Nyhedsanalyse

EU sætter Grækenland kniven for struben

Alt tyder på, at Grækenland nu får tre måneder som en sidste chance til at få styr på landets og Schengen-områdets ydre grænse.

ARKIVFOTO. Migranter ankommer til Lesbos 23. september.
ARKIVFOTO. Migranter ankommer til Lesbos 23. september.

Efter sønderlemmende kritik af grænsekontrollen i Grækenland tyder alt på, at Grækenland nu får tre måneder som en sidste chance til at få styr på landets og Schengen-områdets ydre grænse. Ellers vil der blive indledt en toårig genopretningsperiode, hvor andre Schengen-lande får mulighed for at indføre grænsekontrol internt i Schengen, mens de massive huller i den græske grænsekontrol lukkes.

Hvor hård er kritikken af Grækenland?

Aldrig før er kontrollen med en af Schengen-områdets ydre grænser blevet udsat for så hård kritik, som Grækenland får i en ny og opsigtsvækkende evalueringsrapport. Sådanne rapporter offentliggøres ikke, fordi de kan udnyttes af kriminelle, men næstformand i EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis, lod onsdag forstå, at rapporten for første gang i Schengen-historien konstaterer, at der er »alvorlige mangler i kontrollen ved de ydre grænser,« og at Grækenland »alvorligt forsømmer sine forpligtelser i henhold til Schengen-reglerne.«

Det er kodeordene, der muliggør en proces, som kan føre til, at den såkaldte Artikel 26 i Schengen-grænsekodeks træder i kraft. Det vil kunne medføre en toårig genopretningsperiode, hvor andre Schengen-lande får mulighed for at indføre grænsekontrol internt i Schengen, mens de massive huller i den græske grænsekontrol lukkes.

Er tålmodigheden med Grækenland opbrugt?

Det må man sige. Processen er både sidste chance for Grækenland og for at redde Schengen, og det er aldrig før kommet så vidt. Rapporten med den sønderlemmende kritik skal nu forbi Schengen-evalueringsudvalget, som alle 26 Schengen-lande er med i. Udvalget vil så komme med sine anbefalinger til Grækenland, og det samme vil EU-Kommissionen. Herefter har Grækenland tre måneder - og ikke én dag yderligere - til på den baggrund at få fuldstændig styr på sin ydre grænse. Sker det ikke, kan EU-Kommissionen anbefale, at Artikel 26 med mulighed for intern grænsekontrol i op til to år kan træde i kraft.

Nok så bemærkelsesværdigt er andre EU-lande samtidig begyndt at sende grænsevagter til Makedonien, som ikke er med i EU, for at hjælpe Makedonien med at kontrollere grænsen til Grækenland - og vel at mærke med støtte fra EU-Kommissionen. Det øger i den grad presset på Grækenland for at få styr på sin grænse, da hundredtusinder af flygtninge og migranter ellers kan blive »fanget« i Grækenland.

Ryger Grækenland ud af Schengen?

Nej. Artikel 26 handler ikke om at smide nogen ud af Schengen, men om at købe tid til at redde Schengen ved at tillade intern grænsekontrol i Schengen i op til to år. Men Grækenland vil blive sat under en slags »opsyn«, og det er absolut sidste chance. Derfor kalder nogen det en de facto suspendering af Grækenlands deltagelse i Schengen, selv om det - juridisk set - er forkert. Grækere vil fx fortsat nyde godt af Schengen-passets rejsemuligheder i Schengen-området. Først hvis Grækenland i løbet af de to år ikke får styr på sin ydre grænse, kan en suspendering eller eksklusion komme på tale, men det vil altså først være i maj 2018.

Bliver det nu muligt at have grænsekontrol i to år?

Det tyder meget på. Stort set ingen tror på, at det rent faktisk kan lykkes for Grækenland at få styr på sine grænser inden maj, og læg dertil, at Tysklands indenrigsminister, Thomas de Maizière, allerede har meldt ud, at der ingen udsigt er til, at Tyskland kan ophæve sin grænsekontrol. Netop til maj vil Tyskland komme i strid med Schengen-reglernes loft for, hvor længe et land kan have midlertidig grænsekontrol, medmindre Artikel 26 aktiveres.

Da Danmark både er et land, som forholdsvis mange søger asyl i og er gennemstrømningsland til Sverige, vil Danmark efter alt at dømme være blandt de lande, som kan benytte Artikel 26 til at forlænge grænsekontrollen, hvis den danske regering altså skulle ønske det. Artikel 26 giver mulighed for midlertidig grænsekontrol i seks måneder ad gangen og maksimalt i to år.

Vil det stoppe strømmen af flygtninge og migranter?

Det vil nok være for optimistisk at håbe på. Der er fortsat rigeligt grunde til at flygte fra både krig og fattigdom i Europas nærområder, og foreløbigt tyder intet på, at strømmen af flygtninge og migranter vil aftage i år. Erfaringen har hidtil vist, at migrantruterne bare ændrer sig, hvis grænser lukkes ét sted, og så længe det er så nemt at komme til Grækenland, vil nye ruter videre derfra sandsynligvis blive taget i brug.

Der er allerede meldinger om, at flygtninge og migranter begynder at søge fra Grækenland til Albanien og derfra videre med båd til Italien. De albanske og italienske mafiaer øjner utvivlsomt en gylden »forretningsmulighed« i menneskesmugling, men yderligere en sejltur mellem Albanien og Italien vil sandsynligvis koste endnu flere livet. Skal strømmen bremses, skal det ske i Tyrkiet, men foreløbigt fungerer EUs aftale med Tyrkiet om dette ikke.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.