Dødt løb i Israel

ISRAEL: Med 99 procent af stemmerne optalt fra tirsdagens valg er der stort set dødt løb mellem højre- og venstrefløjen i Israel. Mens den nuværende premierminister, Benjamin Netanyahu, og højrefløjen står til 61 pladser i det nye Knesset, som er netop det antal, man skal have for at danne regering, får venstrefløjen 59. Det skriver Haaretz.com.

Det tætte foreløbige resultat til trods udråbte Benjamin Netanyahu sig selv som vinder nogle timer efter, at valgstederne lukkede.

- Jeg er stolt af at være jeres premierminister, og jeg takker jer for at give mig muligheden for tredje gang for at styre Israel, sagde Netanyahu efter midnat.

Premierministerens parti, Likud-Yisrael Beiteinu, fik blot 31 pladser og dermed en ordentlig lussing fra vælgerne, som ved sidste valg tildelte dem 42.

Selv om man er meget tæt på en afgørelse, kommer det endelige resultat først i næste uge, da brevstemmerne endnu ikke er talt op.

BNB

Aktuelle job lige nu

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.