Nyhedsanalyse

»Det er en fjendtlig overtagelse af det republikanske parti«

Det republikanske parti er nu Donald Trump og Ted Cruz, libertineren og missionæren, som er dybt forskellige, men fælles om et hadeforhold til det gamle parti, der er »ved at gå i opløsning«

Siden primærvalgkampen begyndte 1. februar, har 14 stater stemt, Trump har vundet ti af dem og Cruz har vundet tre. Efter i nat står Trump til at have vundet tæt på 350 delegerede og Cruz små 200 ud af de godt 700 udloddede delegerede.
Siden primærvalgkampen begyndte 1. februar, har 14 stater stemt, Trump har vundet ti af dem og Cruz har vundet tre. Efter i nat står Trump til at have vundet tæt på 350 delegerede og Cruz små 200 ud af de godt 700 udloddede delegerede.

Der er mange måder at udtrykke nattens begivenheder, men der er ikke mange, som gør det bedre end Matthew Dowd. Dowd er tidligere politisk strateg for præsident Bush, og som han sagde på ABC News:

»Vi taler om en fjendtlig overtagelse af det republikanske parti. Intet mindre.«

På en anden kanal sad Peggy Noonan samtidigt og så ud som om, hun var tæt på at græde. Noonan var præsident Reagans taleskriver, og som hun sagde på CBS:

»Vi ser et stort politisk parti, som er ved at gå i opløsning. Det sker foran vores øjne.«

Ordene er store og med en følelse af vingesus, men det er øjeblikket også.

For hvad skete der på Super Tuesday hos Republikanerne i USA?

Milliadæren Donald Trump vandt. En mand, som er sin egen bevægelse helt uden for partiet og på mange områder langt fra partiet - han vandt. Og senator Ted Cruz kom ind som nummer to. En mand, som er hadet blandt sine kolleger i Senatet og i toppen af partiet, fordi han gør alt for altid at trodse dem - han blev nummer to.

Siden primærvalgkampen begyndte 1. februar, har 14 stater stemt, Trump har vundet ti af dem og Cruz har vundet tre. Efter i nat står Trump til at have vundet tæt på 350 delegerede og Cruz små 200 ud af de godt 700 udloddede delegerede.

De to outsidere, de to paladsstormere, har med andre ord vundet 93 pct. af staterne og 79 pct. af de delegerede, og de to mænd, som dårligt kunne være mere forskellige, men som deler det samme gensidige hadforhold til partitoppen, kan i dag hævde at være partiet.

Lincolns gamle parti, Reagans parti, er overtaget af en libertiner fra New York og en missionær fra Texas.

Det er virkeligheden efter Super Tuesday.

Og virkeligheden er også den anden side af virkeligheden - taberne.

Matthew Dowd og Peggy Noonan tilhører partiets establishment, som er basrytmen i partiet; det er den røde tråd fra Reagan til Bush til Romney, det er flertallet i Kongressen, det er alle de mænd og kvinder, som står i kulissen, og alle dem, som har en fælles ide om republikanisme som en gudfrygtig og patriotisk konservatisme finansieret af trickle-down økonomi.

»Establishment« kan synes som et diffust begreb, men det er til gengæld nemt at udpege den mand, som i valgkampen personificerer begrebet - og det er senator Marco Rubio. Ikke kun fordi han bevidst omtaler sig som fanebærer »for Lincolns parti, Reagans parti,« men også fordi han selv og insiderne i partiet gør hans kandidatur til et establishment kandidatur. Det er en risikabel strategi - partiet sætter alt på en forholdsvis uprøvet kandidat, og kandidaten sætter alt på et prøvet parti - men det er, hvad de har valgt.

Resultatet ser vi nu. Og det er en ydmygelse for begge parter.

I nat vandt Marco Rubio kun én stat, Minnesota, og i den folkerigeste af staterne, Texas, klarede han sig så dårligt, at han ser ud til at ryge under spærregrænsen på 20 pct. og ikke vinder en eneste delegeret i staten. Nederlagene bliver forstærket af, at Rubio og hans folk altid har en sikker fornemmelse for at skabe forventningen om mere. Efter hans tredjeplads i Iowa, efter hans femteplads i New Hampshire, efter hans andenplads i South Carolina talte de om, at alt gik efter planen, og at gennembruddet var lige om hjørnet, og det gjorde de også i timerne op til valgresultatet Super Tuesday.

Rubios selvsikre folk lod sive, at han stod til at vinde fire stater, bl.a. nøglestaten Virginia, og der var en sitrende forventning af »hvad-sagde-vi« i luften. Men han og partiet tabte, og det blev bedst illustreret af to episoder fra TV-dækningen af valgnatten.

I det ene tilfælde sad den ultimative insider, spinmesteren Karl Rove, og kommenterede på Fox News. Rove hævdede, at der ikke var grund til panik, og at optællingen i Virginia nu begyndte at gå i Rubios retning, og når de sidste stemmer fra de nordlige forstæder kom ind, ville Rubio…

På det tidspunkt blev han afbrudt af nyhedsværten, som sagde, at han havde »breaking news,« og nyheden var, at Virginia netop var gået til Donald Trump.

Det andet eksempel på ydmygelsen kom på CNN, hvor Rubio - tydeligt mærket af nederlaget og med så lidt overbevisning som en præst, der har mistet troen - gentog, at hans stemmetal var for opadgående, og at han uden tvivl ville slå igennem ved primærvalgene i Florida og Ohio om et par uger.

I et øjeblik virkede det som om studieværten, Jake Tapper, skulle holde ham i hånden og trøste ham, og Tapper spurgte til sidst medfølende:

»Kunne det tænkes, at der er et element af benægtelse i det her? At du nægter at se kendsgerningerne om valgkampen i øjnene?«

Og kendsgerningerne er da også så brutale, at de kan være svære at se i øjnene.

Kendsgerningerne er, at Donald Trump og Ted Cruz nu er det republikanske parti, og at et stort, gammelt politisk parti, som vi kender det - det parti er ved at gå i opløsning.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.