»Folkets oprør« er her – men hvor er folket?

De troede, at tiden var moden til en folkelig opstand mod Washington, og at de kunne regne med støtte fra Trump & Co. Men nej. Der er grænser for radikaliteten i USA.

Ammon Bundy (th.) leder den gruppe sværtbevæbnede selvudnævnte »patrioter«, der har besat en bygning i et vildtreservat i Oregon og er parat til at skyde alle, der måtte forsørge at trænge ind. Foto: Rob Kerr
Ammon Bundy (th.) leder den gruppe sværtbevæbnede selvudnævnte »patrioter«, der har besat en bygning i et vildtreservat i Oregon og er parat til at skyde alle, der måtte forsørge at trænge ind. Foto: Rob Kerr

SANTA FE: Hvis de militante militsmedlemmer i Oregon i USA vil høre lyden af folkelig opbakning – så er den her:

Stilhed. En øredøvende tavshed fra folkedybet og fra de republikanske præsident­kandidater.

Det var ikke, hvad de op mod 25 sværtbevæbnede og selvudnævnte »patrioter« håbede på, da de i weekenden besatte en forbundsbygning og barrikaderede sig. De kaldte til en opstand og sagde, at de var villige til at slå ihjel og dø for sagen, og en af dem har offentliggjort en »farvel«-video til sin familie.

Men opstanden og blodbadet og den politiske opbakning lader vente på sig, og i tavsheden gemmer en afslørende politisk historie sig:

Trods Donald Trumps succes, trods det mest højreorienterede republikanske kandidatfelt i mands minde og en matchende retorik, er USA ikke ved at glide derud, hvor hvide kitler og spændetrøje er næste station. Der er grænser for, hvad selv de mest buldrende aktivister vil være med til.

Og dermed har besættelsen tjent som et reality check for kandidater som Trump og Ted Cruz og deres hårde kerne af støtter; for besætterne er en gruppe mennesker, som med Washington Posts ord kerer sig om netop de emner, som de ildsprudlende kandidater også kerer sig om, for eksempel våben, frihed og regeringsovergreb.

Kandidater og tilhængere burde således sadle retorikken og støtte besætterne, og passiviteten afslører deres ildsprudlen som en teatersprudlen, siger kritikerne. Ordene flover af, når virkeligheden – som her – melder sig.

Kæmper mod populær ordning

Men hvorfor besætter militsmedlemmerne en forbundsbygning – og hvorfor nu? Umiddelbart hævder de, at deres kamp er mod forbundsregeringens store jordbesiddelser i det vestlige USA. Regeringen ejer for eksempel 53 procent af al jord i Oregon, noget af jorden er udlagt som vildtreservater eller nationalparker, og andet bliver for billige penge lejet ud til landmænd og til olie- og gasboringer, og det offentlige ejerskab af jorden er populært.

I en nylig meningsmåling fra Colorado College støttede 82 procent af beboerne i det vestlige USA offentlig ejerskab, »så jorden kan bevares for fremtidige generationer«. Men en lille gruppe aktivister mener, at det offentlige ejerskab er forfatningsstridigt, og at de kan lade deres kreaturer græsse og i øvrigt plove og fræse og afbrænde jorden, som de vil.

Den mest stridbare familie er Bundy-familien, en mormonfamilie med 14 børn, som siden 1993 har sloges med forbundsmyndighederne om græsningsrettigheder, ifølge en sagsgennemgang hos Buzzfeed.

Støtten forsvandt efter rabiate udtalelser

Cliven Bundys jord i Nevada huser en truet skildpaddeart, og domstolene har idømt ham bøder på en million dollar for at lade sit kvæg trampe hen over dyrenes revir. Bundy vil ikke betale bøden eller lejen for forbunds­jorden, og han og hans ditto militante sønner truer med at skyde øvrighedspersoner, der nærmer sig.

Flere gange er det kommet til væbnede konfrontationer, og Bundy-familien har samlet en broget flok af skudklare tilhængere, som alle hævder sig hævet over love, der hindrer dem i at gøre, hvad de har lyst til.

I begyndelsen fik familien støtte af Fox News og republikanske politikere som Ted Cruz og Rand Paul, men de trak alle følehornene til sig, da Cliven Bundy begyndte at holde foredrag om sit syn på blandt andet sorte. Sidste år sagde han for eksempel til New York Times, at »sorte ville have det meget bedre, hvis de stadig var slaver, plukkede bomuld og havde et familieliv...«

Den slags udtalelser gjorde ham til politisk ebola, og siden har der været forholdsvis stille om ham og hans familie – indtil nu.

Baggrunden er en anden kvægavlerfamilie, som slås mod myndighederne, familien Hammond. Dwight Hammond og hans søn blev sidste år idømt fem års fængsel for at have afbrændt 56 hektar offentlig jord på højsletten i det østlige Oregon. Far og søn skulle begynde deres afsoning mandag, og i weekenden troppede demonstranter op for at støtte dem, deriblandt tre af Cliven Bundys sønner, som beviste, at radikalitet tilsyneladende er et arveligt gen. For de tre førte an i en gruppe, som endte med at bryde ud fra demonstrationen og besætte et velkomstcenter hos et stedligt vildtreservat.

De har siden udnævnt velkomstcentret til en »folkets bygning«, og Ammon Bundy har sagt, at alle tilstedeværende er klar til at dø – og at de vil skyde, hvis en forbundsagent nærmer sig.

»Jeg ved, at vi gør, hvad Gud vil have os til at gøre. Gud har fortalt mig det,« sagde han i en video, som han har offentliggjort.

Et andet militsmedlem har ifølge New York Daily News lagt en video ud på internettet, og her fortæller han med tårer løbende ned ad kinderne sine børn, hvorfor han ikke kunne fejre jul og nytår med dem:

»Fordi far svor højt og helligt, at han altid ville forsvare forfatningen« – og hvis far dør i en regn af kugler, skal de vide, at han i det mindste døde for en højere sag end sine børn.

»Gå hjem«

Det forklarer alt sammen, hvorfor så få har stillet sig i kø for at støtte aktivisterne. Det er én ting at tale om præsident Barack Obama som forræder, at udråbe forbundsregeringen som fjende og at love ubegrænset græsning og olieboring på offentlig jord i det vestlige USA – men det er noget andet, når skyggerne bliver levende, og retorikken besætter en bygning og truer med dødsvold.

Og den lokale Hammond-familie har også lagt syv favne vand til besætterne. De »taler på ingen måde for os«, sagde en talsmand for familien:

»De vil have en samfundsomstyrtning, og det vil vi ikke have noget med at gøre.«

Far og søn – Dwight og Steve Hammond – meldte sig mandag aften dansk tid til afsoning af deres dom for brandstiftelse og bad samtidig om, at besætterne ville give op og gå hjem.

Men de går ingen steder, siger Ammon Bundy i en meddelelse.

»Vi bliver her så længe, som det tager at få retfærdighed.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.