Dronning Elizabeths juletale bliver i 3D

Den britiske dronning Elizabeth er bestemt ikke teknologiforskrækket - hendes juletale til det britiske folk bliver nemlig vist i 3D.

Sådan så dronning Elizabeth ud, da hun sidste år holdt sin juletale til det britiske folk. I år har man muligheden for at opleve talen i 3D, hvis man har det rigtige udstyr.
Sådan så dronning Elizabeth ud, da hun sidste år holdt sin juletale til det britiske folk. I år har man muligheden for at opleve talen i 3D, hvis man har det rigtige udstyr.

Kom ikke og sig, at den ældre generation ikke er med på teknologimoden. Først kom Paven på Twitter, og nu bliver dronning Elizabeths årlige juletale til det britiske folk i Commonwealth vist i 3D på tv.

Den 86-årige dronning Elizabeth, som i år kunne fejre 60 års jubilæum som regent, har allerede indspillet juletalen. Tirsdag 25. december bliver talen vist til det britiske folk i 3D, fortæller Buckingham Palace ifølge BBC. Det betyder, at britiske tv-seere skal finde specielle briller frem og skynde sig ud og investere i et specielt 3D-tv, hvis de ikke allerede har et.

Ifølge en talsmand har dronningen set 3D-talen, som er produceret af Sky News, og hun synes, at den er »aldeles skøn«.

Teknologiske juletaler

Sidste år var der også nye teknologiske ideer tilknyttet dronning Elizabeths juletale. Man kunne nemlig downloade talen til e-bog eller på Facebook. Og i år bliver talen altså vist i 3D.

»Vi ville gøre noget lidt anderledes og specielt i dette jubilæumsår, så at gøre det i 3D for første gang virkede rent teknologisk som en god ting at gøre,« fortæller en talsmand fra Buckingham Palace.

Tale om jubilæum og OL

Man ved endnu ikke, hvad dronningens tale kommer til at handle om, men det er ganske sandsynligt, at man vil se klip fra dronningens 60 års jubilæum som regent og OL i London fra tidligere i år. Sidste år talte dronningen om mod og håb i modgangstider. Hun nævnte ukueligheden i det Newzealandske samfund efter jordskælv, i Australien efter oversvømmelse og i Wales efter en mineulykke.

Den første tv-transmitterede juletale fra en britisk regent var i 1957, da dronning Elizabeth havde siddet på tronen i fire år. I 2006 blev hendes juletale for første gang podcastet, og i 2007 kunne man se talen på YouTube.

Dronning Elizabeths juletale bliver vist om eftermiddagen 25. december, og heldigvis kan britiske seere uden 3D-briller og tv også se med, da talen også vises i en standardudgave.

Måske skulle dronning Margrethe overveje at oppe sine nytårstaler lidt, så hun ikke kommer til at virke helt umoderne ved siden af dronning Elizabeth.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.