Egyptens magthavere holdt jokeren i baghånden

Kortet med retssagen mod den afsatte præsident Morsi blev ikke spillet forud for folkeafstemningen om en ny forfatning i næste uge.

Det kom til voldsomme sammenstød mellem de egyptiske sikkerhedsstyrker og tilhængerne af den afsatte præsident, Mohamed Morsi, i hovedstaden Cairo i går. Morsi skulle have været for retten, men retssagen blev udsat af årsager, der til dels fortaber sig i tågerne af tåregas og skjulte motiver. Foto: Virginie Nguyen Hoang
Det kom til voldsomme sammenstød mellem de egyptiske sikkerhedsstyrker og tilhængerne af den afsatte præsident, Mohamed Morsi, i hovedstaden Cairo i går. Morsi skulle have været for retten, men retssagen blev udsat af årsager, der til dels fortaber sig i tågerne af tåregas og skjulte motiver. Foto: Virginie Nguyen Hoang

JERUSALEM: Selv med uventet sne og kuldegrader for nylig i Egypten skifter de politiske vinde fortsat væsentligt hurtigere og mere dramatisk end vejret.

Derfor blev der i går straks sat spørgsmålstegn ved indenrigsministerens forklaring om, at »tåge« og »dårligt vejr« i Alexandria forhindrede en helikopter i at flyve den afsatte præsident Mohamed Morsi de cirka 210 kilometer fra Burj al-Arab fængslet til retsbygningen i Cairo, hvor sagen mod ham var planlagt til at skulle fortsætte.

Fra det nu igen forbudte og intenst jagtede Muslimske Broderskab kom en erklæring om, at undskyldningen var »latterlig«. Essam al-Erian, der er et af de prominente, fængslede medlemmer fra Broderskabets ledelse, var allerede tidligt om morgenen blevet fløjet til retssagen.

»Det er en politisk retssag. Alle de tiltalte her i dag er gået i sultestrejke og afviser fortsat denne retssag,« råbte Erian ifølge AFP til den fremmødte presse fra sin plads bag tremmer i retssalen.

I modsætning til retssagen mod den afsatte diktator, Hosni Mubarak, der iført mørke solbriller flere gange på TV er blevet set rullet ind i retssalen på en sygeseng, var der ingen billeder, som egypterne kunne følge med i fra retssagen mod Broderskabet.

Udenfor kunne kameraerne derimod bevidne, at kun et fåtal af Morsi-tilhængerne var mødt frem, og de blev mødt med et massivt sikkerhedsopbud, pigtråd og armerede køretøjer. Måske fordi demonstranterne efter et efterår med næsten uafbrudt brutale og blodige konfrontationer godt vidste, hvad der ventede dem. 17 fremmødte blev anholdt ifølge det egyptiske indenringsministerium. Mindst 11 blev dræbt forskellige steder i Egypten under sammenstød i fredags.

Konfrontation er blevet skærpet

Morsi dukkede aldrig op i retten, og en dommer udsatte retshøringen mod den afsatte præsident og 14 medanklagede til 1. februar. Om det så viser, at de egyptiske generaler og deres støtter i den midlertidige regering er blevet mere eller mindre selvsikre inden forfatningsafstemningen 14. og 15. januar, er svært at afgøre med militærets næsten hermetisk lukkede magtcirkler.

Det er mere end almindeligt svært at tro på, at de egyptiske domstole i det politisk højspændte og afgørende opgør med Broderskabets ledere har mulighed for at agere uafhængigt, og nogle af de anklagedes forsvarsadvokater så en klar forbindelse til næste uges afstemning.

Det passer ind i det mønster siden de »18 dage« i foråret 2011, hvor de egyptiske generaler har brugt deres magt til at føle sig frem med en politisk kurs, først den ene vej og så den anden vej, mens vigtige beslutninger er holdt i baghånden, tilsyneladende med et godt øje for de ofte skiftende folkestemninger i det egyptiske politiske stormvejr. Siden den første retshøring i sagen mod Morsi i november er konfrontationen mellem Broderskabet og generalerne samt den midlertidige regering, der er blevet udpeget af generalerne, blevet skærpet dramatisk.

Deciderede terrorangreb, også mod civile, har fundet vej helt ind i Cairo, og Broderskabet er blevet erklæret en terrororganisation – selv om bevægelsen har benægtet forbindelse til terroren, og regimet ikke har fremlagt beviser for den påståede forbindelse.

Fatwa mod forfatningen

Selve retssagen mod Morsi og de øvrige ledere af Broderskabet bygger ifølge flere iagttagere og menneskeretsaktivister på et tvivlsomt juridisk grundlag. Nogle af anklagerne gælder opfordring til vold og mord, mord under en fangeflugt og konspirationer sammen med Hamas og Hizbollah rettet mod Egypten.

Det er alvorlige beskyldninger, men selv hvis man tager dem for pålydende, skærer det i øjnene på mange egyptere og udenforstående samt en væsentlig del af de revolutionære fra 2011, at militæret og Mubarak-støtter uden konsekvenser har foretaget overgreb i endnu større omfang.

For kritikerne er det »sejrherrernes retfærdighed«. Deltagelsen i forfatningsafstemningen i næste uge og resultatet af den vil give et vigtigt fingerpeg om, hvorvidt egypterne fortsat bakker op om den stadigt hårdere og mere uforsonlige linje over for de islamister, der for blot et halvt år siden helt dominerede det politiske billede.

Den egyptisk fødte og indflydelsesrige religiøse vejleder Yusef al-Qaradawi har fra Qatar ifølge AFP netop udstedt en fatwa, der advarer muslimer om, at deltagelse i forfatningsafstemningen er »medvirken til at synde« og en »religiøst forbudt handling«.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.