Er der liv i rummet?

NASA-forsker har fundet nye tegn på, at der også findes liv andre steder end på Jorden.

Organismerne stammer blandt andre fra kometer - som fx. Hale Bopp (vist på foto).
Organismerne stammer blandt andre fra kometer - som fx. Hale Bopp (vist på foto).

Vi er ikke alene i universet. Det har den amerikanske astrobiolog Dr. Richard B. Hoover fra NASA fundet ud af. Og skal man tro hans forskning, kan de fremmede livsformer have mere til fælles med livet på Jorden, end vi tidligere har troet.

Konklusionerne fra astrobiologens forskning er netop blevet offentliggjort i denne måneds udgave af Journal of Cosmology.

I over ti år har Hoover rejst til yderområder som Antarktis, Sibirien og Alaska for at indsamle og analysere meteoritter, også kaldet meteorsten. I den netop offentliggjorte artikel beskrives resultaterne af undersøgelser af en yderst sjælden art, kaldet CI1 carbonaceous chondrites.

Der er kun fundet ni af disse sjældne meteoritter i verden, men i dem har Hoover fundet rester af levende organismer, som stammer fra blandt andet kometer og måner.

 - Jeg tolker det som et tegn på, at livet er bredere fordelt, end kun til vores planet Jorden. Det spændende er, at de forstenede organismer i mange tilfælde kan identificeres og være tæt forbundet ed de generiske arter her på jorden," siger Hoover til FoxNews.com.

Nogle forskere har efter offentliggørelsen beskrevet resultaterne som vigtige og ekstraordinære, mens andre er mere skeptiske. Der er før blevet fremlagt resultater, der fortæller om liv i rummet, men som efterfølgende har vist sig ikke at holde stik.

Derfor er der udsendt en opfordring til 100 eksperter og 5000 andre forskere til at gennemgå Hoovers forskning.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.