EU kritiserer Tyrkiets indsats mod flygtninge og migranter

Tyrkiet har leveret, men langt fra tilfredsstillende. Det fastslår EU-Kommissionen, mens den tyrkiske regeringer omvendt efterlyser, at EU som lovet åbner for optagelsesforhandlinger.

I sidste uge ankom der i gennemsnit godt 3.000 flygtninge og migranter til EU via Tyrkiet – primært via de græske ø Lesbos, hvor billedet af de efterladte redningsveste er fra. I sommer var tallet helt oppe på omkring 10.000.
I sidste uge ankom der i gennemsnit godt 3.000 flygtninge og migranter til EU via Tyrkiet – primært via de græske ø Lesbos, hvor billedet af de efterladte redningsveste er fra. I sommer var tallet helt oppe på omkring 10.000.

Godt, men langt fra godt nok. Sådan lyder dommen fra EU-Kommissionen over Tyrkiets arbejde med at efterleve aftalen om at bremse strømmen af flygtninge og migranter med kurs mod Europa.

»Vores samarbejde med de tyrkiske myndigheder er positivt. Vi vil fortsætte drøftelserne om en mere effektiv indsats. Vi har set de første fine resultater, som er opmuntrende, men vi er langt fra tilfredse,« siger EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans.

Aftalen mellem Tyrkiet og EU blev indgået i november og udløser tre milliarder euro – 22,4 milliarder kroner – til tyrkerne, hvis de hjælper med at bremse strømmen af mellemøstlige, asiatiske og afrikanske flygtninge og migranter, der bruger Tyrkiet som transitland.

Hvis Tyrkiet, der huser over to millioner syriske krigsflygtninge, leverer som aftalt, vil EU desuden kvittere ved at give visumfrihed til tyrkiske statsborgere og åbne for de strandede forhandlinger om tyrkisk medlemskab. Og her er det tyrkerne, der lufter deres utilfredshed.

Ansvaret for at genoplive Tyrkiets optagelsesforhandlinger er EUs, fastslog den tyrkiske EU-minister Volkan Bozkir torsdag ifølge avisen Hürriyet.

Ministeren understregede, at Tyrkiet også er blevet lovet, at striden om det delte Cypern ikke – som hidtil – skal have lov til at blokere for EUs optagelsesforhandlinger med Tyrkiet og åbningen af fem omstridte kapitler.

»Et brev underskrevet af Donald Tusk (EUs præsident, red.) og Jean-Claude Juncker (EU-Kommissionens formand. red.) og sendt til vores premierminister står som et løfte om at åbne disse fem kapitler. De siger ikke, at disse kapitler kun kan åbnes, hvis Cypern-problemet er løst,« påpeger den tyrkiske minister for EU-anliggender.

3.000 ankommer til EU hver dag

EU-kommissionens utålmodighed med Tyrkiet skyldes, at der stort set dagligt kommer flere tusinde flygtninge og migranter til de græske øer fra den tyrkiske vestkyst. Og som EU-kommissionens næstformand udtrykker det:

»Det eneste, vi kan måle det hele på, er selvfølgelig, at flygtningestrømmen bliver mindre.«

Tal fra FN viser, at der i sidste uge dagligt ankom 3.005 personer i gennemsnit. Til sammenligning var tallet 2.849 i den sidste uge af november og mellem 3.000 og 3.600 i de mellemliggende uger. I sommer ankom der ofte henved 10.000 flygtninge og migranter til de græske øer om dagen. Faldet henover efteråret og vinteren skyldes ifølge flere eksperter ikke mindst det dårligere vejr.

Forud for aftalen med EU har de tyrkiske myndigheder gentagne gange understreget, at de har svært ved at overvåge landets flere tusinde kilometer lange kystlinje. I efteråret påpegede den tyrkiske ambassadør i Danmark over for Berlingske, at den tyrkiske kystvagt på trods af dette havde tilbageholdt 86 menneskesmuglere i årets første otte måneder. Efter aftalen er indgået har Tyrkiet berettet om flere aktioner, som de tyrkiske myndigheder har gennemført for at forhindre flygtninge og migranter i at stikke til søs med kurs mod de græske øer – ikke mindst Lesbos.

Aktionerne har blandt andet fundet sted i og omkring den lille by, Ayvacik, der ligger på den tyrkiske vestkyst, og hvorfra sejlturen til Lesbos er kortest.

Flere kilder på Lesbos oplyser Berlingske, at flygtningene nu er begyndt at benytte sig af andre ruter for at nå de græske øer, og at dette betyder, at sejlturen i de ofte overfyldte gummibåde bliver længere og dermed endnu mere farlige.

Krav om visum

Efter aftalen med EU i november bebudede den tyrkiske regering også et andet tiltag: Fremover skal syrere have visum for at få adgang til Tyrkiet, hvis de ankommer med fly eller ad søvejen.

Visumkravet trådte i kraft fredag i denne uge, og det vil især ramme syriske flygtninge i lejre i for eksempel Libanon eller på flugt i Egypten. Har disse syrere tilstrækkeligt med penge, har de hidtil kunnet tage et fly til Tyrkiet og derfra sejle videre med en menneskesmugler til Grækenland.

Hvor stor en virkning, visumkravet vil have på antallet af syriske krigsflygtninge, der søger mod Europa, er uvist, men langt de fleste syriske flygtninge i Tyrkiet kommer via landegrænsen med Syrien, og her gælder det nye visumkrav ikke.

I Ungarn efterlyser premierminister Viktor Orbán allerede nye tiltag, fordi han ikke mener, at aftalen med Tyrkiet er tilstrækkelig

»Jeg tror, at den næste forsvarslinje, vi er nødt til at etablere, skal ligge i det nordlige Grækenland,« sagde premierministeren fredag ifølge Reuters.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.