For få hvide til en republikansk sejr

Republikanernes største problem er demografisk: Antallet af hvide, som klart foretrækker dem, falder år for år, mens minoriteter vokser.

De primært hvide republikanere, der håbede på valgfest i Boston natten til onsdag dansk tid, viste med al tydelighed deres skuffelse over valgresultatet.
De primært hvide republikanere, der håbede på valgfest i Boston natten til onsdag dansk tid, viste med al tydelighed deres skuffelse over valgresultatet.

WASHINGTON: Her er to rigtig kedelige statistiker, som den groggy republikanske partiledelse nu må stirre sig blind på:

For det første: Andelen af hvide vælgere falder:

I 2004 udgjorde de 78 procent af alle vælgere; i 2008 var tallet faldet til 76 procent; i 2012 er den nede på 72 procent; og i 2016 ventes den at lande på 69 procent. Det betyder – rent matematisk – at republikanerne ikke længere kan »nøjes« med at vinde seks ud af ti hvide stemmer, som de plejer, for at vinde. Nej, de skal nu op på syv ud af ti for at kunne vinde fremtidige valg på deres store forspring blandt hvide, og det tror ingen på er muligt.

For det andet: Andelen af hispanics vokser:

I 2004 udgjorde de otte procent af alle vælgere; i 2008 var det ni procent; i 2012 er det ti procent; og i 2016 ventes det at runde 12 procent.

Det foruroligende for Republikanerne er, at i takt med, at andelen af hispanics vokser, så rasler det antal, der stemmer på dem, ned: Fra 40 procent i 2004 til 31 procent i 2008 til 29 procent i 2012 – og forudsigelserne for 2016 er et fortsat fald til måske 25 procent.

Kombinationen af stadig færre hvide og stadig flere hispanics var den primære årsag til, at Mitt Romney tabte præsidentvalget – og det er uden konkurrence den alvorligste udfordring for Republikanerne ved fremtidige valg. Den tid, hvor partiet rutinemæssigt kunne vinde, hvis bare de kunne sikre sig solid opbakning fra hvide vælgere, er slut – og den kommer aldrig igen.

Krav om større åbenhed

Den vigtigste lære for de republikanske tabere er, at de simpelthen er tvunget til at blive et mere åbent parti – de skal først og fremmest formå at friste et større antal hispanics, men også sorte, kvinder, homoseksuelle, folk i storbyerne og unge skal lokkes over på deres side. Partiet må – ikke ulig den proces som Venstre med succes gennemførte i Danmark fra midten af 1980erne – udvide sin potentielle base af vælgere og forlade trygheden hos de traditionelle kernevælgere.

Exit-målinger dokumenterer, hvad man også kunne mærke i valgkampen, hvorfor hispanics, sorte, kvinder, homoseksuelle og unge vendte Romney ryggen:

Partiet blev slet og ret opfattet som frastødende og intolerant – fra dets modstand mod at skabe en immigrationsreform over dets blanke afvisning af homoseksuelles ret til at gøre tjeneste i militæret og blive gift til dets fortsatte modstand mod fri abort og manglende indsats for at skabe ligeløn. Denne liste af problemer bør partiet nu nærstudere for at finde på måder at være mere inkluderende på.

Valgresultatet var ikke elendigt, slet ikke, for Republikanerne, men det var heller ikke godt:

Det var positivt for partiet, at det beholdt magten i Repræsentanternes Hus, og at det vandt flertallet af de magtfulde guvernører i det 50 delstater. Det var selvfølgelig negativt, at Romney tabte præsidentvalget, og at Demokraterne udbyggede sit flertal i Senatet.

Republikanerne, der har skabt så store præsidenter som Abraham Lincoln, Dwight D. Eisenhower og Ronald Reagan, er nu tvunget til at lægge en ny strategi – både på den korte og den lange bane:

Nu og her skal partiet beslutte, om det agter at søge indflydelse og forlig med Obama – akut i forhold til en økonomiske aftale inden jul. Partiets leder i Kongressen, John Boehner, fastholdt i sin første kommentar til valget, at den republikanske sejr i Repræsentanternes Hus er et mandat til at kæmpe mod enhver skattestigning med næb og klør. Det var et dårligt signal – fordi det signalerer mere af den kurs, der ingen vegne har ført.

Behov for nye ansigter

På den lange bane skal Republikanerne finde en strategi, der appellerer til især hispanics, den hastigst voksende vælgergruppe, men også til andre vælgergrupper. Symbolsk er der behov for at køre nye ansigter frem – som senator Marco Rubio fra Florida og guvernør Susana Martinez fra New Mexico – frem for at vise, at partiet ikke kun tror på hvide mænd.

Et enkelt rigtig godt tegn for partiet efter valget: Te-bevægelsen, hvis ekstreme holdninger til skat og værdipolitik har domineret partiet i et par år, led store nederlag. Det giver Republikanerne en chance for at vende tilbage til en mere moderat linje, som kan appellere til bredere masser.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.