EU-milliarder kan komme for sent til at dæmme op for flygtningestrøm

EU vil med 22 milliarder kroner i en flygtningefond til Tyrkiet dæmme op for flygtningestrømmen. Kun en lille del af beløbet vil blive udbetalt i de kommende måneder, og det skaber tvivl om, hvorvidt fonden vil få den ønskede effekt.

Trods kontante ord fra EU-lederne lader milliarderne fortsat vente på sig. Dermed kan de mange penge ikke medvirke til at »dæmme op« for det store antal flygtninge, der ankommer over Det Ægæiske Hav til blandt andet Lesbos (billedet). Den strøm ventes om kort tid at tage til, i takt med at vinteren går i hi. Foto: Aris Messinis/AFP
Trods kontante ord fra EU-lederne lader milliarderne fortsat vente på sig. Dermed kan de mange penge ikke medvirke til at »dæmme op« for det store antal flygtninge, der ankommer over Det Ægæiske Hav til blandt andet Lesbos (billedet). Den strøm ventes om kort tid at tage til, i takt med at vinteren går i hi. Foto: Aris Messinis/AFP

BRUXELLES/KØBENHAVN: Med en flygtningefond på 22,4 milliarder kroner forsøger EU at få Tyrkiet til at dæmme op for nye folkevandringer af flygtninge, der fra Tyrkiet krydser EUs grænser. Da fonden blev besluttet i november, var det med meldingen om, at pengene ville strømme fra begyndelsen af 2016 og medvirke til at »dæmme op« for det store antal flygtninge til EU, der ankommer over Det Ægæiske Hav fra Tyrkiet.

Trods de bastante meldinger fra EU-lederne, lader milliarderne fortsat vente på sig – og de vil ikke nå frem, så der indtræffer mærkbare resultater i de kommende uger og måneder, hvor flygtningestrømmen over Det Ægæiske Hav igen ventes at tage til.

Raphaëlle Faure, der forsker i EUs udviklingspolitik hos den store London-baserede tænketank Overseas Development Institute, vurderer, at det på grund af forsinkelserne sandsynligvis først bliver hen mod sommeren, at der for alvor begynder at komme penge fra EUs nye fond til Tyrkiet.

»Vi ser typisk en sløv begyndelse med at få sat sådan en fond op. Men når den først kører, så kan udbetalingerne komme i løbet af et par måneder, så jeg vil tro, at de første penge bliver udbetalt før sommeren,« siger Raphaëlle Faure.

Hun bygger vurderingen på erfaringer med tidligere EU-fonde, men påpeger, at der er en ekstra politisk risiko i aftalen mellem EU og Tyrkiet, fordi begge parter fortsat beskylder hinanden for at gøre for lidt.

At det går for langsomt, slog også formanden for Europa-Parlamentets budgetudvalg, den liberale Jean Arthuis, fast i sidste uge, da han afrapporterede fra budgetudvalgets nylige tur til Tyrkiet.

»EU fremstår inaktiv. Vi er alt for længe om at reagere,« sagde Jean Arthuis.

Også Dansk Folkepartis europaparlamentariker Anders Vistisen var med på turen til Tyrkiet, hvor udvalget besøgte såvel højtstående regeringsmedlemmer som flygtningelejre tæt på Syrien. Han vurderer ligeledes, at de mange milliarder ikke for alvor kommer ud at arbejde i år.

»På et tidspunkt vil der komme penge frem, men det bliver ikke nu, hvor der virkelig er brug for dem. Kun en lille del af EU-pengene udbetales i år, midlerne bliver ikke særligt godt koordineret, og Tyrkiet må ikke få dem udbetalt direkte. Så pengene bliver ikke det værn mod den folkevandring, vi må formode vil sætte i gang igen i foråret,« siger Anders Vistisen.

Dansk regering vil gå forrest

I onsdags mødtes flygtningefondens styregruppe for første gang for at udstikke de overordnede rammer for brugen af fondens i alt tre milliarder euro – godt 22 milliarder kroner. Et foreløbigt estimat for udbetalingerne lyder, at 30 procent af fondens midler vil blive udbetalt i år, 40 procent næste år, 20 procent i 2018 og de sidste 10 procent i 2019.

De mange milliarder skal bruges på tre overordnede områder: Humanitær hjælp, samfundsmæssige tiltag som uddannelse af flygtninge og endelig til de praktiske udfordringer ved at have mere end 2,5 millioner flygtninge i landet, som Tyrkiet har.

Fra EU-Kommissionens eget budget kommer 250 millioner euro – knap 1,9 milliarder kroner – i år. Det vil især blive humanitær hjælp, der ifølge EU-Kommissionen kan udbetales relativt hurtigt. De første projekter er under vurdering, men udbetalingerne vil følge de sædvanlige og ganske grundige processer for udbetaling af EU-penge. De resterende 750 millioner euro fra EU-Kommissionen skal først findes på 2017-budgettet.

EU-landenes bidrag på i alt to milliarder euro skal indbetales løbende over to år, og den proces er allerede blevet forsinket af to måneders italiensk modstand mod netop finansieringen. Landenes betalingserklæringer skal nu være underskrevet 31. marts, og først herefter følger en tidsplan for udmøntningen. Flere lande med lommesmerter vil helst udskyde betalingen til næste år, og derfor kan man frygte, at pengene kommer for sent til at gøre en forskel, medgiver finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

»Det kan man frygte, for det er en meget hastende sag, vi taler om. Jeg kan bare sige, at det ikke bliver Danmark, der forsinker det her, for det har for os høj prioritet at kunne støtte i nærområderne efter den aftale, der er indgået med Tyrkiet,« siger finansministeren.

Danmarks andel af fonden er på 286 millioner kroner – et beslutningsforslag om dette bidrag forventes fremsat i denne uge. Finansministeren gør det ligeledes klart, at regeringen er villig til at betale en stor del af den danske andel i år, men at enhver udbetaling sker under betingelser: Kan Tyrkiet ikke bremse strømmen af flygtninge og migranter til EU, så stopper pengestrømmen den anden vej.

Det knirker allerede i det partnerskab mellem EU og Tyrkiet, som den fælles handlingsplan tilbage i november forsøgte at genoplive. EU-Kommissionen måtte på sit daglige pressemøde tirsdag svare på spørgsmål om, hvorvidt Tyrkiet er ved at løbe fra aftalen, og om dette er årsagen til, at det daglige antal af flygtninge og migranter, der kommer til Grækenland, igen er steget voldsomt.

»Vi er fortsat fast besluttet på at få den fælles handlingsplan til at fungere på grund af Tyrkiets store vigtighed i håndteringen af flygtningestrømmene,« sagde EU-Kommissionens cheftalsmand, Margaritis Schinas, uden at kommentere »rygterne«. Han ville ikke bekræfte, at EU-Kommissionens 1. næstformand, Frans Timmermans, i de kommende dage skulle være på vej til Tyrkiet for at få samarbejdet tilbage på sporet.

Milliardaftalen kom på plads på et topmøde mellem EU og Tyrkiet i november under overskrifterne om, at EU-bidraget skulle »dæmme op« for flygtningestrømmen og forpligte Tyrkiet til en fælles indsats. Siden har EU-landene, EU-Kommissionen og Tyrkiet beskyldt hinanden for ikke at levere som aftalt.

Da Frans Timmermans tidligere på måneden gentog, at aftalen er helt central i arbejdet med at bringe flygtningestrømmene under kontrol, gik der kun få dage, før Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, tordnede med nye trusler om at lade flygtninge strømme ind i EU.

Tyrkisk vrede over langsommelighed

Der er 2,5 millioner flygtninge i Tyrkiet – langt størstedelen kommer fra det borgerkrigshærgede naboland Syrien – og Tyrkiet har ifølge EU-Kommissionens opgørelser selv brugt mere end syv milliarder euro af egne midler til at håndtere flygtningekrisen. Og i Tyrkiet er man bestemt ikke tilfreds med udsigten til en langsommelig frigivelse af EU-midlerne.

På Europa-Parlamentets budgetudvalgsmøde i sidste uge oplyste udvalgsformand Jean Arthuis, at den tyrkiske vicepremierminister, Mehmet Şimşek, på udvalgets tur til Tyrkiet havde givet udtryk for utilfredshed med de langsommelige EU-procedurer.

»En masse tid vil blive spildt på evalueringer. Han sagde: »Spild ikke tiden på det. Den Europæiske Investeringsbank og Verdensbanken er allerede til stede og har evalueringer klar, som man kan bruge. Hvorfor bruger I ikke bare dem, så pengene kan mobiliseres hurtigt? Vi værdsætter jeres penge, men man kan ikke sige, at jeres procedurer er enkle«,« refererede Jean Arthuis.

EU vil ikke udbetale pengene direkte ind i Tyrkiets statsbudget. I stedet skal internationale organisationer, FN-organer og NGOer, der arbejder i landet, søge om penge til deres projekter. Uanset krisens alvor kan EU-Kommissionen ikke gå på kompromis med forvaltningsprincipperne og de grundige procedurer for udbetalingerne. Selv om procedurerne for humanitær hjælp er de hurtigste i EU-systemet, er de stadig omfattende og på ingen måde noget, der udløser penge fra den ene dag til den anden.

Hvor afgørende Tyrkiets rolle er, blev understreget på sidste uges EU-topmøde. I konklusionerne fra mødet fremhæves den fælles handlingsplan som en fortsat »prioritet«, og et nyt topmøde med Tyrkiet er nu planlagt til at finde sted i begyndelsen af marts. Især Tysklands kansler, Angela Merkel, presser på for yderligere samarbejde, der skal på plads for at bremse flygtninge- og migrantstrømmen, inden den for alvor tager til igen. Det sker måske også i en erkendelse af, at flygtningefonden ikke kommer til at levere tilstrækkeligt på den korte bane.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.