Denne gang vil USA sikre at »el Chapo« bliver bag tremmer

Han er verdens største narkobaron, og to gange er han flygtet fra mexicanske fængsler. Nu er han atter bag tremmer, men USA frygter, at historien gentager sig. »Så send ham op til os.«

Sådan kan en mangemilliardær også se ud. Det er muligt, at Joaquin Guzman har en formue på en mia. dollar eller små syv mia. kr. Men ved sin anholdelse lignede han en mand, som sov i en smøregrav. Han var iklædt en beskidt stropundertrøje og et par grove lærredsbukser, og han blev fundet på et billigt motelværelse med en pinup-kalender på væggen. Han lignede en tarvelig lummer-Kaj, som blev hentet for vindueskiggeri. Anholdelsen skete i Los Mochis, en kedelig strandby på Stillehavskysten, og styrker fra det mexicanske marineinfanteri havde fået et tip om, at topfolk fra Sinaloa-kartellet mødtes i en ferievilla. Det er uvist, om de vidste, at Guzman ville være der. De stormede villaen, under en ildkamp blev fem mennesker dræbt, og Guzman slap væk i en stjålet bil. Men myndighederne fik færten af ham og fandt ham på det billige motel i udkanten af Los Mochis. »Missionen er fuldført. Vi har ham,« tweedede præsident Enrique Pena Nieto derefter,
Sådan kan en mangemilliardær også se ud. Det er muligt, at Joaquin Guzman har en formue på en mia. dollar eller små syv mia. kr. Men ved sin anholdelse lignede han en mand, som sov i en smøregrav. Han var iklædt en beskidt stropundertrøje og et par grove lærredsbukser, og han blev fundet på et billigt motelværelse med en pinup-kalender på væggen. Han lignede en tarvelig lummer-Kaj, som blev hentet for vindueskiggeri. Anholdelsen skete i Los Mochis, en kedelig strandby på Stillehavskysten, og styrker fra det mexicanske marineinfanteri havde fået et tip om, at topfolk fra Sinaloa-kartellet mødtes i en ferievilla. Det er uvist, om de vidste, at Guzman ville være der. De stormede villaen, under en ildkamp blev fem mennesker dræbt, og Guzman slap væk i en stjålet bil. Men myndighederne fik færten af ham og fandt ham på det billige motel i udkanten af Los Mochis. »Missionen er fuldført. Vi har ham,« tweedede præsident Enrique Pena Nieto derefter,

SANTA FE: Vil de nu endelig udlevere ham til USA?

De mexicanske myndigheder har tre gange anholdt verdens største narkobaron, Joaquin »el Chapo« Guzman, og to gange er han stukket af. Tredje gang er muligvis lykkens gang, men ordsprog kan ikke i sig selv holde en mand bag tremmer. Set fra USA har Guzman simpelt hen for mange penge, for meget magt og for stor en viden til, at et mexicansk fængsel kan holde på ham – og løsningen er simpel: Udlever ham.

Som en kilde i det amerikanske sikkerhedsministerium siger til websitet Fusion:

»Vi forhandler med den mexicanske regering om Guzmans udlevering. Det vil være det mest hensigtsmæssige for begge regeringer og for det mexicanske folk.«

Det er formentlig den skæbne, som Joaquin Guzman frygter allermest. Allerede få timer efter tilfangetagelsen fredag aften dansk tid troppede hans advokater op i det mexicanske justitsministerium med en foruddiskonteret protest mod en udlevering – og protesten kommer ikke kun af hensyn til Guzmans bekvemmelighed, men også af hensyn til hans globale virksomhed.

For siden begyndelsen af 1990erne har Guzman opbygget Sinaloa-narkokartellet til givetvis det største og mest blodige forbrydersyndikat i verden med business i mindst fire verdensdele. De mexicanske karteller sælger hvert år narko for milliarder i USA – ifølge den amerikanske regering taler vi om mellem 19 og 39 mia. dollar og ifølge mexicanerne om 64 mia. dollar. Sinaloa er markedsførende og sidder på det amerikanske grænsestrøg fra Stillehavet og til El Paso i Texas. New York Times har tidligere beregnet, at kartellet har en større omsætning end Facebook, og ifølge Forbes er Guzman selv god for en formue på en mia. dollar.

Pengene er ikke kommet af sig selv og uden ofre. Alene siden 2006 har narkokrigene i Mexico kostet 60.000 mennesker livet og 26.000 mennesker er forsvundet, viser en opgørelse fra Human Rights Watch. Det er umuligt at sige hvor mange af dem, Sinaloa har slået ihjel, men det er sigende, at Sinaloa har vundet alle bandekrigene og bl.a. knækket de tidligere så magtfulde rivaler i Tijuana og Juarez.

Mange har noget at frygte ved udlevering

Og manden i midten er Joaquin Guzman. Det er ham, der har opbygget det hele, det er ham, der har placeret sin familie og sine løjtnanter i nøglepositioner i staben og linjen, og hvis han begynder at tale – eller bliver overtalt til at tale – risikerer kartellet at styrte sammen. Han kan også begynde at opremse navne på politikere og embedsmand, som han gennem tiden har polstret, og det kan blive en pinagtig affære.

»For at være helt ærlig er jeg overrasket over, at de tog ham levende,« siger Gilbert Gonzalez, chef for den amerikanske fagorganisation af narkoagenter, til Fusion. »Jeg troede, at han ville blive slået ihjel …, han ved for meget. Men det er godt nyt for os i USA, at han overlevede.«

Men så længe han er i Mexico, har hverken Guzman, kartellet eller beskidte embedsmænd og politikere formentlig meget at frygte, hvis historien er en retningspil. Guzman blev første gang anholdt i 1993, han fortsatte med at dirigere kartellet fra sin celle, og syv år senere flygtede han gemt i en vasketøjskurv. I 2014 blev han anholdt igen og endnu en gang indsat i et supersikkert fængsel og med samme resultat. Han bestak fængselschefer og personaler, som så gennem fingre med, at eksperter fra Sinaloa i månedsvis og ti meter under jorden byggede en halvanden kilometer lang tunnel ind i fængsel. Med en flaskeskibsbyggers præcision endte den lige præcis under Guzmans badeværelse, han kravlede ned i tunellen, som var airconditioneret og udstyret med en skinnemotorcykel, og væk var han.

Det sved, for få uger forinden havde den mexicanske justitsminister koketteret med, at Guzman ikke kunne flygte, og at Mexico nok selv skulle stille ham til regnskab. Han havde kun hånende ord til overs for amerikanernes udleveringsbegæring.

»Amerikanerne skal nok få ham, når vi er færdige med ham – om 300-400 år,« skrydede han.

Derfor vil det efter en objektiv alen være i alle parters interesse at udlevere ham til USA, men som den mexicanske professor Pablo Piccato siger til New York Times: »At udlevere ham vil være det samme som at erkende, at vi ikke kan klare vores egen problemer. Selv om det er noget, som alle ved er tilfældet, så har regeringen forståeligt nok ikke nemt ved at erkende det.«

Derfor – for ikke at tabe ansigt og for at kunne kontrollere Guzman – vil mexicanerne givetvis holde på narkobaronen så længe, de kan. Eller rettere: De vil forsøge at holde på ham og håbe, at tredje gang er lykkens gang.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.