Den ukendte tredjemand

Hvem var den tredje mand på overvågningskameraerne - manden der angiveligt ikke blev dræbt ved attentatet.

Hvem er den tredje mand ude til højre på billedet fra lufthavnens overvågningskamera? Manden, som angiveligt ikke begik selvmord ved terrorangrebet i Bruxelles internationale lufthavn i Zaventem.
Hvem er den tredje mand ude til højre på billedet fra lufthavnens overvågningskamera? Manden, som angiveligt ikke begik selvmord ved terrorangrebet i Bruxelles internationale lufthavn i Zaventem.

WASHINGTON. Myndighederne i Belgien stiller sig selv et eneste spørgsmål. Hvem er den tredje mand på lufthavnens overvågningskameraer, der ikke begik selvmord ved terrorangrebet i Bruxelles internationale lufthavn i Zaventem, og som derfor frygte at være gået under jorden muligvis for at planlægge yderligere angreb.

De to andre begik formentlig selvmord, da deres kufferter eksploderede og efterlod 11 døde og 91 sårede i lufthavnen. Men den tredje mand havde camoufleret sig grundigt under en hue eller hat og var muligvis også forklædt, hvilket viser, at han ikke havde tænkt sig at dø ved den lejlighed. Ihvertfald eksploderede de sprængstoffer, der var i hans kuffert ikke.

De to andre, han var sammen med, havde også sorte handsker på den ene hånd, hvilket myndighederne regner med skyldes, at de skulle skjulte en detonator. Det er derimod ikke sikkert, at den tredje, ukendte mand havde det.

Så spørgsmålet er, om han stak af, fordi der gik panik i ham. Eller var det hele tiden planlagt, at han skulle være den, der overlevede, men at en fjernbetjent eksplosion ikke lykkedes. Det er det ikke alene de belgiske myndigheder spekulerer over. Også den amerikanske efterretningstjeneste vil gerne vide, hvem denne tredje mand er, som i modsætning til de to andre forsøger at skjule sig under en hue.

De tre ankom med deres kufferter til Bruxelles internationale lufthavn Zaventem i taxa. Så meget ved man. Men derefter hører sporet op, og hans billede cirkulerer nu overalt i Europa og i USA i håb om, at nogen kan identificere ham.

Ud over huen og skæg har den eftersøgte en hvid jakke på, og man kan se ham gå inde i lufthavnen med en bagagevogn med en sort kuffert. Og det er den, der ifølge de belgiske medier ikke sprang som de to andres.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.