Eksplosion ryster oppositionsleders hus i Thailand

En eksplosion har ødelagt dele af en oppositionsleders hus i Bangkok, hvor to demonstranter desuden er blevet ramt af skud.

THAILAND: Urolighederne i Bangkok fortsatte natten til onsdag dansk tid, hvor en eksplosion rystede en ledende oppositionsleders hus, og hvor to personer blev såret under en demonstration et andet sted i den thailandske hovedstad.

Der var ingen hjemme i den tidligere premierminister og nuværende leder af Thailands Demokratiske Parti Abhisit Vejjajivas hjem, da eksplosionen ifølge Bangkok Post ødelagde dele af husets tag og blæste flere vinduer ind.

Abhisit Vejjajivas og andre ledere fra Thailands Demokratiske Parti har tilsluttet sig protestbevægelsen mod premierminister Yingluck Shinawatra, og de har blandt andet boykottet det valg, der skal finde sted i starten af februar.

Premierministeren har ifølge Reuters inviteret medlemmer af oppositionen til et møde onsdag, hvor det skal diskuteres, om valget skal udskydes.

To demonstranter kom lettere til skade, da de blev ramt af skud i nærheden af demonstranternes største protestlejr i Bangkok.

Demonstranterne har ifølge Reuters blokeret mindst syv større kryds i Bangkok og forsøger desuden at forhindre ansatte i flere ministerier i at komme frem.

Otte personer er blevet dræbt, siden urolighederne blussede op i november.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.