistiske grupper efter franske soldater angreb militante i de afrikanske lande Mali og Somalia, skriver BBC.

En fransk pilot blev dræbt under et angreb på militante oprørere i Mali, og i Somalia døde to franske soldater i et forsøg på at befri et fransk gidsel, som ifølge Francois Hollande også mistede livet under den mislykkede operation.

Det franske antiterror-alarmsystem, der går under navnet »Vigipirate«, er stadig sat til »rød«, hvilket er det næsthøjeste niveau, hvor modangrebsforanstaltninger bliver forberedt.

- Kampen mod terror kræver alle de nødvendige forholdsregler, der kan træffes i Frankrig, siger Hollande.

Præsidentens udtalelser kommer få timer efter en af de islamistiske grupper, som var mål for de franske styrkers angreb i Mali, truede med gengældelsesangreb mod franskmænd.

En talsmand fra oprørsgruppen Ansar Dine siger til Reuters, at vil være konsekvenser for franske statsborgere i den muslimske verden.

Franske soldater blev indsat i Mali fredag, efter den maliske hær havde mistet kontrollen over flere strategisk vigtige byer til islamistiske oprørere, der rykker frem i den sydlige del af landet. Oprørerne erobrede kontrollen over en stor del af den nordlige del af landet i april sidste år.

I Somalia gik franske elitesoldater til angreb i byen Bulo Marer i et forsøg på at befri det franske gidsel Denis Allex, der blev bortført i 2009.

Det kom til ildkamp med medlemmer af terrorbevægelsen al-Shabaab, og operationen mislykkedes.

Al-Shabaab hævder, at gidslet ikke var i området under angrebet, og at han stadig er i live.

BNB

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.