EU-afstemning: Dobbelt nervekrig og britisk tango

Slutspillet er i gang om de EU-reformer, der skal danne grundlag for en folkeafstemning i Storbritannien. Briterne skal stemme ja eller nej til at blive i EU. Berlingskes korrespondenter i Bruxelles og London vurderer her, hvordan spillet ser ud fra henholdsvis den britiske regerings side og fra EU-landene og EU-systemets side.

Den britiske premierminister, David Cameron, er under pres for at finde en holdbar løsning på den britiske EU-udfordring. Foto: Francois Lenoir
Den britiske premierminister, David Cameron, er under pres for at finde en holdbar løsning på den britiske EU-udfordring. Foto: Francois Lenoir

SET FRA BRUXELLES:
En kontrolleret tango – tilsat teatertorden

På papiret har det lignet en næsten umulig opgave at tilfredsstille en højtråbende britisk premierminister Cameron, og samtidig få de 27 andre EU-lande – og EU-traktatens vogter i form af EU-Kommissionen – til at finde et kompromis om EU-reformer, som alle kan leve med.

Efter uger med både panderynker og teatertorden nærmer parterne sig nu hinanden, og et kompromisforslag kommer efter en udskydelse måske tirsdag, hvis det altså ikke udskydes igen.

Forhandlingsholdet fra Bruxelles – med den danske generalsekretær for Rådet, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, i spidsen – har haft klare prioriteter. Kompromiset er forsøgt opnået ved at gå efter reformer, som også kan komme andre EU-lande til gode – det har eksempelvis været et klart dansk ønske, når det kommer til at bekæmpe mulighederne for misbrug af velfærdsydelser – samt ved at gå efter en model med nødbremser i stedet for traktatændringer og vetomuligheder.

Især to elementer har vist sig vanskelige. Storbritanniens krav om et fireårigt optjeningsprincip for andre EU-borgere, før de har adgang til britiske velfærdsydelser for folk på det britiske arbejdsmarked, samt kravet om beskyttelse mod konsekvenserne af eurolandenes beslutninger.

I begge tilfælde er en slags »nødbremse« på forhandlingsbordet. Hvad angår velfærdsydelserne skal nødbremsen kunne udløses, når det kan dokumenteres, at en stor indstrømning af EU-borgere belaster budgettet.

Ifølge en lang række britiske medier fortalte britiske forhandlere søndag, at Storbritannien allerede lever op til disse krav, og at briterne dermed har sikret et gennembrud og vundet en stor sejr. Men det kunne ikke bekræftes i Bruxelles mandag.

Den anden nødbremse går på, hvordan Storbritannien – og andre ikke-eurolande som Danmark – skal kunne udskyde beslutninger, som kan have negative konsekvenser for landene uden for euroen.

Knasten har ikke mindst drejet sig om, hvor mange lande der skal til, før en beslutning kan udskydes, samt hvordan udskydelsen skal fungere i praksis.

Ifølge Financial Times, der er kendt for sine gode kilder i toppen af EU og landenes regeringer, har især Frankrig insisteret på, at der ikke kan blive tale om en decideret vetoret. Selv med et kompromisforslag på bordet er det sidste ord næppe sagt om dette punkt før EU-topmødet 18.-19. februar.

Og hvor efterlader det de danske ønsker? Den danske regering har ønsket, at også Danmark vil kunne få gavn af reformerne – ikke mindst i kampen mod misbrug af velfærdsydelser – og det ser til en vis udstrækning ud til at blive tilfældet.

Men djævelen ligger som bekendt i de detaljer, der ikke kendes endnu.

SET FRA LONDON:
Cameron fører nervekrig på to fronter

LONDON: David Cameron er en god taler. Den britiske premierminister får trænet og skærpet sin særlige evne uge efter uge i Underhusets nådesløse debatter, og han er især god til at svare for sig under verbalt angreb. Det får han brug for nu.

Hele mandagen kunne briterne i nyhedsudsendelser se den lukkede, sorte dør til 10 Downing Street, mens spekulationerne svirrede om, hvad der egentlig foregik bag døren til premierministerens kontor.

En talskvinde forsikrede i en briefing til britisk presse om, at Cameron havde svære og intense forhandlinger med EU-præsident Donald Tusk, der i sidste ende kan afgøre, om Storbritannien skal forblive medlem af EU.

Hun afviste EU-modstandernes anklager om, at Cameron og Tusk i virkeligheden har fundet frem til en dosering, der skal overbevise briterne om at sige ja til EU-afstemningen, og at de to nu mest er optaget af at spille et spil, hvor det skal se svært ud.

»Det synspunkt kan jeg slet ikke acceptere. Se på al det hårde arbejde, al den tid og alle de bestræbelser, som premierministeren, andre centrale ministre og også centrale regeringsembedsmænd har lagt i det her,« konstaterede talskvinden ifølge The Guardians politiske liveblog, der dagen igennem ligesom andre mediers blogs rapporterede fra den lukkede dør.

Uanset hvad Cameron og Tusk lavede og diskuterede bag døren, bliver det tydeligere møde for møde, at det er den britiske premierministers talegaver, der kan blive EU-tilhængernes afgørende aktiv frem mod den kommende EU-afstemning.

»Man er nødt til at indrømme, at David Camerons krav ikke er banebrydende og ikke udgør den drastiske omformning af Storbritanniens EU-medlemskab, som han erklærede for nødvendig i sin Bloomberg-tale i 2013, hvor han første gang forpligtede sig til en folkeafstemning om ja eller nej,« lød Economists vurdering, mens David Cameron og Donald Tusk var i gang med det ekstra døgn, som de ekstraordinært havde givet sig selv at forhandle i.

Selv om det reelt er svært at få alle EUs modsatrettede interesser taget i ed for en britisk »reformpakke«, pointerer politiske kommentatorer, at det også er meget vigtigt for Cameron, at EU-forhandlingerne ikke ser for lette ud i den afgørende fase. Så vil han blive kritiseret fra alle sider for ikke at have krævet nok fra EU.

Hvis Tusk og Cameron bliver enige, skal de øvrige 27 landes regeringschefer efter planen have tilsendt kompromisforslaget i denne uge, hvorefter de ved EU-topmødet midt i februar skal tage endelig stilling til de britiske ønsker. Erfaringen med vedtagelsen af andre EU-aftaler viser, at Cameron til den tid formodentlig ikke behøver at gøre sig umage for at få det til at se svært ud.

 

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.