Det skal nok gå med gælden

Ét af Obamas problemer er akut, ét skal håndteres i løbet af et par år, og to er strukturelle.

En mand tager sig et hvil foran børsen i New York, hvor man om nogen har mærket finanskrisen kradse. Men selv om det bliver op ad bakke for den genvalgte præsident at få økonomien tilbage på sporet, er der grund til finansiel optimisme, lyder det.
En mand tager sig et hvil foran børsen i New York, hvor man om nogen har mærket finanskrisen kradse. Men selv om det bliver op ad bakke for den genvalgte præsident at få økonomien tilbage på sporet, er der grund til finansiel optimisme, lyder det.

»It’s the economy, stupid,« sagde Clintons kampagnefolk til hinanden i 1992, og det gælder stadig 20 år efter; glem bare verdensfreden og fri abort et øjeblik, for de første problemer for den genvalgte præsident Obama handler om økonomi.

Ét af dem er akut, ét skal håndteres i løbet af et par år, og to er strukturelle. Det vil sige, at de skal løses, men at der er lidt tid at løbe på. Alt i alt er situationen alvorlig, men ikke katastrofal, og ikke så vældig meget anderledes end i Europa.

Ud fra klippen

Den første udfordring er selvskabt; den handler om en række stramninger, der indtræder automatisk, medmindre de amerikanske politikere aftaler noget andet. Først og fremmest udløber en række midlertidige skattelettelser, hvoraf de fleste stammer fra præsident Bushs tid, og desuden udløber en midlertidig forhøjelse af arbejdsløshedsunderstøttelsen. Den samlede virkning af alt dette er døbt »the fiscal cliff« eller »den finanspolitiske afgrund«, og der er tale om en seriøs cliffhanger på op til 600 mia. dollar, der vil kunne lamme amerikansk økonomi.

»Det vil føre økonomien ud i recession, for størrelsen af besparelserne svarer til mere end fire procent af BNP, og man aner ikke, hvor store virkninger det kan ende med at få,« siger Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen.

Mulig løsning: Bliv enig med Republikanerne om en gradvis udfasning af de store skattelettelser.

Læs også: Efter finanskrisen: Kapitalisme - hvad nu? (9 kr.).

Gælden

Og så er der selve den offentlige gæld, som nærmer sig 100 procent af BNP. Et farligt niveau, men dog ikke meget værre end i Storbritannien, slet ikke så slemt som i Italien (se grafikken), og i modsætning til de to europæiske lande er USAs økonomi stadig letfodet og i stand til at skabe vækst.

»Vækst er gældsdræber nummer ét,« siger seniorstrateg Witold Bahrke fra PFA. 

»USA har større finanspolitisk fleksibilitet end Europa, og også en god track record for at rette op på de offentlige finanser,« siger han og henviser til årene efter Clintons valgsejr i 1992, da USA faktisk fik gælden under kontrol, tilføjer han.

Noget skal gøres, for uden kursændring vil gælden i løbet af nogle år vokse til græske dimensioner. Alt efter politisk ståsted vil amerikanerne selv mene, at skatterne er for lave, eller udgifterne for høje, men set med europæiske øjne kan begge dele godt være rigtigt.

Beskatningen af almindelige lønindkomster er ikke meget lavere end i Storbritannien, men mange andre skatter er, og samtidig er både sundhedsudgifter og forsvarsudgifter højere end i Europa. Forsvarsministeriet tegner sig for 14 procent af de samlede offentlige udgifter mod kun 2,5 procent i Danmark.

»Engagementerne i Irak og Afghanistan de senere år er en voldsom belastning,« siger Nordeas Helge Pedersen.

Mulig løsning: Forhøj skatterne og træk i hvert fald nogle af tropperne hjem.

Den kroniske sygdom

Men nogle af problemerne er strukturelle; det vil sige: kroniske. For det første undgår heller ikke USA at tage stilling til, hvem der skal betale for pensioner og pleje til det stigende antal ældre. For det andet er selve sundhedssystemet meget dyrt, målt med en europæisk målestok.

»Det er enormt ineffektivt; USA har nogle af de største sundhedsudgifter per capita i verden,« forklarer Helge Pedersen, som også peger på problemet med at finansiere pensionssystemet, der er en skønsom blanding af opsparingsordninger som i Danmark og tilsagnspensioner med løfte om en bestemt procentdel af slutlønnen i pension.

Mulige løsninger kunne være en sundhedsreform og en pensionsreform.

Hvor slemt er det så?

Man kan jo spørge finansmarkedet, og det vil svare, at det nok skal gå alt sammen. Renten på amerikanske tiårige statsobligationer er helt nede på 1,7 procent, endnu lavere end de 1,8 procent, som briterne skal betale, for slet ikke at tale om de 4,9 procent, som den italienske stat kan låne til. Markedet er ikke bekymret for USA, og det er der gode grunde til.

»USA har højere produktivitet og bedre generel konkurrenceevne. Samtidig vokser den amerikanske befolkning, fordi landet har større evne til at tiltrække indvandrere med højt kvalifikationsniveau end Europa,« siger Helge Pedersen.

»Det giver et større fremtidshåb for USA end for lande som Storbritannien.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.