EU klar med »fælles position«: Her er knasterne før hårde forhandlinger med Tyrkiet

De 28 EU-lande blev torsdag aften enige om en »fælles position«, som EU-præsident Donald Tusk skal bruge til at forhandle en omfattende flygtningeaftale endeligt færdig med Tyrkiet fredag morgen. Men EU og Tyrkiet skal begge strække sig for at nå en aftale.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

BRUXELLES: Der er lagt op til hårde forhandlinger, når EU-præsident Donald Tusk fredag morgen mødes med Tyrkiets premierminister Ahmet Davutoglu for at få en stor flygtningeaftale, der skal bremse strømmen af flygtninge og migranter mod EU, i hus.

De 28 EU-lande blev torsdag ved midnatstid enige om en såkaldt »fælles position«, der giver Tusk mandat til at forhandle med Davutoglu på vegne af de 28 lande. De 28 lande er ikke 100 procent enige om hvert et ord i det udkast til en fælles erklæring, der er på bordet, men Tusk ved, hvor de røde linjer går. Og EU og Tyrkiet er umiddelbart et stykke fra hinanden.

Tusk selv gav ingen kommentarer efterfølgende, men det gjorde Tysklands kansler, Angela Merkel. Hun understregede, at EU-landenes fælles position kun er en mellemregning, fordi det er fredagens forhandlinger med Tyrkiet, der afgør, om der kommer en aftale. Og parterne er fortsat ikke enige.

Det er især Tyrkiets ønske om åbning af nye kapitler i optagelsesforhandlingerne, der møder hård modstand fra Cypern.

»Det bliver ikke let, men viljen er der,« sagde kansleren.

Samtidig er flere lande bekymrede for, om reelle flygtninge med behov for international beskyttelse, der sendes tilbage til Tyrkiet, faktisk også får den beskyttelse, de skal have. Tyrkiet har tilbudt at tage samtlige retur - også reelle flygtninge - der krydser illegalt fra Tyrkiet over på græske øer.

Tyrkiet vil til gengæld have, at EU skal give flere penge til syriske flygtninge i Tyrkiet, give visumliberalisering til Tyrkiet allerede i juni, åbne nye kapitler i optagelsesforhandlingerne samt give én syrisk flygtning legalt ophold i EU for hver syrer, som Tyrkiet tager tilbage fra Grækenland.

»Det tyrkiske tilbud giver mulighed for at ødelægge menneskesmuglernes forretning, men det skal naturligvis ske inden for et entydigt klart juridisk grundlag,« sagde Angela Merkel.

Det er ikke mindst Sverige, der har presset på for at sikre, at aftalen sker på et juridisk holdbart grundlag, der sikrer flygtninges rettigheder. Den svenske statsminister, Stefan Löfven, sagde efterfølgende, at der blandt EU-landene er en god vilje til at nå en aftale med Tyrkiet, men at såvel EU-lovgivning som international lov må og skal overholdes.

»Det var et møde i en konstruktiv ånd,« sagde han om de 28 EU-landes møde.

Angela Merkel understregede også, at Tyrkiets store ønske om visumfri adgang til EU for tyrkere kun kan ske, hvis samtlige 72 krav hertil opfyldes, og at de krav indebærer, at Tyrkiet lovmæssigt sikrer flygtninge international beskyttelse.

»Det er en del af kravet for at få visumliberalisering,« sagde hun.

Samtidig vil tilbagesendelsen kræve uhyre meget af Grækenland, der skal give hver eneste, der ankommer til de græske øer, en individuel behandling med en tolket samtale og mulighed for juridisk bistand, og ikke mindst værdige modtageforhold, inden de kan sendes tilbage til Tyrkiet.

Selv om Grækenland nu anser Tyrkiet for et såkaldt »sikkert tredjeland« og derfor i princippet kan sende alle tilbage til asylbehandling i Tyrkiet, så vil der være folk, som ikke vil kunne sendes lovligt tilbage. Fx kurdere i fare for at blive forfulgt.

»Det bliver svært logistisk, og derfor vil alle medlemslande melde ind med mandskab til at hjælpe - også Tyskland,« sagde Merkel.

Hvis EU og Tyrkiet bliver enige fredag, så vil tilbagesendelsessystemet ifølge Merkel kunne være i funktion i løbet af »få dage, og ikke uger.«

Først skal aftale dog i hus, og her er den fire årtier lange strid mellem Cypern og Tyrkiet umiddelbart den største knast. Cyperns præsident, Nicos Anastasiades, gav ingen kommentarer, da han forlod topmødet, men før mødet gjorde han det klart, at Cypern ikke vil gå med til at åbne de kapitler i optagelsesforhandlingerne, som Cypern har blokeret, fordi cypriotiske skibe ikke må anløbe tyrkiske havne.

Ahmet Davutoglu fløj til Bruxelles sent torsdag og gjorde det inden afgang klart, at Tyrkiet endnu ikke var tilfreds med forslaget på bordet, og da tyrkerne er kendt som hårde og dygtige forhandlere, skal der sandsynligvis mere end et kort morgenmøde med Donald Tusk til, før parterne er enige.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.