Frankrig indsætter landtropper i Mali

Efter flere dages bombardementer har den franske hærledelse sendt landtropper i Mali i kamp i byen Diabaly.

Franske soldater er nu på landjorden i Mali, hvor de er i gang med at fortrænge islamister på opfordring af landets præsident og på FN-mandat.
Franske soldater er nu på landjorden i Mali, hvor de er i gang med at fortrænge islamister på opfordring af landets præsident og på FN-mandat.

MALI: Franske styrker er i følge BBC sammen med soldater fra Malis regeringshær i kamp med oprørere i gaderne i byen Diabaly, der ligger i landets centrale del.Det er første gang at franskmændene er i åben kamp på landjorden for at stoppe islamisternes fremmarch.En stor kolonne af pansrede mandskabsvogne nåede onsdag frem til området ved Diabaly godt 350 kilometer nordvest for Bamako. Forinden har franske jagerfly de seneste dage bombet oprørernes stillinger i og omkring Diabaly og har nu sammen med styrker fra Malis regeringshær omringet byen.

Den franske hærchef Edouard Guillaud har tidligere onsdag sagt til Reuters, at hans styrker er parate til at afskære de islamiske oprørere fra resten af Mali, og at en konfrontation var undervejs.

Ifølge BBC har styrkerne fra Mali uden held tidligere søgt at nedkæmpe eller fordrive oprørerne fra Diabaly, men oprørerne er godt bevæbnede:

- Vi er oppe imod veludrustede og motiverede modstandere, men vi har ramt dem hårdt med vores angreb, inklusive dem der er gennemført dybt ind på deres territorium, lyder det fra den franske hærchef. Tidligere forlød det, at byen Kanno et par hundrede kilometer borte allerede var tilbageerobret, men rapporterne holdt ikke stik.

Frankrig har omkring 800 soldater i Mali i øjeblikket, og har udstationeret Mirage og Rafaele jagerfly samt Gazelle kamphelikoptere. De franske tropper får snart hjælp af styrker fra den regionale sikkerheds og samarbejdsorganisation, ECOWAS. og de første 160 mand fra Nigeria ventes ifølge BBC at ankomme onsdag som fortrop til yderligere 650 soldater.

Nabolandene Ghana, Guinea og Senegal, Burkina Faso Togo ventes hver at sende 500 og Benin 300.

Ghana, Guinea of Chad forventes ligeledes at sende tropper.

Mens krigen mod tuareger og islamiske oprørsgrupper med forbindelser til al-Qaeda vil involvere adskillige afrikanske lande, er den tidligere kolonimagt Frankrig foreløbig den eneste europæiske nation, der har sendt land- og kamptropper til Mali.

Danmark bidrager som bekendt på udstyrssiden med et Hercules-transportfly, det samme gør Belgien, mens Storbritannien har sendt to andre store transportfly af sted, og USA vil hjælpe med kommunikation.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.