Fox News går i flæsket på Trump efter ny hån af tv-vært

Trump er - igen - gået til angreb på Megyn Kelly og kalder hende nu »syg« og »vanvittig«

Den 45-årige kommentator og vært med sit eget show, Megyn Kelly (i midten) før en af debatterne mellem Republikanernes præsidentkandidater i januar.
Den 45-årige kommentator og vært med sit eget show, Megyn Kelly (i midten) før en af debatterne mellem Republikanernes præsidentkandidater i januar.

Den amerikanske højrefløjs tv-station, Fox News, har fået nok af den republikanske præsidentkandidat Donald Trump og hans »syge besættelse« af den populære tv-vært Megyn Kelly, som er kommentator og vært på et af de mest sete tv-shows på Fox News

Udmeldingen kommer, efter Trump - igen - er gået til angreb på Kelly på Twitter, hvor han bl.a. kalder hende »syg« og »vanvittig« og opfordrer hans følgere til at boykotte hendes tv-show.

Fox News: Ikke værdigt

»Donald Trumps bidende angreb mod Megyn Kelly og hans ekstreme, syge besættelse af hende er under værdighed for en præsidentkandidat, der ønsker at bestride det højeste embede i landet,« skriver Fox News i en pressemeddelelse.

Uoverensstemmelserne mellem Trump og Kelly begyndte i august 2015 ved en tv-debat, hvor hun var vært. Under debatten spurgte hun ind til hans tidligere kommentarer om kvinder, der blandt andet består af at kalde dem for køer og grise. Hun spurgte ham, om han hader kvinder.

Efterfølgende kommenterede Donald Trump så på tv-værtens spørgsmål på CNN.

»Du kunne se, at der var blod på vej ud af hendes øjne. Ja, der var blod på vej ud af hendes...,« sagde Trump.

Boykottede tv-debat

I månederne efter kaldte Trump hende bl.a. »bimbo« og »vanvittig«, og i januar krævede han, at Fox News fjernede Megyn Kelly som vært på en anden politisk debat, han skulle deltage i.

Da Fox News nægtede, boykottede Trump helt tv-debatten. Efterfølgende virkede det ifølge Huffington Post som om Trump og Kelly havde indgået en våbenhvile, som nu altså er ophævet med Trumps nye tweets.

»Megyn er en eksemplarisk journalist og en af de førende værter i USA. Vi er ekstremt stolte af hendes fænomenale arbejde og fortsætter med at støtte hende hver dag gennem Trumps endeløse verbale, sexistiske overgreb,« siger Fox News i meddelelsen lørdag.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.