Et folkemord, to tragedier

Tyrkiet protesterer mod tysk erklæring, der anerkender folkedrab mod armeniere. Samtidig markerede Tyrkiet og Armenien i går 100-årsdagen for hver sin tragedie.

Soldater står vagt ved Tsitsernakaberd-mindesmærket uden for Armeniens hovedstad, Jerevan, under gårsdagens ceremoni i anledning af 100-året for massakren på godt halvanden million armenere. Imens holdt Tyrkiet, som nægter at anerkende den osmanniske massakre som et folkedrab, sin egen ceremoni i anledning af 100-året for slaget ved Gallipoli – en af Første Verdenskrigs øvrige tragedier.
Soldater står vagt ved Tsitsernakaberd-mindesmærket uden for Armeniens hovedstad, Jerevan, under gårsdagens ceremoni i anledning af 100-året for massakren på godt halvanden million armenere. Imens holdt Tyrkiet, som nægter at anerkende den osmanniske massakre som et folkedrab, sin egen ceremoni i anledning af 100-året for slaget ved Gallipoli – en af Første Verdenskrigs øvrige tragedier.

MOSKVA: Ganske symbolsk markerede nabolandene Armenien og Tyrkiet hver sin tragedie på 100-årsdagen for massakren på op mod halvanden million armeniere.

Uden for den armenske hovedstad, Jerevan, blev ofrene mindet ved en højtidelighed, hvor hundredtusinder af dræbte blev helgenkåret af den armenske kirke. Frankrigs præsident, François Hollande, og hans russiske kollega, Vladimir Putin, var blandt de udenlandske statsledere, der lagde blomster for de dræbte.

»Den vestlige del af det armenske folk, der i årtusinder havde levet i deres hjemland, i deres kulturs vugge, blev fordrevet og udryddet som en del af en statslig plan,« sagde den armenske præsident, Serzh Sargsyan.

Frankrig og Rusland er blandt de 24 stater, der officielt anerkender massakren som et folkedrab begået af Osmannerriget, forgængeren for det nuværende Tyrkiet. Tyskland trådte et stort skridt nærmere mod at blive det næste land på listen, da de to største tyske partier for første gang enedes om en resolution, der anvender ordet »folkedrab«.

Tyrkisk protest

Den tyrkiske regering har i årtier kæmpet mod betegnelsen. Og da nyheden om den tyske resolution piblede frem forleden, ringede Tyrkiets premierminister, Ahmet Davutoglu, straks til den tyske kansler, Angela Merkel, for at protestere og igen hugge Ankaras officielle holdning i sten: Armenierne var langtfra de eneste ofre under en kaotisk borgerkrig, og fremmede regeringer har i øvrigt ingen ret til at politisere historien.

Tyrkiet hjemkaldte for nylig sin ambassadør fra Vatikanet, efter at Pave Frans henviste til massakren som et folkemord.

Og i går afholdt Tyrkiet i stedet sin egen ceremoni for en anden tragedie under Første Verdenskrig. Slaget ved Gallipoli, som kostede over 130.000 soldater livet – ikke mindst mange fra Storbritannien, Australien og New Zealand.

Det markeres normalt 25. april, men den tyrkiske regering fremrykkede højtideligheden med et døgn. Derfor mødte den australske og newzealanske premierminister og medlemmer af den britiske kongefamilie i år op i Tyrkiet, mens Armenien markerede sin nationale sørgedag. I Armenien blev det set som en åbenlys provokation.

Den tyrkiske præsident, Tayyip Erdogan, sagde i går, at han »delte armeniernes sorg«. Dagen før afviste han igen, at der var tale om et folkedrab.

»Tyrkiet kan aldrig acceptere en sådan synd, en sådan skyld,« sagde Erdogan om betegnelsen.

Langt de fleste historikere vurderer, at massakren og fordrivelsen af armenierne fra det nuværende Tyrkiet var det første folkemord i det 20. århundrede. Spørgsmålet om, hvorvidt regeringer har pligt til at sætte mærkater på historien, er imidlertid et hedt emne. Danmark har indtil videre vægret sig ved at lægge sig ud med Tyrkiet i sagen.

Den amerikanske regering er heller ikke på listen over lande, der bringer ordet folkedrab over officielle læber. Tyrkiet har tidligere truet Washington med at hjemkalde sin ambassadør og endda begrænse adgangen til NATO-baser i Tyrkiet, hvis USA – som Barack Obama ellers lovede under sin valgkampagne for otte år siden – officielt anvender ordet.

De seneste dage har også Tyrkiet dog taget små forsonlige skridt i sagen. I Istanbul deltog den tyrkiske europaminister, Volkan Bokir, i en gudstjeneste sammen med det armenske mindretal i Istanbul. Det er ifølge nyhedsbureauet Reuters første gang siden 1916, at et medlem af den tyrkiske regering deltager i en mindehøjtidelighed for de armenske ofre.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.