Er det multietniske samfund umuligt?

Vores hjerne er en monohjerne, siger forskere, og hvide føler f.eks. mere empati over for hvide og sorte over for sorte. Er ideen om et multietnisk Bruxelles eller København dermed en umulighed?

Hundredevis af belgiere samledes onsdag den 23. marts om aftenen på Place de la Bourse i Bruxelles for at mindes ofrene for terrorangrebene dagen før. Foto: Asger Ladefoged
Hundredevis af belgiere samledes onsdag den 23. marts om aftenen på Place de la Bourse i Bruxelles for at mindes ofrene for terrorangrebene dagen før. Foto: Asger Ladefoged

Hvordan kunne Ibrahim el-Bakraoui gå ind i afgangshallen i lufthavnen i Bruxelles og betragte sine medmennesker – og så udløse en selvmordsbombe?

Hvordan kan Donald Trump og Ted Cruz konkurrere om at love at »tortere« og »tæppe­bombe« flest medmennesker i mellem­østlige lande?

Hvordan kan den muslimske terrorist og de amerikanske politikere betragte andre mennesker og så nihilistisk pønse på at slå dem ihjel? Svaret er ifølge hjerneforskere, at de ikke ser de andre mennesker som lige­værdige medmennesker, og det er de ikke ene om. Racisme er en urmenneskelig egenskab, og vores hjerne er en rigtig monohjerne.

Konklusionen fremgår af en nylig artikel i det videnskabelige og digitale magasin Aeon. »Er vi alle racister,« spørger artiklen, som gennemgår den relevante forskning siden 2009 og besvarer sit eget spørgsmål med et rungende »ja.« Forskerne har brugt enhver neurovidenskabelig teknik til at måle racisme, og de når hver gang til det samme svar: Vi tænker i racer. Hvide identificerer sig med hvide, sorte med sorte, asiater med asiater, og vi identificerer os også i modsætning til de andre racer, skriver forfatteren, den amerikanske hjerneforsker og journalist, Princess Ojiaku.

Derfor er det nemt nok at sige, at vi skal bekæmpe terrorister ved at integrere Molen-beek i det øvrige Bruxelles og Nørrebro i København, men – som en opfølgende diskussion i magasinet spørger – er det ikke de facto umuligt? »Når vores hjerner ubevidst er racistiske, kan vi så overhovedet skabe et multietnisk samfund?«

Vi kan forsøge alle mulige modeller, men vores hjerne er skruet sådan sammen, at vi altid vil se på hinanden som problematisk anderledes.

Hjernens racetænkning

Forskerne bruger bl.a. målinger af en såkaldt »empati-kløft« til at måle hjernens race­tænkning. Det klassiske eksperiment handler om at lade forsøgspersoner af forskellige racer se en video, hvor f.eks. en hvid hånd og en sort hånd bliver stukket af en nål. Forskerne måler hjernens kemiske reaktioner på nålestikkene, og resultaterne fra undersøgelser fra universiteterne i Bologna, Milano og Wien er enslydende: Hvide føler mere empati over for det hvide nålestik og sorte over for det sorte.

Sådan en empatikløft får konkrete konsekvenser. Det er f.eks. ikke et tilfælde, at hvide læger i USA giver sorte patienter mindre smertestillende medicin end hvide, og det er heller ikke et tilfælde, at hvide betjente i USA skyder flere sorte mistænkte end hvide, forklarer artiklen. Hvide læger og hvide betjente ser sorte som i stand til at tåle mere smerte og udøve større smerte end hvide og som mindre end medmenneskelige.

Derfor kan Ibrahim el-Bakraoui detonere sin bombe, fordi han ikke ser med­mennesker omkring sig i lufthavnen, og derfor kan Trump og Cruz turnere med løfter om tortur og tæppe­bombardement, fordi de ikke ser medmennesker i den modtagende ende af løfterne. Det er empati­kløften i aktion.

Hvad vi gør ved den slags urracistiske instinkter?

Det mest oplagte svar er at slå ud med armene og sige, at »krage søger mage.« Hvide må bo i de hvide lande, kristne i de kristne, sorte i de sorte, muslimer i de muslimske. Multi-samfundet er en neurologisk umulighed. Hvis Ibrahim el-Bakraoui var blevet hjemme i Marokko, og hvis Belgien kun var et hjemland for flamsk- og fransktalende belgiere, var problemet løst.

Vi kan ikke skrue tiden tilbage

Men det oplagte svar forsøger at besvare et spørgsmål anno 2016 med et svar anno 1956, for den vestlige verden er allerede en multi-verden. Ibrahim el-Bakraoui var ikke den eneste ikke-krage; 1,35 mio. mennesker i Belgien kommer fra ikke-vestlige lande. Omar Abdel Hamid El-Hussein var ikke den eneste ikke-krage; 400.000 mennesker i Danmark kommer fra ikke-vestlige lande. Alt sammen eksklusive de nuværende flygtninige.

Vores monohjerne befinder sig i en multi-tid, og hverken bomber, tortur eller tæppebomber kan lave om på det, og derfor er de neurologiske og psykologiske undersøgelser på én gang oplysende og irrelevante. De forklarer, hvorfor Molenbeek og det øvrige Bruxelles har så svært ved at finde hinanden og også Nørrebro og det øvrige København: De ser på hinanden og ser nogle andre og mindre end sig selv.

Men undersøgelserne er samtidigt så irrelevante, for Molenbeek og Bruxelles er der, Nørrebro og København er der, side om side, og det er en ubenægtelig kendsgerning. Og at forsøge at benægte det ubenægtelige gør os lige så kloge eller dumme som Ibrahim, Omar og Donald Trump.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.