Fra IS til Maliki – Irak er i opløsning

Udnævnelsen af ny irakisk premierminister er ingen garanti for stabilisering af et Irak under enormt pres. IS kæmper videre i nordvest, mens ekspremierminister Nouri al-Maliki åbner nye fronter i Bagdad.

Nouri al-Maliki har været Iraks premierminister siden 2006. Nu har han sendt bevæbnede støtter ud i Bagdads gader for at kæmpe for sin post. Arkivfoto: Sabah Arar/AFP
Nouri al-Maliki har været Iraks premierminister siden 2006. Nu har han sendt bevæbnede støtter ud i Bagdads gader for at kæmpe for sin post. Arkivfoto: Sabah Arar/AFP

JERUSALEM: Vestlige diplomater har i måneder slået blikket ned og talt med uroligt kropssprog, når samtalen bevægede sig ind på Nouri al-Maliki.

Iraks premierminister siden 2006, og manden der har meddelt, at han ikke accepterer præsident Fuad Masoums udnævnelse af den mindre kendte Haider al-Abadi til ny premierminister.

Al-Maliki truer med at kæmpe for sin post gennem det juridiske system, men han har også sendt bevæbnede loyalister ud i Bagdads gader for at signalere, at han mener det alvorligt. Det skaber en situation, hvor resterne af irakisk enhed smuldrer og truer med interne shia-muslimske kampe i hovedstaden på et kritisk tidspunkt, hvor krigerne fra Islamisk Stat (IS) destabiliserer situationen i de nordlige og vestlige områder.

 

Især siden USAs tilbagetrækning af soldater fra Irak har det stået klart, at Nouri al-Maliki, en populistisk shia-muslimsk politiker, har brugt sin toppost til at splitte Irak på tværs af etniske og religiøse grupper. Han har ført en iransk støttet politik med shia-muslimsk fortegn. Han har negligeret det sunni-muslimske mindretal og haft et anspændt forhold til Iraks kurdiske befolkning.

Malikis fremmedgørelse af Iraks sunni-muslimer har skabt den folkelige antipati for regeringen i Bagdad, som IS i øjeblikket udnytter. På den måde holdes Maliki ansvarlig for det mest ekstreme tilfælde af fundamentalistisk islam i nyere tid. Hvis ikke direkte, så i det mindste indirekte. Det siger de samme vestlige diplomater, der satte lid til Maliki i 2006, og det synes at være den irakiske præsidents opfattelse.

Kravet om Malikis afgang

Derfor har USA forlangt Malikis exit, samtidig med, at den kurdiske præsident Fuad Masoum har følt sig presset til at skrotte Maliki i et forsøg på at forhindre hele Irak i at styre mod kaos.

Haider al-Abadi, den nye premierminister er shia-muslim som Maliki og kommer fra Malikis eget parti. Han er lige så loyal over for Irans præstestyre som sin forgænger, og han har Irans velsignelse som premierminister. På den ene side betyder det, at han står stærkere på sin nye post. På den anden side kan det indikere, at han på længere sigt også vil blive inspireret af Teheran til at føre en politik, der favoriserer shia-muslimer.

Håbet er, at han vil sætte de nationale interesser over sine egne. I Irak 2014 betyder det, at han forventes at samle og repræsentere de forskellige etniske og religiøse grupper i stedet for at spille dem ud mod hinanden og fremmedgøre dem, fra sit kontor i Bagdad. Samme håb, som man nærede til Maliki inden han for alvor begyndte at skuffe.

Intern shia-muslimsk magtkamp truer

Udnævnelsen af Haider al-Abadi er ingen garanti for stabilitet eller fokus på truslen fra IS. Maliki synes at være personligt indigneret nok til at kæmpe for sin plads og kan med loyalister i Bagdads gader skabe en intern shia-muslimsk magtkamp, der vil give resterne af irakisk enhed det endelige dødsstød.

Modsat antyder kurdere og de shia-muslimske kredse, der ikke favoriserer Maliki, at hans stædighed kan medføre, at han vil lide samme skæbne som Libyens tidligere leder Moammar Gaddafi. En tidligere magtfuld leder, der blev tævet ihjel af sine egne.

Destabilisering af Bagdad med gensidige politiske likvideringer og mulige sammenstød vil give IS friere hænder til at indtage nye områder i nord og vest samtidig med, at de nordlige kurdiske områder vil rykke endnu længere væk fra centralmagten i hovedstaden.

USA sender våben til de kurdiske områder for at bremse IS i øjeblikket, fordi man erkender at det ikke er tilstrækkeligt at bombe IS fra jagerfly. IS står i øjeblikket 115 kilometer nord for Bagdad og udgør ikke den samme reelle trussel mod hovedstaden, sammenlignet med nogle af de kurdiske byer eller grænseområdet mellem Irak og Syrien.

De interne splittelser og magtkampe i Bagdad betyder dog, at IS ser med større interesse på Bagdad, fordi man aner muligheden for at slå til, mens Bagdad udkæmper sine egne politiske slag.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.