Derfor er »Krig mod kul« en succes: Renere luft redder 160.000 liv i USA

Kulindustrien i USA har haft en hård uge. Det næststørste selskab gik ned, og Obama lukkede for kuludvindingen på offentlig jord. »Krig mod kul,« råber industrien. »Ja tak,« siger amerikanerne.

De nærmest uendeligt lange godstog med op til 120 vogne og 15.000 ton kul kan snart være fortid på de amerikanske skinner. Banker og investorer tror ikke længere for alvor på, at kulfyrede kraftværker er fremtiden, og præsident Barack Obama er med en række nye love ved at sikre, at det nordamerikanske kul forbliver begravet for evigt. Arkivfoto: Gary Cameron
De nærmest uendeligt lange godstog med op til 120 vogne og 15.000 ton kul kan snart være fortid på de amerikanske skinner. Banker og investorer tror ikke længere for alvor på, at kulfyrede kraftværker er fremtiden, og præsident Barack Obama er med en række nye love ved at sikre, at det nordamerikanske kul forbliver begravet for evigt. Arkivfoto: Gary Cameron

Det var kulindustrien og republikanske politikere, som i sin tid fandt på det anklagende slogan. Præsident Barack Obama fører »krig mod kul,« sagde de.

Wall Street Journal gentog anklagen i sidste uge og hævdede, at Obama havde udløst »et blodbad i kulland.« Og den republikanske senator John Barrasso fulgte op med en bredside: »Obama-regeringen er i totalkrig mod de områder og familier, der lever af kul,« sagde han i en pressemeddelelse.

Men i stedet for at benægte og love mande­kram til industrien synes regeringen at have gjort »krig mod kul« til et mantra. Det er ikke en anklage, men en bevidst og nær-udtalt politik, og det seneste eksempel kom fredag aften, hvor præsidenten standsede al udlejning af offentlig jord til kulindustrien.

40 procent af USAs kul bliver p.t. udvundet på offentlig jord eller i indianerreservater, og de nuværende kontrakter kan fortsætte, men der vil ikke blive udstedt nye af slagsen.

Regeringens beslutning kom som afslutning på en illustrativt rædselsfuld uge for industrien. Mandag gik USAs næststørste kulselskab i betalingsstandsning. Arch Coals aktier stod i 2011 i 360 dollar stykket, og selskabet var så sikker på fremtiden, at det kastede sig ud i opkøb for fem milliarder dollar. I forrige uge stod aktien i én dollar, ingen banker ville omlægge gælden, og Arch Coal gik samme vej som de 48 andre kulvirksomheder, der siden 2012 har standset betalingerne, viser en opgørelse fra SNL Financial.

Markedskræfterne trækker samme vej

Sådan begyndte ugen, og den fortsatte onsdag med guvernøren i New York, Andrew Cuomo, som annoncerede, at staten New York inden udgangen af 2020 vil udfase kul som energikilde. Ingen kraftværker i staten vil efter 2020 fyre med kul, og »det er i den grad udtryk for, at Kong Kul ikke længere er konge«, som chefen for et energiinvesteringsfirma sagde til Bloomberg News.

Fredag fulgte så Obama-regeringens beslutning om at stoppe for udlejning af offentlig jord. Det er alt sammen bemærkelsesværdigt i sig selv, men det er endnu mere bemærkelsesværdigt hvor lidt modstand, udviklingen har mødt. For som webstedet Politico opgjorde sidste år:

I de seneste fem år er der lukket et kulkraftværk hver tiende dag, og »krigen mod kul« har kostet mindst 40.000 arbejdspladser i kulindustrien i USA. Og det bliver ikke bedre i fremtiden, fremgår det af opgørelsen.

Med den nuværende udvikling vil der frem til 2023 blive føjet 70.671 megawatt til den amerikanske energikapacitet, og de nye megawatt vil næsten udelukkende komme fra naturgas, vind og sol. I samme tidsrum vil 39.017 megawatt forsvinde fra kapaciteten, og de kommer alene fra kul. Kul svarende til tre gange Danmarks elkapacitet vil således forsvinde fra den amerikanske forsyning.

Men bortset fra protester fra en række kulstater har der ikke været et ramaskrig på grund af udviklingen, og den er ikke et emne i valgkampen. Republikanerne Donald Trump og Ted Cruz slår sig ikke op på »mere kul på,« og der er flere forklaringer. Én af dem er, at markedskræfterne er nået til samme konklusion som Obama-regeringen: Kul er fortid. Hvis bankerne troede på kuls fremtid, ville Arch Coal have fået nye lån, og hvis investorerne troede på Arch Coal, ville aktien stå i mere end én dollar.

»Kapitalisme og myndigheder går hånd i hånd, og resultatet er det rigtige for USA,« siger energiinvestoren Larry Kellermann til Bloomberg.

En anden forklaring er de gevinster, som krigen mod kul har ført til. Mens kulindustrien ganske rigtigt har mistet 40.000 arbejdspladser i de seneste fem år, er der i samme tidsrum opstået 100.000 nye arbejdspladser i solenergisektoren, skrev Paul Krugmann i sidste uge i New York Times. Inden for skifergas og vindindustrien er der opstået yderligere 150.000 nye job. Nettoresultatet er altså i den grad positivt, og det samme er tilfældet med CO2-regnskabet. Reduktionen i kul har reduceret USAs udslip af drivhusgasser med ti procent, og den renere luft forhindrer 160.000 dødsfald om året ifølge American Lung Association.

Det forklarer kulindustriens rædsels­fulde uge, og det forklarer, hvorfor »krigen mod kul« ikke bider sig fast i valgkampen. Det er simpelt hen for godt til at være en anklage.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.