Flygtningestrøm til græske øer stilner af efter EU-aftale

1.662 flygtninge og migranter er kommet til græske øer tæt på Tyrkiet. Fortsat indstrømning skaber problemer.

Athen: En gruppe tyrkiske embedsmænd ankom mandag til Lesbos for at hjælpe med at implementere en ny aftale mellem EU og Tyrkiet, som blev godkendt på et topmøde i Bruxelles fredag.

Aftalen, der trådte formelt i kraft søndag, skal stoppe hovedruten over Balkan for migranter og flygtninge, efter at de sidste år ankom over en million til EU.

Ifølge aftalen skal alle flygtninge og migranter, der ankommer til de græske øer efter midnat natten til søndag, sendes retur til Tyrkiet. Aftalen har umiddelbart ført til, at flygtningestrømmen er stilnet af, siger iagttagere på Lesbos.

Men mindst 1662 flygtninge og migranter er kommet til græske øer tæt på Tyrkiet, efter at EU og Tyrkiet indgik den skelsættende aftale.

- Halvdelen af de ankomne - 830 - ankom til Chios og 698 andre ankom til Lesbos. Begge øer ligger i den nordøstlige del af Det Ægæiske Hav tæt på Tyrkiet, skriver den græske krisekoordinationsgruppe Somp.

- Den fortsatte indstrømning "skaber et problem", siger talsmanden for det græske panel, Giorgos Kyritsis.

Aftalens mål er at stoppe strømmen af irregulær migration via Tyrkiet til Europa. Det sagde EU-præsident, Donald Tusk, efter topmødet.

EU og Tyrkiet siger, at der ikke bliver tale om massetilbagesendelser, men at returrejser vil ske efter individuel bedømmelse af hver enkelt sag og med ankemulighed, alt sammen ifølge parterne i fuld overensstemmelse med internationale love og EU-lovgivning.

For hver syrisk flygtning, der sendes tilbage til Tyrkiet fra de græske øer, skal EU tage en anden syrisk flygtning fra en lejr i Tyrkiet og genhuse vedkommende i EU.

/ritzau/AFP

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.