Obama vil reducere verdens atomarsenal markant
USA vil arbejde for at reducere verdens samlede antal af atomvåben, lød det fra Barack Obama i Berlin.
Af Niels Philip Kjeldsen
26. juli 2012, 07:58 – opdateret 26. juli 2012, 08:06
16 Kommentarer
Kommentarer
Vi må leve med det
Uanset hvad årsagen måtte være, ændrer klimaet sig. Det har det gjort gennem millioner af år, uanset om det nu var dino'er eller mennesker, der befolkede kloden.
Vi bor på en levende planet, hvor mangfoldige processer, vi mennesker ingen indflydelse har på, afgør betingelserne for liv og overlevelse.
Selvfølgelig skal vi bære os fornuftigt ad med vore ressourcer og vort miljø. Vi må bare ikke tro, at det betyder noget i det store spil.
Verdenshavenes niveau har igennem tiderne varieret med mange meter. Også før der overhovedet fandtes mennesker.
Ryger "proppen" af supervulkanen under Yellowstone Park, er det slut med de livsbetingelser, vi kender i dag.
Sker der en polvending, kender vi ikke konsekvenserne, men de formodes at være dramatiske. Og polvendinger er forekommet med jævne mellemrum gennem hele Jordens historie.
Vi mennesker har en tendens til at opfatte os selv som umådeligt enestående og vigtige og forestiller os, at vi kan styre og regulere en masse.
Sandheden er ganske nøgternt, at vi i den store sammenhæng er er noget småkryb, der roder lidt hist og kradser lidt pist i vores planet.
Universet er ældgammelt og uendeligt, og hvor smerteligt det end er for vores forfængelighed at skulle indrømme det, er vi mennesker og vores aktiviteter blot en midlertidig og mikro-mikro-mikroskopisk detalje i en ufattelig stor sammenhæng.
Når det mener du.
Jeg er ikke klimaforsker eller glaciolog, men et ganske almindeligt menneske. Der har været i Grønland mange gange de sidste 25 år. jeg er ikke specielt bekymret over et foto, der viser, det har været en varm sommer i Grønland i år, nå man kan tage et infrarødt billede med få dages mellemrum i en varm periode.
Da jeg kom til Grønland første gang i 1987, kunne jeg ikke lade være med at bemærke isfjeldenes størrelse i Paamiut og hvor langt storisen bevægede op nord for byen, da jeg forlod Paamiut 11 år senere, kunne jeg se storisen ikke blev mindre og nu kun nåede til syd for Paamiut. I denne periode skød man en isbjørn i området hver andet år. Nu skydes der 2-3 hvert år i området.
Disse isbjørne tager turen fra Østkysten syd om Grønland og bliver tvunget til at svømme på land når isbjergene smelter. Efter min opfattelse må det skyldes stigning.
Da jeg i sin tid fløj over fjeldene om sommeren, lå sneen langt ned af fjeldene midt om sommeren. Nå jeg i dag flyver over bjergene ligger sneen kun på de højest fjelde længer inde mod indlandsisen.
Gider du som ekspert ikke give mig en forklaring på disse ting.
Med venlig hilsen
Richardt
Børnelærdom?
Jeg husker som barn at jeg i skolegården blev spurgt om hvor mange meter verdenshavene ville stige hvis Indlandsisen smeltede. Det var en gang i 60érne.
Det overraskende svar var vist nok mange meter. Nok til at Danmark kommer helt under vand.
Men det sker næppe, siger videnskaben. I givet fald den smelter vil det iøvrigt tage rigtig mange år..
Med den seneste store isbræ, som er brækket af shelfen er nogle forskere begyndt at snakke om tipping point, som vist er noget i retning af "point of no return"?
Så er spørgsmålet. Hvad skal man tro.
Må jeg foreslå at vi lader tvivlen komme drivhuseffekten til gode. Og at vi indretter os herefter.
En glimrende artikel.
Det er en rigtig god artikel, hvor man for en sjælden gang høre en person sige at man skal passe på med at hæfte enkeltbegivenheder fast på at de skyldes klimaforandringer.
Flere bør have modet til at tale om deres forskning og måske lige frem sætte spørgsmålstegn ved om vi mennesker rent faktisk er skyld i opvarmningen af kloden, eller om det er politisk bestemt fra højeste sted at sådan er det bare.
Bla. synes jeg selv at Bjørn Lumborgs beretning om at det måske er solen som er skyld i tingene lyder mest fornuftig. Men jeg kender ikke hans forskning så vil betegne mig selv som uvidende. Men en ting ved jeg dog, og det er at kloden er under konstant udvikling og vejret altid har svinget imellem kolde og varme perioder. Vi mennesker kan jo reelt kun se 7-10 dage frem i tiden og lave en vejr melding så lige frem at tro vi forstår vores klodes opvarmning synes jeg lidt er at slå for store brød op.
Det er fint nok vi har nogle terorier men vi er altså noget klogere om 100 år fra nu og kan se at det måske var skudt helt forbi at tale om co2 kvoter og hvad ved jeg.
I bund og grund er det godt vi forurener mere, men som sagt tror jeg det er politisk bestemt og det er jo også en meget smart ting med de der kvoter da udviklings lande jo typisk benytter kul og billige produkter til at producere deres produkter. Så kan vi her i vesten hvor vi har råd til at have grønne løsninger så sælge vores "kvoter" til mindre avancerede lande og på den måde "udnytte" dem..
På den anden side så er jeg faktisk glad for det, for det sikre da min egen røv og "velfærd". Når alt kommer til alt så er ethvert menneske sig selv nærmest og verden er faktisk ikke ret stor på det område.
Klima i vikingetiden
Det er kun 1/2 år siden, at arkæologerne offentliggjorde, at de i affaldsbunkerne fra de første nordiske bosættere på Grønland, havde fundet bygaks, og at der beviseligt havde været dyrket byg i landnamstiden.
Det er idag ikke muligt at dyrke byg, selv med den "globale opvarmning" vi oplever, og jeg tror ikke at Erik den Røde havde store skibsdieselsmotorer til at udlede CO2, for at mildne klimaet på Grønland.
Så "klimaprofeterne" burde tænke på, at vi først nu er ved at komme ud af "den lille istid", jorden gik ikke under i vikingetiden, og den vil heller ikke gå under i fremtiden, også selvom solaktiviteten vil give os et lidt bedre klima.
En klimaforsker, forsker i klima, og ikke i psykologi
Som klimaforsker ser man på klimaet i stor størrelse, over årtusinder, hvorfor en sommer afsmeltning på 97 % af indlandsisen i det perspektiv ikke er specielt påfaldende. Det er jo sådan set bare et naturligt udsving. For så vidt, at udsvinget, på grund af CO2-forureningen, ikke er blevet større, end det burde have været i det store perspektiv? Hvilket man jo så ikke kan se, men kun ane.
Når en klimaforsker udtaler sig, så er det altid bedste gæt! Det er grunden til at forskerne tilbagevendende overraskes af vejret. Deres indsigt og viden er ganske enkelt ikke stor nok til at kunne overskue klimaet. Men de kan se, de store linjer i tingene. Som de så prøver at vurdere nutidens klima ud fra.
En klimaforskers beroligende udtalelser i dag, kan blive de helt modsatte i morgen. Hvor der måske observeres en udvikling, som man ikke har bemærket sig til nu. Men en ting ved de med sikkerhed, og det er at CO2-udledningerne bidrager til temperaturstigningerne. Samt, at mængden af CO2 ikke har været større de sidste 600.000 år.
Behøver vi at vide mere?
Sammenholder vi klimaændringerne med den måde, som vi i øvrigt handler naturværdierne på, så står det klart, at den største trussel mod menneskeheden og helheden, er mennesket. Skal et problem løses, så skal det naturligvis løses ved kilden.
Hvad stiller man op med noget så ubegavet, som mennesket?
Man skal naturligvis bestandsregulere dem ned til et niveau, hvor de igen kan overskue deres handlinger. For sagen er den, at mennesket psykologisk slet ikke er tilpasset en samfundsindretning, der overstiger landbosamfundet.
Det er der, det går galt!
Det vi skal tilsigte, og som er videnskabeligt påviseligt, er et lavteknologisk samfund, hvor familiens overlevelse alene beror på det, de kan dyrke ved hjælp af simple hjælpemidler. Det er her vi finder grænsen for menneskets naturlighed, som ikke må overskrides. For på den anden side af denne grænse, da får vi naturens love imod os. Hvilket jo også er påviseligt i en nu meget iøjnefaldende grad.
Alle sådanne forhold tager en klimaforsker jo ikke i betragtning. For han har rigeligt op at gøre med at hitte rede i de klimatiske lovmæssigheder. Hvorfor han ikke føler samme panik, som de, der arbejder med endnu flere brikker i det store puslespil.
Her kan udledes et globalt selvmord!
De fleste havde vel luret, at der ikke er grund til panik..
..men det er helt ufatteligt sørgerligt, at Berlingeren kører med på panikstemningen, og selv biddrager ved som det eneste dagblad helt at misforstå sagen og skrive, at 97% af indlandsisen er smeltet, når alt der ertale om er, at der kortvarigt er observeret + grader på 97% af overfladen af indlandsisen. Var den smeltet, så havde vi nok opdaget det, da vandstanden i havene i så fald var steget med 7 meter. Hvordan kan man dog lave så gigantisk en fejl og lade den stå en hel dag?
De fleste havde vel luret, at der ikke er grund til panik..
..men det er helt ufatteligt sørgerligt, at Berlingeren kører med på panikstemningen, og selv biddrager ved som det eneste dagblad helt at misforstå sagen og skrive, at 97% af indlandsisen er smeltet, når alt der ertale om er, at der kortvarigt er observeret + grader på 97% af overfladen af indlandsisen. Var den smeltet, så havde vi nok opdaget det, da vandstanden i havene i så fald var steget med 7 meter. Hvordan kan man dog lave så gigantisk en fejl og lade den stå en hel dag?
Konspiration
Nyeste psykologisk forskning påviser et påfaldende sammenfald mellem klimaskeptikere og konspirations-freaks. Se denne artikel på Guardian fra i går, http://tiny.cc/1yc6hw
Stands ulykken - Livreddende førstehjælp - Almindelig førstehjæl
Står man overfor en katastrofe, så er man nødt til at gøre tingene i den rigtige rækkefølge.
Dette er katastrofen, som vi står med lige nu - ikke i morgen - men lige nu:
http://www.youtube.com/watch?v=xcVwLrAavyA&feature=related
Man vil gerne, at det kan gøres stille og roligt, i god ro og orden. Men det er ikke virkeligheden. Der er ganske enkelt ikke mere tid at løbe på. Vi er så tæt på, at flere og flere tvivler på, at vi når at standse katastrofen.
Mennesket har opbygget et samfundssystem, der er årsagen til katastrofen. Det vil altid modstride almindelig logik, at det så skal nedbrydes uden hensyn til konsekvenserne. Men det er virkeligheden. Det er trin 1 i livreddende førstehjælp. Trin 2 er der, hvor man så redder, hvad reddes kan. Trin 3. er der, hvor det liv, der overlevede, begynder at genopbygge sig selv.
1 trin omfatter med andre ord, at nedbrydningen af naturen standse omgående, og det ved at alle påtvinges, med magt, at nedbringe forbruget maximalt.