Flere end 230 sårede ved egyptiske demonstrationer

Mange mennesker er blevet såret under demonstrationen på toårsdagen for opstanden mod Egyptens tidligere præsident Mubarak.

EGYPTEN: Mindst 186 civile og 45 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne er blevet såret under demonstrationer for toårsdagen for opstanden mod Egyptens tidligere præsident Hosni Mubarak, fortæller myndighederne. For dagen er i landets største byer blevet markeret på samme måde, som opstanden startede; med skyer af tåregas, politi i kampuniformer og sårede demonstranter.

Modstandere af landets præsident, Mohamed Morsi, og Det Muslimske Broderskabs allierede demonstrerede i tusindvis på Tahrirpladsen for at vise deres utilfredshed med, at de krav, som fulgte med revolutionen, bliver ignoreret af islamisterne.

Hundredvis af unge har været involveret i blodige sammenstød med politiet i hovedstaden Cairo, hvor ambulancerne ifølge Reuters har kørt i pendulfart til og fra pladsen. I Cairo og storbyerne Alexandria og Suez, hvor gadekampene har været hårdest, er to statsejede bygninger blevet angrebet som et symbol på, at regeringen er målet.

Det kom også til gadekampe i byen Ismaila, hvor demonstranter satte ild til Det Muslimske Broderskabs partikontorer.

Demonstrationerne vidner om splittelsen mellem egyptiske islamister og deres sekulære modstandere. Sidstnævnte mener, at præsident Mohamed Morsi og hans islamistiske tilhængere har forrådt revolutionen.

Utilfredsheden bunder blandt andet i den forfatning med klare islamistiske aftryk, som i slutningen af 2012 blev vedtaget ved en folkeafstemning. Kristne, liberale og sekulære kræfter kritiserede forfatningen for ikke at tage hensyn til minoriteter, mens menneskerettighedsgrupper har gjort opmærksom på, at forfatningen svækker grundlæggende menneskerettigheder og kvinders rettigheder.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.