FN: Morsi må beskytte sine modstandere

Den egyptiske regering har pligt til at sikre ytringsfrihed og sikkerhed for Cairos demonstranter, selv om de demonstrerer mod præsident Morsi. Flere er dræbt efter sammenstød, og hæren har opstillet kampvogne uden for præsidentpaladset.

EGYPTEN: Fredelige demonstranter har ret til at protestere mod præsident Mohamed Morsi, som på den anden side har pligt til at beskytte de samme demonstranter. Sådan lyder det fra formanden for FNs menneskerettighedskommission, Navi Pillay, efter at syv personer natten til torsdag mistede livet i kampe mellem tilhængere og modstandere af den egyptiske præsident. Op mod 800 personer meldes såret.

Navi Pillay fastslår, at »folk har ret til at demonstrere fredeligt, og de har ret til ikke at blive dræbt eller såret for at gøre det«. Det bør Mohamed Morsi, der kom til magten efter lignende protester mod tidligere præsident Hosni Mubarak, være særligt opmærksom på.

- Den nuværende regering kom til magten i kølvandet på lignende demonstrationer og bør derfor være ekstra opmærksom på behovet for at beskytte demonstranternes ret til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, siger Navi Pillay.

- Regeringen har pligt til at beskytte fredelige demonstranter, til at forbyde brugen af hadefuld retorik og til at retsforfølge folk, der bruger den til at opildne til vold, inklusive politikere, offentlige embedsmænd og deres tilhængere, siger hun.

De dødelige sammenstød i Cairo fik torsdag Egyptens hær til at indsætte kampvogne og soldater omkring præsidentpaladset. Efter et møde mellem præsidenten og en række hærchefer blev et forbud mod alle demonstrationer indført. Det fik Morsis tilhængere og de fleste modstandere til at forsvinde fra området omkring præsidentpaladset, men enkelte modstandere blev, hvor de var.

- Vi planlægger at marchere senere i dag (torsdag, red.), sandsynligvis fra Tahrirpladsen. Uanset hvad Den Republikanske Garde har besluttet, siger et anonymt medlem af Den Nationale Befrielsesfront, en nydannet gruppe af Morsi-modstandere, til BBC.

Mohamed Morsi vandt i juni en kneben valgsejr, men har i den seneste tid fået massiv kritik af både opposition og Egyptens dommere, efter at han udstedte et kontroversielt dekret 22. november, som øger hans magtbeføjelser og hæver ham over domstolene.

Modstandere mener, at præsidenten forsøger at skabe et nyt enevælde og har hånende kaldt ham Egyptens nye »farao«. Selv siger præsidenten, at han vil opgive sine nye magtbeføjelser, så snart en ny forfatning er på plads.

Udkastet til en ny forfatning har imidlertid været udsat for skarp kritik, og det påpeges især, at forfatningen i sin nuværende form ikke gør nok for at sikre religiøse rettigheder, retten til frit at vælge politisk ståsted og kvinders rettigheder. Ikke desto mindre har Mohamed Morsi insisteret på at sende forfatningsudkastet til folkeafstemning lørdag 15. december.

De mange demonstrationer er den værste krise, siden Morsi tiltrådte som Egyptens første præsident efter den folkelige opstand, der væltede Hosni Mubarak i februar 2011.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.