FN-rapport: Folk halshugges, afbrændes og kastes ud fra højhuse af IS

Selv ikke det makabre antal af dræbte beskriver, hvor skrækkeligt civile lider i Irak, siger FN.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

En ny FN-rapport anslår ifølge Reuters, at Islamisk Stat (IS) holder omkring 3500 personer som slaver i Irak.

"Langt de fleste er kvinder og børn", hedder det i rapporten, som henviser til, at Islamisk Stat er berygtet for ekstrem brutalitet og grufulde offentlige henrettelser.

Islamisk Stat, som kontrollerer store dele af både Irak og Syrien, har stået bag omfattende overgreb, som "i nogle tilfælde er krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og muligvis folkedrab", står der i rapporten.

FN's Hjælpemission for Irak og FN's menneskerettighedskontor anslår, at 3500 "bliver holdt som slaver af Islamisk Stat".

- De mennesker, som holdes i fangenskab, er overvejende kvinder og børn, og de tilhører hovedsageligt yezidi-flertallet. Men der er også et antal, som kommer fra andre etniske og religiøse mindretal, står der i rapporten, som blev offentliggjort i Genève tirsdag.

Rapporten giver mange detaljerede beskrivelser af halshugninger, henrettelser ved skydning, folk, der bliver brændt levende, og personer, der bliver kastet ud fra højhuse.

FN har ifølge rapporten også oplysninger om børnesoldater, og bekræftede rapporter tyder på, at mellem 800 og 900 børn i Mosul er bortført for at blive indoktrineret med militær og religiøs træning.

- Selv de obskøne tal over antallet af dræbte og sårede er ikke i stand til at beskrive nøjagtigt, hvor skrækkeligt civile lider i Irak, siger FN's menneskerettighedschef, Zeid Ra'ad Al Hussein.

Ifølge rapporten er 18.800 civile irakere blevet dræbt i landet siden begyndelsen af 2014.

Zeid Ra'ad Al Hussein kalder ifølge Al Jazeera tallet "svimlende" højt.

Samtidig er flere end 36.000 civile irakere blevet såret i perioden fra januar 2014 til oktober 2015, mens 3,2 millioner mennesker er fordrevet internt i Irak.

Øjenvidner og tidligere FN-rapporter har fortalt, hvordan Islamisk Stat begik massakrer mod mindretal som yazidier, kristne og shiamuslimer alene på grund af deres religion og etniske tilhørsforhold.

/ritzau/Reuters

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.