Er Køln Merkels Waterloo?

Nytårsnatten i Køln efterlader Angela Merkel i en svær balancegang mellem krav om flygtningestop og de åbne armes politik. Overgrebene i Køln kan meget vel blive et vendepunkt for den pressede kansler.

I Køln stødte Pegida-tilhængere i weekenden sammen med politiet. Udviklingen er ikke kun bekymrende for Merkel, men for alle, der ser Tyskland som et velfungerende retssamfund.
I Køln stødte Pegida-tilhængere i weekenden sammen med politiet. Udviklingen er ikke kun bekymrende for Merkel, men for alle, der ser Tyskland som et velfungerende retssamfund.

BERLIN: En enkelt nytårsnat i Køln har ændret grundtonen i tysk politik.

På CDUs partikongres i Karlsruhe i midten af december forsvarede Tysklands kansler, Angela Merkel, sin udskældte flygtningepolitik mod en voksende klynge af kritikere i egne rækker. »Vi klarer det,« gentog Merkel på talerstolen og fik for en stund sluttet fred med sine værste kritikere i både egne rækker og i søsterpartiet CSU i Bayern.

Efter nytårsnattens rædsler i Køln ser virkeligheden i dag radikalt anderledes ud for den tyske kansler. De seksuelle krænkelser begået af primært nordafrikanske og arabiske mænd, og blandt dem flere asylansøgere, har i både ind- og udland efterladt billedet af en tysk kansler, der er blevet slugt af sin egen generøse flygtningepolitik. Og dét har givet Merkels modstandere fornyet mod.

I konservative kredse er det indledende chok over hændelserne i Køln efterhånden blevet afløst af angsten for at miste afgørende terræn til partiet Alternative für Deutschland. I Bayern har CSU-chef Horst Seehofer som det seneste allieret sig med juristen og dommeren Udo di Fabio, som vurderer, at Merkels asylpolitik kan kendes ulovlig ved den tyske forfatningsdomstol.

Derfor er den tyske regering blevet enig om mere eller mindre symbolske stramninger, senest en skærpelse af myndighedernes muligheder for at udvise kriminelle asylansøgere, den tredje pakke med asylstramninger siden flygtningekrisens begyndelse.

Vreden er ved at komme i kog

De hastigt bebudede stramninger vidner om Merkels vanskelige balancegang. På den ene side ønsker kansleren at holde fast i sin generøse flygtningepolitik – rygcrawl kort efter Køln vil blive set som en massiv indrømmelse og svække hende yderligere.

På den anden side er Merkel nødt til at tage hensyn til de store dele af den tyske befolkning, der ser Køln-overgrebene som en foreløbig kulmination på et ansvarsløst eksperiment. Selv har Angela Merkel nødtvunget måttet indrømme, at der eksisterer problemer med kvindesyn blandt visse grupper af indvandrere.

»Findes der i dele af nogle grupper også noget, man kan betegne som foragt for kvinder? Det må vi bekæmpe med den allerstørste overbevisning. Og jeg tror ikke, der er tale om enkelttilfælde,« sagde Angela Merkel godt en uge efter nytårsnatten. Ikke så meget på eget initiativ, men for at modvirke den kogende vrede i store dele af den tyske befolkning, der efter de seksuelle overgreb i Køln i høj grad har mistet tillid til både politiet og de demokratiske institutioner, men måske først og fremmest til landets øverste politiske ledelse i Berlin.

»Fremover vil der komme flere udvisninger,« sagde justitsminister Heiko Maas onsdag under en debat om Køln i Forbundsdagen. Justitsministerens løfte lyder nærmest som en indrømmelse af pligtforsømmelse, og det er næppe den slags udmeldinger, der kan modvirke det tillidstab, som efter nytårsnatten har fået konkrete og voldsomme udtryk på de tyske gader.

Tyskere kræver grænserne lukket

I Leipzig har over hundrede nynazister raseret bykernen. I Køln stødte hooligans og Pegida-tilhængere i weekenden sammen med tysk politi, der måtte anvende vandkanoner til at opløse Pegida-demonstrationen, mens rockere og hooligans på de sociale medier har organiseret overfald på uskyldige udlændinge. Desuden har borgere i flere tyske byer dannet borgerværn for at beskytte kvinder mod overgreb, ligesom salget af peberspray er steget gevaldigt efter Køln-krænkelserne.

Udviklingen er stærkt bekymrende, ikke kun for Angela Merkel, men for enhver, der har vænnet sig til tanken om Tyskland som et velfungerende retssamfund.

Flere CDU-medlemmer kræver efter Køln en afstemning om grænselukning. På kortere sigt vil Merkel næppe acceptere en grænselukning eller sætte loft over, hvor mange flygtninge Tyskland kan modtage. Stramninger af den art vil især svække Merkels muligheder for at stille krav til de østeuropæiske lande, der i løbet af flygtningekrisen har afvist fordelingskvoter af asylansøgere.

Alligevel er Merkel af indenrigspolitiske hensyn tvunget til at levere yderligere konkrete løsningsforslag. Flere episoder á la Køln vil med stor sandsynlighed føre til åbent mytteri mod en kansler, der så sent som i sommer af både venner og fjender blev betragtet som uovervindelig, men som nu er sårbar som aldrig før.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.