Flere OL-deltagere er forsvundet

Først var det syv OL-deltagere fra Cameroun, der forsvandt fra deres holdlejr. Nu mangler også fire congolesere.

Cedric Mandembo til venstre tabte sin første og eneste judokamp ved OL i London efter 49 sekunder. Nu er han forsvundet.
Cedric Mandembo til venstre tabte sin første og eneste judokamp ved OL i London efter 49 sekunder. Nu er han forsvundet.

De fleste sportsfolk tænker nok på de Olympiske Lege som en mulighed for den måske største hæder, man kan opnå inden for sin sportsgren.

Og så er der dem, der måske ser det som en gylden mulighed for vejen til et bedre liv. Da syv OL-deltagere fra Cameroun sporløst forlod holdets lejr i torsdag, blev der i al fald spekuleret i, at det var motivet bag. Fem camerounere fra bokseholdet sagde til BBC, at de ville blive i England for at udvikle deres karrierer.

Og nu er det så fire sportsfolk fra det afrikanske land DR Congos olympiske hold, der er forsvundet. Der er tale om judo-udøveren Cedric Mandembo, som røg ud af turneringen efter 49 sekunders kamp, og tre fra trænerstaben.

Hvad motiverne bag er beskrives ikke nærmere af de engelske medier The Guardian og BBC News, der skriver om sagen. Men sammenholdt med hvad man tidligere har set ved lignende sportsbegivenheder og episoden med atleterne fra Cameroun, kan der være god grund til at tro, at asyl kan være motivet bag.

Både ved OL i Sydney i 2000 og i Athen i 2004 forsvandt der nemlig afrikanske sportsudøvere fra deres lejre og blev i værtslandene efterfølgende. Ved sportsstævnet Commonwealth Games i 2006 i Melbourne blev flere end 100 atleter angiveligt i Australien, efter deres visum var overskredet.

I den verserende sag om de congolesiske atleter har nyhedsbureauet AFP fået en kommentar fra sportsministeren fra DR Congo, som også var til stede ved legene. Han ved dog ingenting om atleternes forsvinden.

- Jeg ved det ikke. Jeg forlod London mandag morgen (...) i går var jeg sammen med repræsentanter for afslutningsceremonien. De rapporterede, at alting gik fint, siger han ifølge AFP.

De britiske myndigheder har ikke kommenteret hændelsen, da de ikke udtaler sig om enkeltsager. Den Olympiske Organisationskomite i London forklarede dog, at de i sagen med de manglende atleter fra Cameroun meddelte de britiske myndigheder om deres forsvunden. Atleterne vil dog ikke bryde immigrationsloven, før deres visum udløber til november.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.