Eksperter advarer USA om stor risiko i Syrien

Det er især borgerkrigen i Syrien, som kommer til at give amerikanske politikere panderynker i 2014, forudser flere end tusind amerikanske eksperter i udenrigspolitik.

USAs præsident Barack Obama havde torsdag besøg af New Zealands premierminister John Key på Hawaii og benyttede lejligheden til en runde golf. Imens vokser USAs og resten af verdens hovedpine i Syrien.
USAs præsident Barack Obama havde torsdag besøg af New Zealands premierminister John Key på Hawaii og benyttede lejligheden til en runde golf. Imens vokser USAs og resten af verdens hovedpine i Syrien.

USA: Borgerkrigen i Syrien og konsekvenserne for de omkringliggende lande bliver USAs største udenrigspolitiske prioritet i 2014.

Det forudser flere end 1.200 embedsmænd, akademikere og eksperter med speciale i udenrigspolitik i den årlige udenrigspolitiske prioritetsundersøgelse, som udgives af den anerkendte, uafhængige amerikanske tænketank Council on Foreign Relations.

De 1.200 specialister er blevet bedt om at lave en liste over de 30 internationale konflikter, som kan eskalere i løbet af de næste 12 måneder. Og øverst på listen står altså Syrien, som siden foråret 2011 har været præget af omfattende uroligheder, der kun er taget til i styrke. En yderligere intensivering af borgerkrigen kan få alvorlige konsekvenser, forudser eksperterne, som ikke vil udelukke, at 2014 bliver året, hvor det internationale samfund griber ind i konflikten med begrænset militær intervention.

Samtidig risikerer Syriens naboland Jordan at blive præget af stor politisk ustabilitet og vold i 2014, fordi konflikten fra Syrien risikerer at brede sig ud over landets egne grænser, lyder vurderingen.

Blandt andre højtrangerende årsager til bekymring listes blandt andet cyberangreb på USA, militære angreb på Iran og en atomkrise i Nordkorea, skriver Council on Foreign Relations.

Eksperterne har rangeret de forskellige kriser på baggrund af den indflydelse, de kan få i USA og sandsynligheden for, at de vil eskalere i 2014. På den baggrund kan de amerikanske politikere vælge, hvilke kriser de først og fremmest vil koncentrere sig om i 2014.

På listen finder man også Afghanistan, som ifølge eksperterne risikerer at blive præget af større ustabilitet i 2014, hvor landets egne sikkerhedsstyrker overtager en stor del af ansvaret for sikkerheden.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.