»Der findes ikke steder i verden, der er værre«

Krisen i Den Centralafrikanske Republik er ude af kontrol, advarer organisationer. Befolkningen, der hører til blandt verdens fattigste, er på flugt fra blodige skud- og machetekampe. Midt i kaosset udfører den danske Læger Uden Grænser-kirurg Kathrine Holte 10 til 15 livreddende operationer om dagen.

Efter 25 dage i Den Centralafrikanske Republik har Kathrine Holte svært ved at udpege præcis den patient, der har efterladt størst indtryk. Alene den første uge opererede hun 150 gange. Når hun i denne uge flyver hjem, regner hun med at have afsluttet langt over 200 operationer.

Så hvad vil hun bedst huske? Manden, hvis hals næsten var hugget over med matchete, men som overlevede, fordi det lykkedes Kathrine at sy luftrøret sammen? Den unge mand, der var skudt i maven og måtte have sine tarme lappet sammen en for en? Eller de stille, chokerede landsbydrenge på ti og 12 år, som havde gemt sig i bushen i en uge efter at have oplevet sig selv og hele deres familie blive overfaldet, og hvis ene arm Kathrine måtte amputere? Er det de små børn, der synes udsat for lige så voldsom vold som granvoksne mænd? Eller er det de alvorligt sårede folk, hun har set rejse sig fra sengelejet, forlade hospitalet og flygte ud til den rene uvished, selv om de stadig har brug for lægehjælp – simpelthen fordi de er bange?

Den 41-årige kirurg Kathrine Holte har set det hele før: Volden, barbariet og den paniske, målløse civilbefolkning. Men ikke i det omfang og på en i forvejen så håbløs en baggrund som i Den Centralafrikanske Republik, en af verdens ti fattigste nationer og hjem for fem millioner mennesker.

Lægerne fra Læger uden Grænser og Røde Kors har alt med. Vand, telte, operationstøj og myggenet. Sterilisationsmaskiner, medicin, sæbe til gulvet, bandager, iltmaskiner. Selv generatorer og benzin dertil medbringer de internationale organisationer, når de skal forsøge at hjælpe i et land, der intet har i forvejen. End ikke nødtørftigt uddannede læger. Med 20 medbragte kasser kan den »flyvende kirurg« Kathrine Holte udføre det meste: Lave kejsersnit, amputere, udbedre skudsår, stoppe giften fra slangebid i at blive dødelig, sætte knoglebrud på plads og rense inficerede, gamle kødsår. Når hun er udsendt, gør hun det ti eller femten gange om dagen, og i denne uge slutter hendes 20. udsendelse til et uroplaget sted.

Selv om hun siden 2011 har arbejdet i det krigshærgede Syrien, i Afghanistan, i Congo, Pakistan og Yemen, er der få steder, hvor skaderne på hendes patienter har været så makabre og operationerne så omfattende som i Den Centralafrikanske Republik:

»Der er mange, der kan reddes. Men også mange, der kommer til os, når det er for sent. Det tager fra to-tre dage til en uge for folk at nå frem til hospitalet, mens andre ikke tør komme overhovedet. Så de, der overlever, har typisk skader på arme og ben,« siger Kathrine Holte.

Advarsel om etnisk udrensning

Volden i republikken er, siger de internationale hjælpeorganisationer nu, på vej helt ud af kontrol. I weekenden advarede organisationen Human Rights Watch (HRW) om, at hele den muslimske del af befolkningen er ved at blive fordrevet:

»Der er bogstaveligt talt hele kvarterer, som er tømt for deres muslimske indbyggere. Deres hjem bliver systematisk raget ned. Tag, døre, vinduer – alt fjernes, så selve beviset på deres eksistens her i landet er udvisket,« siger HRWs nødhjælpsdirektør i landet, Peter Bouckaert, til BBC.

Krisen i Den Centralafrikanske Republik er eskaleret voldsomt siden marts 2013, da muslimske oprørsgrupper, kaldet Séléka-koalitionen, kuppede sig til magten og smed den daværende præsident, general François Bozizé, på porten efter ti års styre. Oprøret var ikke, mener internationale iagttagere, religiøst funderet, men snarere kulminationen på lang tids politisk utilfredshed med Bozizé-styrets korruption og den udbredte fattigdom i et land, der ellers bugner af naturlige rigdomme som olie, guld og diamanter.

Guerillaer fra Séléka-militsen drog imidlertid på motivløse plyndrings-, voldtægts- og mordtogter blandt kristne i hovedstaden Bangui, og Séléka-koalitationen blev derfor forhadt blandt kristne. Et modoprør, bestående af kristne og samlet benævnt anti-Balaka, forsøgte i december 2013 at tilbageerobre magten. Et regulært blodbad – gengæld på gengæld på gengæld – tog sin begyndelse i den måned. Selv ikke med hjælp fra fredsbevarende styrker fra Frankrig og den Afrikanske Union, og selv om den muslimske oprørsleder, Michel Djotodia, er trådt tilbage og en midlertidig præsident indsat i stedet, er det ikke lykkedes at stoppe volden, der set med Kathrine Holtes øjne udvikler sig helt uforudsigeligt lige nu.

»Den største akutkatastrofe«

Efter en uge på landets eneste hospital i Bangui tog Kathrine Holte ud i landet med en mobil klinik. Inde i Bangui var det svært at finde plads til de mange sårede, som måtte installeres i store telte i hospitalets gård. Ude på landet, hvor Kathrine Holte og hendes kolleger kørte forbi den ene nedbrændte landsby efter den anden, var der længere mellem de »frivillige« patienter; folk var enten flygtet eller havde gemt sig i landets tætte bush:

»Patienterne er fulde af undren. Og af panik. De kæmper for at komme med de konvojer, der kører ud af landet. Når jeg prøver at spørge dem, hvad det handler om, er svaret entydigt: De er bange. Ikke kun muslimerne; alle er bange. Ser jeg på mine patienter, er halvdelen kristne, halvdelen muslimer. Der er ikke nogen tradition for religiøst funderet vold her i landet, så vores oplevelse er, at de her religiøse forskelligheder bliver misbrugt politisk, og det er meget foruroligende,« siger hun.

En sammenligning med folkedrabet i 1990ernes Rwanda ligger lige for. Her lod det internationale samfund stå til i en blanding af passivitet, ligegyldighed og uvidenhed, og op mod hver femte indbygger blev dræbt. Kathrine Holte tøver heller ikke med at kalde situationen for »en af de største voldeligt udløste akutkatastrofer, vi har haft i mange, mange år i Læger uden grænser«. Selv sammenlignet med rædslerne i Syrien. Årsagen er det centralafrikanske udgangspunkt, som i forvejen var katastrofalt:

»Jeg har været her flere gange, og selv før den voldelige krise var det ekstremt fattigt land, hvor man manglede alt. Den generelle sundhedstilstand og muligheden for at få basal medicinsk hjælp var helt utilstrækkelig. Lægger man dertil den nuværende vold, findes der ikke steder i verden, der er værre,« siger Kathrine Holte.

Om halvanden måned kommer regnen. Derfor samler der sig en særlig bekymring om de anslået over 400.000 civile, der har søgt ly for volden i interimistiske lejre omkring Banguis lufthavn og andre steder. Lejrene mangler alt. Der er ingen toiletter og intet at sove under:

»Forholdene der er under al kritik. Der er nødt til at komme styr på det, ellers kan man frygte massive epidemier af eksempelvis kolera i lejrene,« siger Kathrine Holte.

En million på flugt

Læger uden Grænser vurderer, at organisationen siden starten af december har behandlet flere end 3.000 sårede, udført 43.000 konsultationer og vaccineret 68.000 børn mod mæslinger. I denne uge flyver Kathrine Holte hjem. Hun afløses af andre »flyvende« kirurger fra andre lande, men snart skal hun af sted igen:

»Jeg ved ikke hvor, jeg skal hen; det aftales fra udsendelse til udsendelse. Men jeg vil gerne herned igen, fordi – og det lyder som en banal kliché – det er lykkedes os at gøre en forskel. Det er et meningsfyldt arbejde, og det passer godt med mine kvalifikationer, blandt andet fordi jeg taler fransk. Jeg kan tale direkte med patienterne, og det har givet mig en meget unik indsigt i de menneskelige omkostninger ved det, der foregår hernede.

Ifølge Læger uden Grænser og FNs flygtningeorganisation, UNHCR, er en kvart million civile sendt på flugt siden konfliktens begyndelse, mens anslået 840.000 er internt fordrevne. Samtidig er en fødevarekrise under opsejling. 1,3 millioner mennesker menes at mangle mad.

Den midlertidige præsident, Catherine Samba-Panza, har et år til at få kontrol over landet. Der skal ifølge planen afholdes valg i februar 2015, og hun har over for internationale medier bekendtgjort, at de ansvarlige for drabene og volden vil blive retsforfulgt.

Også den internationale straffedomstol i Haag har tilkendegivet, at den vil efterforske krigsforbrydelserne i det lille afrikanske land.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.