EU-fredspris har et dansk aftryk

Danmark forhandlede Serbien ind i EUs venteværelse under det danske EU-formandskab. Serbiens kandidatstatus er en del af begrundelsen for tildelingen af Nobels fredspris til EU.

Det har fået blandede modtagelser, at EU har fået Nobels Fredspris 2012. Og det udløser næppe jubel blandt demonstranterne i Athens gader, der senest protesterede voldsomt, da at Tysklands regeringschef, Angela Merkel, besøgte landet i tirsdags.
Det har fået blandede modtagelser, at EU har fået Nobels Fredspris 2012. Og det udløser næppe jubel blandt demonstranterne i Athens gader, der senest protesterede voldsomt, da at Tysklands regeringschef, Angela Merkel, besøgte landet i tirsdags.

BRUXELLES: Tildelingen af Nobels Fredspris til EU fik i går europaminister Nicolai Wammen (S) og adskillige danske diplomater til at ranke ryggen i Bruxelles. For det var under det danske EU-formandskab i foråret, at det under vanskelige og langstrakte forhandlinger lykkedes at få trukket Serbien ind i EUs venteværelse med status af kandidat til optagelse i EU.

»Det var en af de sager, der måske ikke har så stor bevågenhed. Men aftalen var banebrydende for muligheden for varig fred på Balkan,« siger Nicolai Wammen.

Under EU-formandskabet måtte Danmark først få Serbien til at flytte sig på en række punkter i forhold til Kosovo. Danskernes krav var, at Serbien skulle acceptere Kosovos deltagelse i en række regionale samarbejdsfora. Kosovo skulle til sluge kameler med en grænseaftale imellem de to lande.

Herefter måtte dialogen mellem de to parter holdes ved lige og forbedres, mens Serbien og EU-formændene også skulle afstemme forventningerne til hinanden forud for en krævende optagelsesproces. Og som om at det ikke var nok, skulle de fem lande, Spanien, Slovenien, Cypern, Rumænien og Grækenland, der ikke anerkender Kosovo, overtales til at acceptere forhandlinger om en forundersøgelse, der kan føre til EU-kandidatstatus til Kosovo.

Og som det sidste gib i en politisk thriller lykkedes det også det danske EU-formandskab at banke Rumænien på plads, da rumænerne op til et ministermøde truede med at sige nej til Serbiens kandidatstatus så længe rumænerne blev holdt uden for Schengen-samarbejdet.

Højt på scorelisten

Formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, beskrev da også efterfølgende arbejdet som »en bemærkelsesværdig præstation«, og kendere af EU-formandskabet har da også efterfølgende sat Serbiens kandidatstatus højt på danskernes scoreliste. Når man spørger i EUs fælles udenrigstjeneste, så lyder forklaringen på gennembruddet i to ord: »Dansk håndværk«.

Dermed var Danmark med til at skrive afsnit i historien om EU som forsoner. Nobelkomitéen nævner specifikt Serbiens kandidatstatus og EUs rolle i forhold til resten af Balkan som et af de nylige skridt, der gør EU værdig som modtager af prisen:

»Når Kroatien bliver medlem næste år, og ved at der er startet forhandlinger med Montenegro om medlemskab og at Serbien er tildelt kandidatstatus, styrkes forsoningsprocessen på Balkan.«

Priskomitéen nævner til gengæld ingen steder, at på Balkan bevæger intet sig fremad uden først at have afsøgt andre muligheder: Ti dage efter at danskerne i marts endelig landede Serbiens kandidatstatus, »sprang de to aftaler i luften«, som diplomater i Bruxelles formulerer det. Alt lå underdrejet af bl.a. det serbiske valg, men hen over sommeren er der igen kommet gang i processen, og i denne uge bekræftede EUs udvidelseskommissær, Štefan Füle, fremgangen.

Et fuldt medlemskab for Serbien, der har gamle krigsflanker hele vejen rundt om sig, har dog lange udsigter. Diplomater i Bruxelles tvivler på, at det kan lade sig gøre, før forholdet til Kosovo er fuldt afklaret. Måske kan det først blive en realitet, hvis Kosovo en gang bliver klar til optagelse. For at optage lande, der ikke er klar, har man prøvet med Cypern, og det vil EU-landene sige nej til at gentage.

»For at ende som EU-land skal Serbien levere på alle de normale krav til optagelse, og desuden skal forholdet til Kosovo normaliseres. Ingen ønsker, at der bliver bragt flere uløste konflikter ind i EU,« siger europaminister Nicolai Wammen, der udpegede netop udviklingen på det vestlige Balkan som et af hans primære arbejdsområder efter EU-formandskabet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.