En million sultende børn har akut brug for hjælp i Afrika

Siden december er antallet af alvorligt underernærede børn i tørkeramte dele af Afrika fordoblet ifølge FN.

To års tørke og den kraftigste udgave af vejrfænomenet El Niño i et halvt århundrede betyder, at næsten en million børn i det østlige og sydlige Afrika lider af, hvad FN betegner som "alvorlig, akut underernæring".

Det oplyser FN's børneorganisation, Unicef.

"Alvorlig, akut underernæring" defineres som ekstrem sult, der har ført til en meget lav vægt i forhold til højde, tydelig afmagring og væskeophobning.

- El Niño-fænomenet vil aftage, men prisen for børnene - hvoraf mange allerede levede fra hånden til munden - vil kunne mærkes i adskillige år, siger Leila Gharagozloo-Pakkala, regional chef for Unicef.

Unicef håber nu at kunne indsamle 87 millioner dollar til Etiopien, 26 millioner dollar til Angola og 15 millioner dollar til Somalia.

- Regeringer svarer med de ressourcer, de har til rådighed, men dette er en situation uden fortilfælde. Børns overlevelse er afhængig af, at der bliver gjort noget i dag, understreger Leila Gharagozloo-Pakkala.

Børn i de berørte områder mangler både mad og vand. Imens stiger priserne, og familier tvinges til at sælge deres ejendele for at få råd til et måltid. I Malawi er prisen på majs eksempelvis 73 procent højere end normalt.

Ifølge Unicef Norges generalsekretær, Bernt G. Apeland, er antallet af sultende børn i området fordoblet på kort tid.

- Vi står på randen af en katastrofe. Antallet af tilfælde af alvorlig, akut underernæring er steget med 100 procent siden december, siger han til nyhedsbureauet NTB.

Lesotho, Zimbabwe og det meste af Sydafrika har slået tørkealarm, og i Etiopien ventes 18 millioner at få brug for hjælp til at skaffe mad. Det tal var sidste år ti millioner i landet med knap 100 millioner indbyggere.

/ritzau/AFP

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.