Feminister i ordkrig efter sexovergreb i Køln

Er nytårskrænkelserne i Køln et vink om, at tyske kvinder skal vænne sig til truslen fra voldelige udenlandske mænd? Feminister og indvandringskritikere skyder med skarpt i voldsom debat om kvinderettigheder.

Onsdag blev de første billeder af menneskemængden foran Kølns hovedbanegård nytårsnat offentliggjort. Det var her, at den lange række seksuelle krænkelser af kvinder fandt sted.
Onsdag blev de første billeder af menneskemængden foran Kølns hovedbanegård nytårsnat offentliggjort. Det var her, at den lange række seksuelle krænkelser af kvinder fandt sted.

BERLIN: »Jeg har aldrig set så mange grædende kvinder,« sådan beskriver et anonymt øjenvidne over for Süddeutsche Zeitung de mareridtsagtige tilstande nytårsaften på domkirkepladsen i Køln.

En uge efter de voldsomme overgreb begået af grupper af udenlandske mænd er tyskernes chok over forbrydelsen gradvist afløst af en stadigt mere sydende debat om kvinders rettigheder i det multikulturelle samfund.

Det er først og fremmest overborgmester i Køln, Henriette Rekers, reaktion på overgrebene, der har fået feministiske debattører på barrikaderne. På et pressemøde tirsdag anbefalede Reker sine kvindelige medborgere at følge et »adfærdskodeks« for et undgå eventuelle overgreb under det forestående karneval i Køln. Blandt andet bør kvinde rholde sig på »armslængde« af fremmede mænd. I TV-programmet »heute-journal« advarede Reker siden kvinder om, at de ikke bør kaste sig om halsen på fremmede, da dette ifølge borgmesteren nemt kan »misforstås«.

Udtalelserne har indbragt hende en stormflod af bebrejdelser, fordi hun ifølge sine kritikere dermed frikender gerningsmændene og placerer ansvaret for overgreb hos ofrene.

På de sociale medier har flere tusinde tyskere brugt hashtagget #einearmlaenge (en armslængde, red.) til at gøre grin med og harcelere over overborgmesterens udmelding. Selv den tyske justitsminister undsiger Reker. »Kvinder bærer ikke ansvaret, det gør gerningsmændene,« skriver Heiko Maas på twitter.

Falsk tolerance

I det hele taget har overgrebene i Køln lokket både feminister og antifeminister op af skyttegraven.

Tirsdag aften samlede adskillige hundrede, fortrinsvist kvindelige demonstranter ,sig på Kølns banegårdsplads, hvor krænkelserne fandt sted. Her protesterede de mod overgrebene og krævede bedre sikkerhed for Kølns kvinder.

»Det skete lige foran os. På et sted, hvor folk går alene hver eneste dag,« udtaler en anonym kvindelig demonstrant til Deutsche Welle.

En af Tysklands kendteste og mest respekterede kvindesagsforkæmpere, den feministiske veteran og journalist Alice Schwarzer, betegner nytårskrænkelserne som en krigserklæring og fremhæver de berørte kvinder som ofre for en hårrejsende naivitet i det tyske civilsamfund, når det gælder kravene til udlændinge i Tyskland.

»Disse unge mænd er det triste produkt af en fejlslagen integration, som egentlig aldrig virkelig er blevet forsøgt. De er produktet af en falsk tolerance, hvor snart sagt alle – mennesker, medier, kirken og politikerne, stiller spørgsmåltegn ved vores ligestilling, ja træder den under fode til fordel for »andre traditioner«, med andre ord en ildevarslende »religionsfrihed,« skriver Schwarzer i en kommentar på sin blog.

Feministisk dobbeltmoral

Andre debattører fastholder, at reaktionerne på hændelsen tydeliggør en slags feministisk dobbeltmoral, der slår knuder på tungen, når sexistiske overgreb udøves af andre end ældre, hvide mænd i magtfulde positioner.

Feministerne på nettet er »stumme«, lyder det bebrejdende fra journalisten og bloggeren Birgit Kelle i et harmdirrende indlæg for magasinet Focus:

»Grunden er enkel: Det var vel de forkerte gerningsmænd. Ifølge øjenvidneberetninger og vidneudsagn var det nemlig arabisk udseende mænd, mens politiet talte om nordafrikansk udseende mænd.«

I Die Welt peger journalisten Hannah Lühmann på, at det klinger mere end almindelig hult, når journalister som Birgit Kelle, der tidligere har markeret sig med antifeministiske synspunkter, benytter nytårsaften i Køln til at lange ud efter kvindelige medsøstre, der angiveligt svigter kvindesagen:

»I grunden ønsker hun (Kelle, red.) slet ikke en feministisk stillingtagen mod seksuelle overgreb, men hun ønsker »hele sandheden« om gerningsmændene, altså benævnelsen af deres »nationalitet, hudfarve og sprog«. Når hun tager en omvej via pseudofeministisk argumentation, er der blot tale om et retorisk trick.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.