Fire anholdt efter skuddrama ved Stockholm

Svensk politi leder efter flere gerningsmænd, efter at det fredag kom til skudveksling mellem politi og røvere, hvoraf én blev livsfarligt såret.

SVERIGE: Svensk politi har anholdt fire personer efter et røveri i en guldsmedebutik fredag i byen Södertälje ved Stockholm, hvor en bevæbnet røver blev livsfarligt såret af et skud fra en betjent, skriver flere svenske medier lørdag.

Ifølge Expressen er den sårede 26 år og kommer fra byen Norsborg, der ligger syd for hovedstaden Stockholm.

Svensk politi har kendskab til, at der stadig er mindst én gerningsmand på fri fod, og derfor fortsætter man den store eftersøgning, som har stået på lige siden skudvekslingen i den sydøstsvenske by.

Et øjenvidne har fortalt Aftonbladet, at en af gerningsmændene var ved at smide tyvekoster ind i sin bil, da politiet ankom til stedet. Manden skød tre gange, inden ilden blev besvaret af politiet, beretter øjenvidnet.

Den 26-årige mand er ikke blevet anholdt på grund af sin tilstand, der beskrives som »kritisk« af politiets pressetalsmand i Stockholm, Lars Byström.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.