EU-Kommissionen tog tirsdag det første formelle skridt mod at retsforfølge Ungarn for brud på EU-traktaten.
17. januar 2012, 15:25 – opdateret 17. januar 2012, 15:29
EU-Kommissionen tog tirsdag det første formelle skridt mod at retsforfølge Ungarn for brud på EU-traktaten. Det skriverRitzau ifølge jp.dk.
EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, advarer efter Kommissionens ugentlige møde Ungarns regering om, at landet kommer for retten, hvis ikke den dropper de nylige kontroversielle forfatningsændringer.
- Vi har netop besluttet at indlede proceduren for traktatbrud mod Ungarn på tre områder: Den nationale centralbanks uafhængighed, dommeres pensionsalder og datatilsynets uafhængighed, siger Barroso.
Det oplyser Ritzau ifølge Jp.dk.
Kommissionen har samtidig bedt Ungarns regering give yderligere oplysninger om, hvad forfatningsændringerne betyder for domstolenes uafhængighed.
BNB


































