Det tyder på et »ja« i Egypten

Vurderet ud fra den første del af afstemningen om den nye egyptiske forfatning så bliver det et »ja«.

En egyptisk kvinde går forbi en væg i Cairo, der er plettet af det blæk, som stemmeberettigede fik markeret hænderne med.
En egyptisk kvinde går forbi en væg i Cairo, der er plettet af det blæk, som stemmeberettigede fik markeret hænderne med.

Første omgang af afstemningen om Egyptens nye forfatning er overstået, og det tyder på, at præsident Mohamed Morsi får trumfet den igennem.

- 56,5 procent stemte ja, konstaterer en talsmand for Det Muslimske Broderskab til nyhedsbureauet Reuters efter en af de første exitpolls.

De egyptiske myndigheder valgte at holde dørene åbne i fire timer ekstra frem til klokken 22 dansk tid lørdag, fordi der var lange køer ved valgstederne.

En enkelt kvindelig aktivist blev anholdt ved et valgsted på en skole i Cairo, efter hun som protest mod forfatningsafstemningen rev sin stemmeseddel itu. Men der var ikke optræk til sammenstød i den størrelsesorden, man tidligere har set som protest mod forfatningsudkastet.

Sikkerheden er også særligt skærpet i forbindelse med valget, og præsident Morsi har givet hæren tilladelse til at anholde civile.

Men det er endnu ikke afgjort, om forfatningen bliver stemt igennem. Lørdagens afstemning var den første af to. Det har været nødvendigt med to afstemningsrunder for at vedtage eller forkaste forfatningsforslaget, fordi der ifølge BBC simpelthen ikke dommere er nok, der er villige til at indtræde i rollen som øverste valgtilforordnede. Dommerstanden hører til blandt de argeste kritikere af Mohamed Morsi. Blandt andet fordi han forsøger at sætte sine egne folk ind på posterne i landets højesteret.

Resten af egypterne skal stemme på lørdag.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.