»Det er den største skovbrand, vi har haft i Sverige i nyere tid«

Der er fremgang at spore i arbejdet med at dæmme den voldsomme skovbrand i Sverige ind, men den er fortsat ikke under kontrol.

SVERIGE: Den voldsomme skovbrand i Sverige er fortsat ikke under kontrol. Det skriver flere svenske medier - heriblandt Aftonbladet.

Den store skovbrand, der har raseret i det østlige Sverige i flere dage nu, små 150 kilometer nordvest for Stockholm, har allerede brændt mere end 150 kvadratkilometer skov ned, og selvom der er meldinger om fremgang i arbejdet med inddæmme ilden, er situationen stadigvæk alvorlig, advarer de svenske myndigheder.

En af de byer, der har været truet af branden, er Norberg, hvor de lidt over 4.500 beboere længe så ud til at skulle evakueres. Den øvelse ser de dog ud til at slippe for, men de skal stadigvæk holde sig klar til at forlade deres hjem, hvis det pludselig bliver nødvendigt, skriver det svenske blad Expressen på sin hjemmeside.

Brandmyndighederne arbejder i øjeblikket på at skabe såkaldte »brandbælter«, der er vegetationsfri områder, der skal forhindre ilden i at sprede sig. Samtidig vil brandslukningsfly fra Italien onsdag forsøge at slukke branden, der foreløbig har kostet en 30-årig mand livet. Hundredvis af brandfolk tager i øjeblikket del i arbejdet med at slukke branden.

Sveriges statsminister, Frederik Reinfeldt, kaldte det tirsdag for en påmindelse om, hvor små mennesker er, når moder natur raser.

»Vi står over for en udfordring. Det er den største skovbrand, vi har haft i Sverige i nyere tid. Vi bliver små i forhold til naturens kræfter,« sagde Frederik Reinfeldt til Aftonbladet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.