»Europa bør overveje alternative forsvarspagter«

Europa befinder sig i en højst usikker situation og bør styrke sit forsvar øjeblikkeligt, siger den amerikanske pulitzer-vinder og kommentator Anne Applebaum. Hun opfordrer Tyskland til at bygge en seriøs hær.

Trumps indtog i det Hvide Hus har medført tvivl om NATO's fremtid. Europa og USA bør holde sammen i kritiske tider, lød budskabet fra den republikanske senator John McCain fredag eftermiddag i München.
Trumps indtog i det Hvide Hus har medført tvivl om NATO's fremtid. Europa og USA bør holde sammen i kritiske tider, lød budskabet fra den republikanske senator John McCain fredag eftermiddag i München.

München: Da den amerikanske forsvarsminister James Mattis og hans tyske kollega Ursula von der Leyen kollega fredag eftermiddag forsøgte at overbevise hinanden og omverdenen om USA og Europas klare og forpligtelse NATO, lød det næsten som om, at sammenholdet i den transatlantiske forsvarsalliance aldrig har været bedre.

Men bag forsvarsministrenes floromvundne tilkendegivelser på den årlige sikkerhedskonference i München om gensidig loyalitet og venskab, gemmer sig en massiv usikkerhed, der kan føres tilbage til præsident Trumps skiftende syn på NATO.

Derfor bør Europa tage den globale sikkerhedssituation dødsensalvorligt, siger den amerikanske journalist og tidligere Economist og Washington-post-redaktør Anne Applebaum, som Berlingske møder i en kaffepause umiddelbart efter Mattis’ tale på luksushotellet Bayerischer Hof.

I hotellobbyen, hvor generaler og ministre fra hele verden drikker kaffe under en tung lysekrone, erkender Applebaum, at det er særdeles vanskeligt at redegøre for de modstridende meldinger fra Trump og hans forsvarsminister.

»Jeg ved det virkelig ikke«, siger Applebaum til Berlingske. »Der er helt klart en forskel på, hvad Mattis tænker, og hvad Trump tænker. Og ikke kun på hvad Trump tænker, men også på hvad han har sagt i løbet af de sidste tyve år«.

»I 2000 udtalte han sig om Europa og sagde, hvorfor skulle vi dog bekymre os om deres krige. Som sådan er der ikke tale om noget nyt«, siger Applebaum om præsident Trumps forskellige udmeldinger. »Hvis han siger, at NATO er ok i denne uge, er der ikke grund til at tage det mere seriøst end hvad han eller siger. Derfor føler jeg mig heller ikke synderlig overbevist af Mattis i dag«, siger Applebaum.

»Og Europa bør heller ikke føle sig beroliget af Mattis’ tale i dag. Europa bør tænke virkelig hårdt over at styrke sig egen sikkerhed og overveje alternative forsvarspagter. På det netop overståede møde for forsvarsministrene i Bruxelles sagde Mattis noget meget sandt og vigtigt, nemlig at den politiske situation er forandret, og at Europa bør tage sin egen usikre situation alvorligt.«

»Tyskland bør have seriøs hær«

Selvom den tyske forsvarsminister i sin tale understregede både Tyskland og Europas forståelse for nødvendigheden af øgede forsvarsbudgetter, tvivler Applebaum på omfanget af den politiske vilje til at styrke forsvar og sikkerhed i Tyskland.

»Jeg ved, at Ursula von der Leyen presser på for mere sikkerhed, men jeg er bare ikke sikker på, at den tyske regering og offentlighed har fattet beskeden. Tyskland er et stort, rigt land, og det burde have en langt mere seriøs hær. Men vi ved, at der er mange grund til, at det ikke er tilfældet«, siger Applebaum med henvisning til den tyske fortid.

Der findes imidlertid også amerikanske politikere, der plæderer for en urokkelig alliance mellem USA og Europa. Sent fredag eftermiddag advarede den republikanske Trump-kritiker John McCain tilhørerne i konferencesalen i Hotel Bayerischer Hof. Spørgsmålet om vestens fremtid aldrig har været mere kritisk i de sidste halvtreds år sagde McCain i en følelsesladet tale.

»Vi lever i farlige tider, men I skal ikke opgive Amerika«, sagde McCain til lyden af klapsalver. »Vi kan ikke opgive os selv eller vores partnere. Det er dekadence, og det er sådan, at verdensordener går til grunde.«

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.