Egypterne tager hul på langvarig folkeafstemning

Valgsteder er åbnet i Cairo og andre byer, hvor man stemmer om et særdeles omstridt udkast til en egyptisk forfatning. Først om en uge er folkeafstemningen overstået.

Afstemningen om det udkast til en forfatning, som i den seneste tid har medført voldsomme sammenstød i Egypten, er begyndt.

Lørdag morgen gik indbyggere i hovedstaden Cairo, Alexandria og otte andre provinser til stemmeurnerne for at sige enten ja eller nej til det forfatningsudkast, som ifølge modstandere af præsident Mohamed Morsi er alt for islamistisk.

- Stilhedens tid er forbi. Jeg har det ikke godt med denne forfatning. Morsi burde ikke have opdelt landet på denne måde, siger en bankansat ved navn Essam el-Guindy til BBC. Han står i kø for at stemme i Cairo.

En anden egypter, Adel Imam, siger dog til Reuters:

- Sheikerne har sagt, at vi skal stemme ja, og jeg har læst forfatningen og kan godt lide den. Præsidentens magtbeføjelser er mindre end før. Han kan ikke blive en diktator.

Uenighederne har ført til uroligheder i flere byer, og fronterne er generelt trukket hårdt op mellem modstandere og tilhængere af Morsi, efter at landets islamistisk dominerede forfatningsråd for et par uger siden hastede forfatningsudkastet igennem, så det kunne forelægges præsident Morsi. Han havde brug for at fjerne opmærksomheden fra det stærkt kritiserede dekret, der gav ham juridisk immunitet.

Præsidenten trak for nylig dekretet tilbage, men den indrømmelse har ikke mindsket kritikken og modstanden af ham i de dele af befolkningen, der frygter, at Morsi og Det Muslimske Broderskab vil indføre et nyt totalitært system.

Egypten, der er det største land i den arabiske verden, fremstår i dag mere splittet end nogensinde. Som et eklatant eksempel på splittelsen kan nævnes årsagen til, at der skal to afstemningsrunder til for at vedtage eller forkaste forfatningsforslaget. Ifølge BBC er der simpelthen ikke dommere nok, der er villige til at indtræde i rollen som øverste valgtilforordnede.

Dommerstanden hører til blandt de argeste kritikere af Mohamed Morsi. Blandt andet fordi han forsøger at sætte sine egne folk ind på posterne i landets højesteret.

Ved lørdagens afstemninger ventes sikkerheden at være særligt skærpet, og præsident Morsi har givet hæren tilladelse til at anholde civile.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.