Egyptisk opposition opfordrer til protest

Efter første omgang af afstemningen om en ny egyptisk forfatning opfordrer oppositionen i landet til protest.

Oppositionen i Egypten opfordrer til landsdækkende protester mod en ny egyptisk forfatning. Det sker efter afstemningen lørdag, som var den første af to afstemningsrunder, der skal afgøre, om den nye forfatning vedtages. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Egyptens leder præsident Mohamed Morsi vandt en opbakning på 57 procent »ja«-stemmer til den ny forfatning ifølge statsmedier. Den andel af stemmerne er ifølge Reuters mindre, end hans parti havde håbet på, og vil sandsynligvis kunne opmuntre oppositionen, skriver nyhedsbureauet.

Oppositionspartiet Nation Salvation Front har da også opfordret arrangørerne af folkeafstemningen til at undersøge det, partiet beskriver som udbredte stemmeovertrædelser, og til at sikre, at anden runde af afstemningen på lørdag bliver overvåget retsmæssigt.

Partiet opfordrer samtidig til protester over hele Egypten tirsdag »for at sætte en stopper for forfatningsudkastet«. Samtidig opfordres valgmyndighederne til at arrangere en ny første afstemning.

En af oppositionens ledere Mohammed El Baradei brugte sin konto på mikrobloggingværktøjet Twitter til at opfordre til »at annullere den berygtede folkeafstemning og gå i dialog for at reparere splittelsen«.

Anden omgang af valget, der afholdes lørdag, forventes ifølge Reuters ligeledes at give et overvejende »ja« til forfatningen, da afstemningen foregår i områder i landet, der normalt sympatiserer med den præsident Morsi og Det Muslimske Broderskab.

Til første omgang af afstemningen lørdag valgte de egyptiske myndigheder at holde valgstederne åbne i fire timer ekstra frem til klokken 22 dansk tid, fordi der var lange køer ved valgstederne.

Det har været nødvendigt med to afstemningsrunder for at vedtage eller forkaste forfatningsforslaget, fordi der ifølge BBC simpelthen ikke dommere er nok, der er villige til at indtræde i rollen som øverste valgtilforordnede.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.